»Undskyld. Det var en utilsigtet krænkelse af den islamiske tro«. Sådan var ordene fra daværende redaktør for Time Magazine Asia, Adi Ignatius, da det amerikanske tidsskrift i 2001 havde bragt et billede af profeten Muhammed som illustration til en artikel om Jerusalem på Jesu tid. På billedet mødes Muhammed med ærkeenglen Gabriel og venter på en åbenbaring fra Gud. Optøjer i Kashmir Offentliggørelsen af profeten gav hurtigt anledning til optøjer i den indisk kontrollerede del af Kashmir, hvor op mod 5.000 studerende kastede sten efter politiet og brændte biler af. Og det var nok til, at bladet blev fjernet, og magasinet sagde undskyld. »Dengang tænkte jeg, at det ikke gav nogen mening at kæmpe for billedets berettigelse, det var en blød historie, der viste lighedspunkter mellem kristendommen og islam. I sådan en artikel giver det ikke nogen mening at fornærme folk, og jeg erkendte at skulle undskylde for at have bragt noget, der var blasfemisk for andre«, forklarer Adi Ignatius. Før 11. september Det hører med til historien, at Time Magazines historie blev bragt inden terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001. En tid, hvor folk ikke tænkte lige så meget over islam og terrorisme. Derfor gjorde Adi Ignatius sig heller ikke særlig mange overvejelser, inden han bragte Muhammed-illustrationen, da få kendte til det uskrevne billedforbud blandt troende. Af samme grund undskyldte redaktøren hurtigt og mener i dag, at man skal overveje nøje, om der er en oplagt grund til at bringe billeder af profeten. »Hvis vi havde udfordret islam og af en eller grund anbragt et billede af Muhammed med et atommissil på hovedet, så ville jeg måske kæmpe mere for det, fordi det havde en grund«, siger Adi Ignatius, der til gengæld helt sikkert ville illustrere eksempelvis Irans præsident med en bombe på hovedet. »Man skal tænke sig om« »En politisk figur er okay, men på det religiøse område skal man virkelig tænke meget over, hvad man gør«, mener han. Den tidligere redaktør forklarer muslimernes følsomhed over for at afbilde Muhammed ved at drage en parallel til Hitler: »Hitler var 100 procent ond, og det er uacceptabelt at have en anden mening end det. Der er ikke plads til nuancer i dialogen om Hitlers ondskab. Hvis man forestillede sig islamiske tegnere portrættere Hitler, hvor det lignede, at man hyldede ham, så kunne det godt igangsætte en lignende reaktion med boykot og så videre«, mener Adi Ignatius. Ingen nøgenbilleder Den daværende redaktør for Time Magazine Asia arbejder i dag på Time Magazines hovedkontor i New York. Her har de også hørt meget om Jyllands-Postens omstridte tegninger og laver en historie om dem i næste nummer. Men umiddelbart ville de ikke selv bringe Muhammedtegningerne af respekt for synspunktet blandt de muslimske læsere. »Uanset baggrunden for at bringe dem ville jeg stadig overveje, om det var værd at krænke andres religion. Selv om jeg ikke er religiøs, anerkender jeg, at der er mange, som er, og det tager jeg alvorligt. Jeg har jo også ting, som støder mig, og der er da ting, som Time US aldrig ville bringe i USA, fordi de er tabu eller stødende. Såsom nøgenhed og bandeord, ligesom vi ville være tilbageholdende med at bringe blasfemiske billeder af Jesus«, forklarer Adi Ignatius, der især finder tegningen med en bombe i Muhammeds turban for provokerende: »Jeg ville tænke mig rigtig, rigtig godt om, før jeg publicerede en tegning, der viser Muhammed med en bombe i turbanen. Ligesom jeg ville tøve med at bringe en tegning af Jesus med en AK-47 for at illustrere den amerikanske udenrigspolitik«, siger Adi Ignatius, der et år efter sin egen undskyldning oplevede, at kollegerne fra Newsweek trak et nummer tilbage. De havde i en lignende artikel om kristendommen og islam også afbildet Muhammed som illustration. Og offentliggørelsen fik flere amerikanske muslimske talsmænd og foreninger til at kritisere tidsskriftet.