SøndagKl.14.15 Så. Disarm slides. Cross-check. And report. Sidder endelig i fly m. destination Köpenhamn. De håber, jeg får en behagelig rejse. (Har nok ikke tænkt på, at jeg har begge børn med). Men sidder i det mindste ned nu. Har brugt det seneste halvandet døgn på at støvle rundt og organisere udrykning t. hjemland. Kunne ikke få nogen flybilletter hele lørdagen. Skændtes m. samtlige ansatte i svensk luftfart. Inklusive kontroltårnet i Arlanda. Og forklarede, at der var tale om en nøtsituahon. Men dom var helt kolde. Fik langt om længe kilet mig ind i luftrummet m. afrejse søndag eftermiddag. Måtte slippe 6.400 for enkeltbillet t. mig og børnene. I danske realkroner, endda. Tænk, at de vil være det bekendt. At rulle folk i sorg. Har undskyldt mange gange over for Natascha. Som hele tiden siger, at jeg skal slappe af. Og at det er helt i orden, at jeg først kommer i dag. (Er tydeligvis i chok. Hende altså). ... Han døde inde i stuen. På sofaen. De havde spist middag. Og drukket vin. Hørte klassisk musik og diskuterede Merkel og Schröder. På et tidspunkt gik Natascha ud i køkkenet efter en flaske cognac. Da hun kom tilbage, sad Bruxelles mærkeligt på skrå i sofaen. Og trak ikke rigtig vejret. Havde tilsyneladende fået kolossal blodprop. 59 år gammel. Kl. 14.21 Ikke for noget. Men har aldrig været tættere på en statsbegravelse. Kl. 14. 23 Hvor skal han egentlig ligge? Og hvad er dresscoden, når man jorder diplomater? Har pakket alt mit sorte tøj. Som i det fucking hele. Kuffert ser nu ud, som om jeg skal til elleve nytårsaftner på stribe. Eller Last Prom i Royal Albert Hall. Ejer ikke et eneste stykke respektfuldt sort tøj. ALT er definitivt ALT for nedringet. (Fandeme flovt, hvis der er nogen, der tror, jeg kommer for at score). Kl.15.30 Undskyld. Men nu bliver det da svært for dem at nå at servere noget laks eller østers her på business. 6.400. For tre colaer og en pose nødder. (Forstår faktisk ikke, hvorfor SAS har røde tal på bundlinjan. Dom har ikke engang været her med en vådserviet). Kl.15.32 Må man godt glæde sig lidt til at komme hjem? Når nu det er på den her måde? Kl.16.12 Har prøvet at ringe til Natascha for at sige, at vi er landet. Men hun svarer ikke på mobilen. Det gjorde hun heller ikke i aftes. Meget svært at være krisehjælp, når krisen ikke tager telefonen. (Har måske også ringet tämligen mycket). Kl. 17.30 Hun så selvfølgelig fantastisk ud. Kom glidende ind i ankomsthallen sammen med Victoria på den elegante måde. Enkel, dyr og diskret. Til tiden. Og i høje hæle. Der stod jeg så. Med mit omrejsende cirkus. Og fladt hår. Man skulle fandeme tro, at det var mig, der havde mistet nogen. Eller noget. Er nu blevet installeret i gæsteværelset i Gothersgade. M. eget bad og udsigt over Kongens Have. (For fanden, hvor er København pæn om efteråret). Nå. Men han skal begraves i Antwerpen på fredag. (Antwerpen? Har jeg råd til det? Og hvor ligger det?). Ligger p.t. på køl på Riget. (På blå plader?). Natascha har det vist okay. Det har Victoria også. De har i hvert fald købt ind til aftensmad. Kl. 18.01 Hans sko står her stadig. Ude i entreen. På den ensomme måde. Kl. 18.04 Og hans kuffert ligger inde i Nataschas soveværelse. Med en hel masse slips i. Og nogle dokumenter. Og et Newsweek. (Kom lige til at gå ind og lette lidt på låget. Ved et frygteligt uheld). Kl. 18.05 Kan ikke lide at spørge, i hvilken ende af sofaen han døde. Kl. 21.01 Så. Alle børn fodret og fældet. ... Hvad skal jeg gøre, hvis hun begynder at græde? Eller bryder sammen? Det plejer hun jo ikke. Ikke sammen med mig i hvert fald. På en eller anden måde er det simpelt hen ikke en del af hendes indholdsfortegnelse. Kl. 01.12 Nå. ... NÅ!!! ... Fik så heller ikke brug for samaritterne this time. N. er ked af det. Men på den fattede måde, självklart. Og havde så lige fire-fem breaking news i Max Mara-ærmet. Jeg nævner i eksplosiv rækkefølge: Bruxelles har været syg m. svagt hjerte i alle de år, de har kendt hinanden. Både han og Natascha - og kone i Antwerpen - vidste godt, at han ikke ville holde så længe. Men var selvfølgelig »lidt uheldigt«, at det lige skulle ske i København. Ikke desto mindre har hun flere gange i løbet af weekenden talt i telefon m. Bruxelles-enken. Der hedder Renata. Og som hele tiden har vidst, at han havde weekendliv og barn m. Natascha i København. Og har inviteret dem til begravelsen. På Mitterrand-måden. (Men gæt, hvem der IKKE står på gæstelisten #¤"%&/!!). Nå. Og så har han kraftedeme foræret Natascha en Eckersberg. Købt hos Sotheby's i London. I foråret. Fordi han ikke kunne skrive hende ind i sit testamente. Så nu hænger der for 3,7 millioner sejlskibe inde i hendes spisestue. Og dét selv om helt, helt uproblematisk forhold til gift elsker i Bruxelles m. tiden er blevet helt, helt platonisk. M. samtaler på højt plan. Dyb gensidig respekt. Og kærlighed på den dannede måde. Men altså uden særlig mycket sex. (Det kender man jo godt. Bare uden sejlskibe). Var helt udmattet af at høre om alle de velorganiserede hemmeligheder. Og så faldt tophistorien endda først til sidst. Den hed Ulrich. Jurist i Justitsministeriets 6. kontor. Og 29 år gammel. Som selvfølgelig ikke bare er en elsker. Men faktisk hendes store kærlighed. Der har stået på respektfuld standby i helt et år af hensyn til Bruxelles. Og som henter Victoria i børnehaven to gange om ugen. I fuld overensstemmelse m. nu afdød diplomat. ... Kraftedeme altså. Hvorfor skal de alle sammen være så skide voksne? Forsøgte at følge med igennem hele flodbølgen af chok-info. Og at skifte følelser og ansigtsudtryk på de rigtige steder. Fra: »Hvor er det trist«. Til: »Nej, hvor godt!«. Over: »3,7 MILLIONER?«. Til: »HVAD har du?«. Og: »Hvor gammel siger du, han er?«. Er jo både ked af det og glad på hendes vegne, for fanden. Men også lidt skuffet på en måde. Over tilsyneladende ikke at vide noget som helst. Om alt det vigtige. ... Hvorfor er der nogle mennesker, der kan leve uden at afrapportere? Når man selv har det sådan, at ingenting rigtig er sket, før man har fortalt det videre. Til HELE verden. Kl. 01.16 Ulrich ...? Kl. 01.17 Skal hun så holde 30-års fødselsdag for ham? Og høre ambient musik og drikke shots? MandagKl. 8.11 Er lige vågnet. Ligger og registrerer proxyindstillinger. Kl. 8.18 Ulrich ...? Kl. 8.19 Skal han også med til begravelsen så? Og til parmiddag hos Alexandra og Martin? Kl. 9.00 Nå. Så er justitsenken taget på arbejde. På Fischer Boel-måden. Og her sidder jeg. M. hele den psykiatriske Falck-kasse fremme. Til ingen verdens nytte. Måske gider børnene lege læge. ... Det gad de så ikke. Bjørg vil af sted. Glæder sig til at komme over til sin far. Kl. 12.20 Så er hun checket ind hos freelance far i Ryesgade. Gik langs Søerne m. børnene derover. Og samlede 1.200 kastanjer i solskin. Stadig lidt besynderligt at aflevere sit barn i et atelier. (Kunne han ikke i det mindste markere et værelse til hende m. gaffatape?). Men var faktisk hyggeligt at se ham. Han var pæn. Og havde lavet kaffe. Og så er han den eneste i Skandinavien, der er lige så vild m. Bjørg, som jeg er. Så man behøver ikke at holde øje med det. Om hun nu får kys nok. Og den slags. Har fandeme også taget det pænt. At vi er rykket til Stockholm. (Er samtidig også rasende over, at han kan leve med det. Og af det. Har lige været i New Orleans og fotografere vand. I ugevis). TirsdagKl. 17.45 Har brugt hele dagen på at vise Elliot rundt i København. Har været på café m. Anna, på legeplads i Kongens Have, købt te hos Perchs og flødeboller i Summerbird. Tog ham også lige med op på arbejdet for at vise ham, at verden ikke kun er god. Og for at lære ham, at man skal være forsigtig med skaldede mænd i 40'erne - ligesom man skal passe på stikkontakter, varmeplader og trapper uden gelænder. Ved sgu ikke, om han fangede det. Blev ved med at slå Nick the Dick hårdt og venskabeligt på issen m. flødebollefingre. (Lod, som om jeg ikke opdagede, at det faktisk gjorde ondt). Kl.19.00 Nå. Natascha er til bestyrelsesmøde henne i det private erhvervsliv. Har også selv vigtig opgave. Skal være opråber i billedlotteri m. to deltagere. Har pakket præmier ind til Elliot og Victoria, poppet popcorn og hentet skumflippere. Kl. 19.31 Fuck. Der er nogen, der roder m. hoveddøren. Lidt uhyggeligt. Hvordan fanden beskytter jeg børnene? Og den der Eckersberg? Har kun et glatjern i kufferten. Kl. 20.31 Det var Ulrich. På 29 år. Han låste sig så selv ind. Loose cowboytype m. meget stort smil, blå øjne og hængerøv i bukserne. Der nu læser godnathistorie for Victoria. Hun sprang lige op i armene på ham. Mens jeg stod der med fladjernet på ryggen. Det kunne hun sgu godt have sagt. At han havde nøgle. Og at han kom. Blev faktisk skide forskrækket. ... Ikke for noget. Men skal han så sove her? Eller kommer hans mor og far og henter ham før sengetid?