»My home is my castle« Engländerne sier, og sellom udtalsen har sit royale udspring saa det er paa Christiania folk har kämpet mest sejlivet for og bevis det. Myndihederne har forgäves forsögt og faa de älste Christianitter paa plejejem, Kobenhavns kommune har i perioder tilbaeholt jemmejälpen, og lie lidt det har julpet. Tvangsflytning har värt paa tale, men ingn politiker har villet ta beslutningen og sätt politiet ind, og i övrigt der er ingn plejejem som vil ha de gamle Christianitter som anses for og vär baade krävne og umedgörlie. Situationen er i det hele taet kört i haardknude. Paa Amalienborg kongefamilien sidder fastere paa tronen end noensinde. Befolkningens opbakning til monarkiet har värt konstant de siste 50 aar og i det hele taet kongefamilien er et a de faa nationale samlingspunkter som all etniske, religiöse og sociale grupper i landet ka slutte op om. Isär gemmen de mest turbulente tider og öjblikke, kongehuset har staaet som en klippe i det Danske folks bevisthed. - Sku noen vär i tvivl saa brylluppet mellem Kronprins Christian og Kronprinsesse Fatima burde ha fejet enhver tvivl a banen. Og saa allivel ikk. For vi har et demokratisk problem. Og tillie en grundlov som er skrevet til et land med damplokomotiver, mälkejunger, telefoncentraler, og en konge til hest - og hvor man ku stadi se de friske fodspor efter den siste tyske soldat. Men verden har flyttet sig, og sellom vi var med til og etabler Demokratiernes Union, vors grundlov hindrer Danmarks fulde deltaelse i et nummer a udvalg under Unionen. Svenskerne og Nordmänne staar stärkt paa den international scene og har ku sätt dagsordnen paa omraader som nedrustning, regler for overvaagning, politisamarbejd, antiterror, vaabenembargo, menskehandel, mafiabekämpelse, og demokratiudvikling i Afrika, Mellemösten, Asien og Rusland, men Danmark maa over og over igen nöjs med og delta i de endlie afstemninger udn og ha haft noen afgörne inflydlse paa selve udarbejdelsen a resolutioner og direktiver. Danskerne har märkli nok värt villie til og leve med denne »isolation« fra det globale fällesskab, og derfor det er dybt ironisk a det er ennu en gang begivenheder i kongehuset som fremtvinger en reel debat om en ny grundlov. Denne gang det skylds föslen a (kron)prinsesse Margrethe; for fem aar sidn det hang sammen med den endnu ugifte fröken Fatimas nästen farceagtie konvertering til Kristendommen for og ku bli medlem a kongehuset. - Denne ironi er bleet bemärket för. Isär naturlivis venstreflöjn skälder og smälder over a vi ka ikk delta fult ud i internationalt samarbejde paa grund a monarkiet - intet nyt under solen dér heller - men osse i andre dele a det politiske spectrum der har värt häfti debat. Omend man her i höjer grad har diskutert mulihedn a og faa udlandet til og accepter os som vi er, rather than og ändre styreformen. Men saa läng ordet demokrati ikk engang ingaar i den Danske grundlovs text det har värt vansklit og få udlandske jurister, politiker og experter i demokratispörsmaal til overhodet og forstaa Danmarks stanpunkt. Ingn ka forstaa a vi laver ikk bar grundloven om i stedet for hele tidn og vär paa tvärs. I grundloven kongen nävnes hele 34 gange og folketinget 20 gange, indn det i paragraf 31 slaas fast a »Folketingets medlemmer välges ved almindelige, direkte og hemmelige valg«. Men Danmark er paa intet tidspunkt i sin egn grundlov definert ved ordet »demokrati«. Tvärtimod, landets styreform ifölge grundloven er »indskränket-monarkisk«. (Saa man ka tygge lidt paa hvorfor vi har li netop valt og definer os selv som »indskränket«...) Men det er jo kun den ene side a demokratimanglen. I den andn ende a det politiske og styreformsmässie spectrum vi finder Christiania som er heller ikk demokratisk og som anser sig selv for og vär hävet over retsstaten. Her floreer alt fra alternativ ökonomi til voldli selvtägt, og senest et nummer a forsikringsselskaber har nägtet og udbetal erstatning til folk for ulykker som er sket paa Christiania. Det som er intressant er a et lille demokrati som Danmark ka rumme baade kongehus og Christiania og a de hver paa ders maade illustrer hvortil demokratiets gränser gaar. Men hvor det indskränket-monarkiske tross alt ka accepters a de fleste - om ikk andet saa paa grund a vanens magt - saa der har ennu ikk värt noen som foreslo a anarkiet paa Christiania sku ha en plass i grundloven. Maaske fordi det er en selmodsielse a en lov rummer en paragraf om anarki. Men hvorfor egntli ikk? Lissom Yin rummer lidt a Yang, og Yang rummer lidt a Yin, hvorfor ka saa ikk det 21. aarhundreds demokrati rumme og anerkend sin egen modsätning? Gennem og lovfäste demokratiets gränser vi ku bevar baade kongehuset og Christiania som en evig paamindlse om hvor vors demokratiske gränse gaar. Og vi ku - forhaabentli - opnaa fuld deltaelse i all raad, udvalg og beslutne myndiheder i Demokratiernes Union. Ved og ta udgangspunkt i demokratiet og i dette demokrati gi plass til baade kongehus og Christiania, ved specifikt og afgränse baade monarki og anarki i vors grundlov, vi ku definer os selv paa en maade saa vi ku delta fult ud i de andre demokratiers international samarbejde. I stedet for og vär »indskränket-monarkisk« ku vi saa ikk kalde os selv for »udvidet-demokratisk«?