Mere end 37.000 ikoner, 3.400 malerier, 1.500 sjældne bøger og tusindvis andre værdifulde genstande som gamle musikinstrumenter, smykker og historiske mønter. Det er resultatet af flere års tyverier i russiske museer, kirker og private samlinger, siger Ruslands indenrigsministerium, som netop har indledt en stor eftersøgning af de forsvundne kostbarheder. Organiserede tyverier Størstedelen er ifølge ministerier smuglet ud af Rusland og solgt på udenlandske sorte markeder for i alt omkring 900 millioner dollar eller mere end 5,5 mia. kr. De organiserede tyverier begyndte efter Sovjetunionens fald, siger eksperter. »De fleste værker blev stjålet i de første kaotiske år efter kommunistregimets kollaps. Dengang havde vi næsten ingen computere, så det var svært at registrere tyverierne. På det sidste er vores arbejde blevet meget mere effektivt«, siger en embedsmand til den britiske avis The Sunday Times. Hjælp fra Interpol Nu har indenrigsministeriet udarbejdet en database over 55.000 stjålne kunstværker, både russiske og udenlandske, og overrakt Interpol en liste over de 700 mest kostbare. Russiske efterforskere håber, at Interpol vil hjælpe dem med at spore kunstværkerne og afsløre de formodentlig internationale bander, som handler med dem. Blandt de dyreste værker på ministeriets liste er maleriet 'Vandbassin i et harem' af franskmanden Jean-Leon Gerome, som blev stjålet fra Eremitagen i Sankt Petersborg i 2001. Et maleri, som er anslået til 5,6 millioner kroner værd. Der er også et billede af den russiske kunstner Kazimir Malevitj til cirka 12 millioner kroner, som blev stjålet for ti år siden fra en privat samling. Hovedruten for smuglingen fra Rusland går via Polen og Tyskland, siger efterforskere, men flere kunstværker er fundet i Storbritannien. Og enkelte returneret til Rusland. Det gælder f.eks. en kostbar ikon fra 1550, som en engelsk samler sendte tilbage for to måneder siden efter at have erfaret, at den var stjålet fra en russisk kirke. De fleste kirker har ikke mulighed for at sikre sig mod tyverier, og det gælder også en stor del af Ruslands over 2.000 museer. »De mangler penge til det nødvendige sikkerhedsudstyr«, siger en af efterforskerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








