0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rockens indianske vildmand

Den herboende amerikanske guitarist Link Wray revolutionerede musikken med sin rå stil og inspirerede talrige yngre kolleger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Link Wray bliver betragtet som opfinderen af det klassisk forvrængede riff, der kendetegner guitarrocken. - Arkivfoto.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En af rockens sande pionerer, den herboende amerikanske guitarist Link Wray, hvis musik og stil i mangt og meget mindede om titlen på hans største hit, 'Rumble', er død, 76 år.

Link Wray fik tilnavnet 'The Godfather of The Power Chord', fordi han betragtes som 'opfinderen' af de hårde, forvrængede riffs, der er basis i stort set alle former for guitarbaseret rock.

Alligevel er Link Wray langtfra et navn, der vækker samme genklang som Chuck Berry, Fats Domino, Jerry Lee Lewis, Little Richard, selve Elvis Presley eller andre af rockens fædre.

Kultfigur
Hele livet igennem forblev den rå, amerikanske vildmand med det indianske blod i årene lidt af en undergrundsfigur, en kultfigur, som til gengæld var dybt respekteret af dem, der kendte ham og hans stilskabende spil.

2. maj 1929 blev Frederick Lincoln Wray født i Dunn i sydstaten North Carolina. Han voksede op i et hjem, der var præget af gudsfrygt og nøjsomhed samt faderens traumer fra tiden som soldat i Første Verdenskrig.

Fra sin mor, der var indianer fra shawnee-stammen, fik Link Wray, som knægten blot blev kaldt, sit karakteristiske udseende og sin sejhed, og hele livet igennem holdt han fast i sin religion.

Takket være sejheden overlevede han sygdommen tuberkulose, og selv om han mistede den ene lunge og ikke kunne synge i en lang periode, opgav han ikke musikken. Link Wray spillede country med sine to brødre i et lokalt band og havde allerede som teenager gjort såkaldt bottleneck-guitar til sit speciale.

Egen stil
Senere udviklede han sin helt egen stil ved at lade en akkord jage op og ned over guitarstrengene med en sand torden som resultat. Det er den stil, næsten alle heavyrockens guitarister har taget til sig.

I 1958 skrev og indspillede han instrumentalnummeret 'Rumble', der blev et stort hit og senere endte blandt rockens klassikere, selv om sangen fra starten blev bandlyst af mange amerikanske radiostationer, fordi den angiveligt ansporede til bandevold.

Overleveringen vil vide, at Link Wray for at få den rette rumklang og den hårde lyd borede en skruetrækker gennem højttaleren i studiet. Hans image som en hård banan i læderjakke gjorde ham til en slags rockens James Dean, et forbillede for mange amerikanske teenagere på kanten af loven.

Og et stilikon for eksempelvis Johnny Cash, der tog Link Wrays sorte klæder til sig og fik tilnavnet 'The Man In Black', selv om mange fans fastholdt, at Wray var 'The Real Man In Black'.

Kongen
Sort eller ej blev Link Wray et stilistisk forbillede for mange af de unge britiske rockmusikere, der slog igennem i begyndelsen af 1960'erne. Ikke mindst Pete Townsend fra The Who, som senere har sagt: »Han er Kongen. Hvis det ikke var for Link Wray og 'Rumble', havde jeg aldrig lært at spille guitar«.

Selv arbejdede Link Wray videre med sin gruppe Link Wray and His Ray Men, om hvem Neil Young har sagt: »Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og få lov at se bare ét band, skulle det være Link Wray And His Ray Men«. Ikke desto mindre måtte kapelmesteren også ernære sig som studieguitarist for blandt andre Rick Nelson, Fats Domino og Buddy Holly.

Men i midten af 1960'erne havde han fået nok af store pladeselskaber og den musikbranche, Link Wray aldrig genvandt tilliden til. Han dannede sit eget selskab og indspillede i hønsehuset hjemme på sin farm i Maryland.

Til trods for mange rosende ord fra rockens største navne lykkedes det ikke for Link Wray at bevare fodfæstet, og først i 1977, da han begyndte at spille med sangeren Robert Gordon, vendte han for alvor tilbage til scenerne.

Boede i København
Kun for en kort bemærkning. For Link Wray holdt fast i sin skepsis til musikbranchen og droppede i en lang periode turneerne. Fra 1977 til 1984 boede han i flere omgange i København, blandt andet inspireret af sin gode ven, den anden herboende stjerneguitarist fra USA, Billy Cross, med hvem Link Wray ofte har optrådt.

I Danmark har han også været på scenen med Bruce Springsteen i 1988 i Idrætsparken i København, indspillet med Sort Sol på pladen 'Flow My Firetear' og selv udgivet albummet 'Indian Child'.

I Danmark giftede han sig med danske Olive Julie Povlsen, som han fik sønnen Oliver Christian med. Familien har siden boet i Danmark uden ønsker om den store offentlige opmærksomhed. Til gengæld fik karrieren en tand opad hjemme i USA, da tre af Link Wrays sange kom med på soundtracket til succesfilmen 'Pulp Fiction'.

Bisat i stilhed
Så sent som sidste år turnerede Link Wray i læderjakke og med godt med fedt i håret i USA, hvor en begejstret anmelder bemærkede:

»Link Wray brændte igennem i aftes med al den trods, latter, kærlighed og power, han har i sig. En legende, lige så sikkert som Crazy Horse, en naturkraft som en tornado, en profet, der blindt hyler gennem støvet op mod solen om de fejringer og triumfer, der skal komme. Jeg så Link Wray, jeg så Amerika«.

Nu hyler Link Wray ikke mere mod solen, men forhåbentlig har han fundet sig til rette blandt alle de andre rockguder i himlen. Link Wray er efter eget ønske bisat i stilhed fra Christians Kirke på Christianshavn i København.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere