Det er i grunden alt for sjældent, at to ismer kommer i håndgribeligt klammeri med hinanden. Kun de herligt uhøjtidelige og uforskammede dadaister opildnede indimellem mere eller mindre med vilje ideologiske modstandere eller repræsentanter for andre mere konservative og etablerede kunststrømninger blandt publikum til at gå løs på deres værker, ja den evigt provokerende Max Ernst stillede ligefrem en økse til rådighed for beskuerne på en kunstudstilling i Köln i 1920'erne og bad eftertrykkeligt den måbende mængde om at give hans skulpturer det glatte lag. Sådan er det ikke længere. I dag går mange på kunstmuseum for at strække benene, mens man betragter fordums opfindsomme udfoldelser. Pensionist med stålhammer Og udstillingen 'Dada' på Frankrigs førende museum for moderne kunst, Pompidoucentret i hjertet af den franske hovedstad, undslipper da heller ikke en stilfærdig andægtighed, som givet ville have bekommet datidens kunstnere dårligt. Men det fik en brat ende forleden, da en distingveret herre på 77 år begav sig ind på udstillingen. Med sig havde han nemlig bragt en lille metalhammer, som det var lykkedes ham at snige gennem den omfattende sikkerhedskontrol ved indgangen til museet. Den ældre mand stilede direkte mod den første af Marcel Duchamps berømte ready-mades: en pissoirkumme, der - anbragt liggende på en hvid piedestal - blot bærer titlen 'Fontaine' (springvand), og som bragte kunstverdenens tja... pis i kog, da den blev udstillet første gang i 1917. Store sprækker Uden at tøve trak gamlingen sit våben og gav sig til at tampe løs på det epokegørende porcelænsværk, der slog store sprækker, før de tililende sikkerhedsfolk nåede at pacificere den bedagede billedstormer. Politiet blev straks tilkaldt, manden varetægtsfængslet og værket øjeblikkelig ført bort til restaurering hos museets kyndige konservatorer, som i den kommende tid vil forsøge at redde værket, der var en vigtig milepæl i dadaisternes opgør med kunstneren som skabende kraft. Andet forsøg Der er endnu intet nyt sluppet ud om motiverne for mandens destruktive drift. Men måske burde museumskustoderne have anet uråd, for den hammersvingende vandal er tilsyneladende vaneforbryder. Så sent som i 1993 forsøgte han nemlig at ødelægge den selv samme skulptur, da den var udstillet i museet Carre d'Art i Nîmes i Sydfrankrig. Dadaisterne? De ville sikkert have jublet vildt og inderligt over, at de den dag i dag stadig påkalder sig så utøjlet en vrede og hidsighed.