Da jeg var barn, en töjdukke i röd postjakke cykled rundt i julekalendern paa tv og sang, og han var en statsansat tjenstemand fordi staten var overbevist om a det var väsentli for landets borgere a de fik ders post hver dag og til tidn - uanset hvordan vejret var. Da jeg var ung, det blev plussli modern og sälge statens virksomheder til höjstbydne, og saa töjdukken forsvandt fra julekalenderne. Til gengäld statsbanerne begyndt og producer reklamefilm med en töjdukke, og saa togne holdt op med og kör til tidn. Hvis togne overhodet ku kör. No matter om det var sne eller slud eller ej. Hvis der alsaa overhodet var nogen tog og kör med... Postomdelingen blev osse solgt til höjstbydne, og saa posthusne begyndt og sälg film, covers til mobiltelefoner og töjdukker (hovedsalit en postmand i röd jakke og töjdyret fra statsbanernes reklamer) mens det blev stort set umulit og poste et alminlit brev til Tante Anna, hvis det var mer end 27 cm langt og 2 cm tykt. Det kom osse til og koste extra hvis man vill ha posten levert om mornen. - Hvilket reelt vill sie a man betalt for a resten a posten ble forsinket. Senere, som en service, man ku faa lov og betal for og faa posten levert til dörn. - Hvilket reelt vill sie a man betalt for a resten a posten sku hentes paa lokale 'post pick ups'. Og dermed man osse betalt for a begrebet 'posthus' fik nyt navn. Ennu senere, som en service, man ku endda faa lov og betal for a posten ble levert til et post pick up som var bemanned. Mellem 10.00 og 15.00. - Hvilket reelt vill sie a man betalt for a resten ikk var bemanned. Nu man ku tro a jeg har noet imod töjdukker. Det er paa ingn maade tilfäldet. Men jeg undrer hvoffor man for 40 aar sidn ku ikk se forskel paa varer og ydelser? En vare er f.ex. sko, sokker eller ost, hvor man som forbruer er intressert i og välg mellem forskelli slags varer; brune sko, sorte sko, löbesko etc. eller Camembert, Brie eller skinkeost. Mellemlagret, lagret eller en ost der ka kravle sel. Og hvor man gerne vil ha inflydse paa kvaliteten; italienske sko, kinesiske sko eller jemmehäklede sutter. Luxusost fra Hörmetix eller plasticost fra köledisken. Jeg nyder valmulihedn og det er til min fordel som forbruer a leverandörne konkurer paa produkt og pris. En ydelse, derimod, ka ikk anta saa mange variationer. Enten der er ström i stikket paa väggen, eller osse der er mörkt! Enten toget kommer til tidn, eller osse det er ikk der! Jeg er flöjtne lieglad med om togstewardesserne har grönne eller blaa uniformer, om togne har et töjdyr som maskot eller en snegl. Heller ikk der er to parallell sät skinner som togne ka kör og konkurrer paa. Sträkningen fra Ringsted til Köbenhavn gaar via Roskille, og dét jeg er udmärket tilfress med! Jeg vil bar naa frem saa hurti som muli! Guskelov der var noen folk i Bruxelles som indsaa dette for fir aar sidn, og langsomt men sikkert togdriften er nu expropriert fra det anarki a private udbyder som de senste 30 aar har gjort det stort set umulit og planlägg togrejser over sel korte sträkninger paa det Europäiske kontinent. Saa snart det rygteds a exproprieringerne var paa vej, aktiekurserne faldt i stort set all de dele a transportsektorn som har med persontransport og gör, og EU ku exproprier Europas samled togdrift til under haldelen a hvad den var värd, even da togne kört mest upaalidlit. Det ser ud til a der er nu ved og vär 'ryddet op i forsyningssuppen' som transportkommisärn sae for to aar sidn, og panikken er nu ved og bred sig til andre brancher. Og med go grund! Postväsnet har värt en farce sidn siste aar da plussli Deutsche Post og Courier des Postes vill ikk godkend Italienske frimärker og all 17 Italienske postfirmaer boycotted al luftpost for en maaned. Derfor det kräver ikk den stor overpostmesterexamen og regn ud a den näst branche som gradvist expropriers blir postväsnet. Udviklingen har värt i gang i all Europäisk lande sidn slutningen a 20'erne og i tross a de juridisk komplikationer og ökonomisk omkostninger, saa tendensen er tydli: de stor statsli selskaber som blev privatisert i 80'erne og 90'erne og kuldsejled i de först to aartier a det nye aartusin er nu paa vej tilbae paa offentlie händer. I Danmark det har värt SF-K-regeringen som har gaaet i spissen for udviklingen, men hvor togdriftens expropriering var et overnationalt, fälleseuropäisk projekt som nu er samlet i EUrail, saa det er ennu uvist om postväsnet i de forskelli Europäisk lande ska vär fälleseuropäisk eller national. De stor international postleverandörer - UPS, FedEx og Courier International samt all de andre - kämper selföli imod det med näb og klör, men tidn er med nationalstaterne og EU: Hvis rygtet om expropriation kör läng nok, aktiekurserne falder, og sellom det hardly blir mulit og exproprier all de oprindli koncessioner for en slik eller udn prövning ved domstolne, saa jo länger beslutningen träkker ud i EU, jo mer sansynlit det blir a de enkelt nationalstater ka gaa ind og eksproprier lokalt. Og jo länger det varer, jo billier! - Her isär Danmark og Östrig har gjort et formidabelt forhalings-arbejde i Bruxelles og nu sel det Amerikansk handelsministerium er begynn og ryst i bukserne. Hva der til og begynn med ligned en klokkeklar sag for den international handelsret, begynn mer og mer og lign et loppemarked for brugte postcykler. Nationalstaterne og EU har inset a de er nödt til og genetabler et nummer a samfundsopgaver som offentli primärydelser, saa vi ka vär sikker paa a samfundet funger, og vi som borger faar de ydelser som et moderne samfund nödvendivis maa ha for og funger. Problemet er bar, hvem der ska lever post, elektricitet, vand, bustransport, jemmeplej, hospitalsrengöring og vejarbejd mens det ökonomisk og organisatorisk oprydningsarbejd staar paa, og investorne träkker ders penge ud a forretningerne hurtier end man ka naa og sie Vinterbyöster Postkontor. Eller Ebberöd Bank.