Hvad døde Beethoven egentlig af tilbage i 1827? Og hvorfor mistede han allerede som ganske ung hørelsen? Måske er man kommet svarene på disse spørgsmål et stykke nærmere. For det tyder på, at de elleve små og to store knogler, de går og roder med på The Center of Beethoven Studies på San Jose State University, faktisk er rester af komponistens kranium, skriver nyhedsbureauet AP. Knogler gik i arv Det er en forretningsmand fra Californien, Paul Kaufmann, der har indleveret knoglerne på centeret. Han arvede kranieresterne efter en onkel i Frankrig, der døde i 1990. Knoglerne lå i en metalkasse med påskriften 'Beethoven'. Og er åbenbart gået i arv i familien i flere generationer. Familieklenodiet stammer fra en australsk læge, der erhvervede sig kranieresterne tilbage i 1886. På Beethoven-centeret rådede de i forvejen over en af komponistens hårlokker, som har vist, at Beethoven blandt andet led af blyforgiftning, da han døde. Og kranieresterne har vist et tilsvarende højt indhold af bly. Dna-undersøgelser af kraniet og hårlokken på et tysk universitet skal nu klarlægge, om kranieresterne virkelig også tilhører Ludwig van Beethoven. »De foreløbige resultater ser lovende ud«, siger lederen af The Center of Beethoven Studies, William Meredith til AP. Brutal obduktion Han forklarer, at det er en meget brutal obduktion, der er skyld i, at knoglerne er blevet fjernet og gemt. »Og ud fra et videnskabeligt synspunkt er det jo en god ting«, siger Meredith. Der er ikke nogen planer om at fremvise knoglerne for offentligheden foreløbig. Og når det sker, skal det foregå med respekt. »Når du har noget, der er så værdifuldt, skal man være ekstremt opmærksom på sit ansvar«, siger Meredith, som selv er begejstret for at omgås knoglerne. Som han siger: »Fundet gør det muligt at være i fysisk nærhed af Beethoven. Og hvis hans musik betyder meget for én, er det en meget stærk følelse, der giver stor mening. Hver gang jeg ser knoglerne, gør de mig fuldstændigt stum«. Da Beethoven døde 56 år gammel, var han totalt døv og havde nået at skrive ni symfonier, fem klaverkoncerter, kammermusik, klaversonater og operaen 'Fidelio'.