Den gamle ghostbuster, Bill Murray, fik et forrygende comeback for et par år siden i Sofia Coppolas smukke 'Lost in Translation', hvor han i samspil med Scarlett Johanson skildrede store følelser med små midler. Man skulle næsten ikke tro det muligt, men faktisk optræder Bill Murray endnu mere minimalistisk i rollen som Don Johnston i Jim Jarmuschs nye film 'Broken Flowers, som fik Juryens Grand Prix i Cannes i foråret, og som i dag rammer en snes biografer landet over. Men Jim Jarmusch vil meget gerne have sig frabedt, at han har kopieret Bill Murrays minimalistiske stil fra Sofia Coppolas film. »Ideen til 'Broken Flowers' fik jeg af nogle venner for flere år siden, og den har siden udviklet sig i mit baghoved. Det var længe før, jeg så 'Lost in Translation' og Bills tilbagelænede måde at spille på i den film. Jeg ved ikke hvordan sådanne sammentræf opstår, for jeg er ikke sociolog, og kan derfor ikke forklare dig, hvad det betyder. Men jeg finder det da meget interessant, at den slags synkrone ting sker«, siger Jim Jarmusch forud for den danske premiere på 'Broken Flowers'. Filmen handler om Don Johnston (Bill Murray), der en dag modtager et anonymt brev der fortæller, at han har en næsten voksen søn, som nu er på sporet af ham. Spørgsmålet er blot, hvem af hans tidligere kærester, der har skrevet det famøse brev. Ansporet af sin nysgerrige nabo opsøger Don Johnston nu fire potentielle mødre og brevskrivere, som han har kendt 20 år i forvejen. For at finde sin eventuelle søn og for at finde sig selv. Film er som sex I skarp konkurrence med kollegaen David Lynch lufter 52-årige Jim Jarmusch den internationale filmbranches højeste frisure. Og akkurat som Lynch har Jarmusch ikke stor lyst til at analysere sine film. Når en film fra hans hånd ligger færdig, ser han den anonymt sammen med et helt almindeligt betalende publikum - og så ser han den aldrig mere. »Det er selve skabelsesprocessen, der tiltaler mig. Det er der, jeg har det bedst. At filme er for mig lige så lystbetonet som sex. At skrive manuskriptet er som at forføre, mens selve optagerprocessen er af seksuel karakter - fordi du gør det sammen med andre mennesker. At klippe filmen er som at være gravid, hvorefter du føder, og de tager dit barn fra dig«. Bill Murray medvirkede i episoden 'Delirium' i Jim Jarmuschs seneste film 'Coffee and Cigarettes', og de to var enige om hurtigst muligt at gentage deres samarbejde i en kommende spillefilm. »Jeg var i Cannes for tre år siden for at skaffe penge til en film med arbejdstitlen 'Three moons in the Sky', som Bill skulle spille hovedrollen i. Han var meget glad for sin rolle i den film, og det lykkedes mig stort set at skaffe alle pengene til den. Men da jeg kom hjem til USA, gik det op for mig, at manuskriptet skulle skrives helt om, hvis filmen skulle holde.« »Og helt ærligt - det gad jeg sgu ikke. Jeg fortalte Bill, at jeg ikke ville bruge de næste to år af mit liv på den film, men at jeg til gengæld havde en ide til en anden film. Da han hørte om plottet til 'Broken Flowers', gav han mig omgående tilsagn om at spille Don Johnston, og jeg skrev manuskriptet på to og en halv uge. Så meget havde ideen udviklet sig i mit hoved gennem årene«. Hvordan opstod navnet Don Johnston?

»Jeg spekulerede meget på, hvordan jeg skulle transformere Don Juan til et nutidigt navn, og pludselig skrev jeg Don Johnson på et stykke papir. (Navnet på skuespilleren, der bl.a. har en af hovedrollerne i tv-serien 'Miami patruljen', red.). »Det er jo åndssvagt«, tænkte jeg, men samtidig kunne jeg ikke helt slippe det. Under læseprøverne sagde kollegerne til Bill Murray: »Du er sgu ikke nogen Don Johnson«, hvortil han svarede: »Nej, jeg er Don Johnston«. Det kom han så til at hedde. Det var et gag - men hvor det dybest set kommer fra, aner jeg ikke. Fra marihuana, måske«, griner Jim Jarmusch. En øm slutning'Broken Flowers' er en af dine morsomste film hidtil. Hvad betyder humoren for dig?

»Den betyder meget. Egentlig er 'Broken Flowers' en sørgelig historie, men jeg kan ikke lave en film, som kun er sørgelig. Jeg har altid trangen til at skildre alle de sjove og pudsige ting, som folk gør ved hinanden. Oscar Wilde har en gang sagt : »Life is far to important to be taken seriously«. Det har været en af mine inspirationskilder«. »En anden stor inspirator for mig til denne film har på en mærkelig måde været Rainer Werner Fassbinder. Når jeg arbejder med en ny film, ser jeg normalt ikke andre film imens. Jeg koncentrerer mig udelukkende om arbejdet. Men denne gang fik jeg pludselig en trang til at gense Fassbinders film. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg måtte absolut se dem alle igen. Og pludselig slog det mig hvorfor. Fassbinder kan nemlig skildre folk, som du ellers aldrig ville drømme om at være i stue med. Dumme svin og brutale børster - og alligevel er der altid en ømhed i hans skildring af dem, som jeg holder meget af. Og det var det, som jeg skulle bruge«. »Alle mine film starter med mennesker, som jeg holder af på den ene eller anden måde. Bare ikke denne gang. For første gang nogensinde har jeg lavet en film om en mand, som jeg ikke bryder mig om. Don Johnston er ikke en fyr, som jeg ville hænge ud sammen med. Udfordringen for mig var derfor at komme til at holde af ham på et tidspunkt. Det hjalp Fassbinder - og Bill Murray - mig med. Da Don Johnston til slut løber efter en dreng, som han vil have til at være sin søn, så føler jeg faktisk for ham. Da holder jeg af ham. Da har jeg en ømhed for ham - en ømhed, som jeg fandt hos Fassbinder«, siger Jim Jarmusch, som dog advarer mod, at publikum sidder og leder efter referencer og citater fra Fassbinder i 'Broken Flowers'. »De findes ikke. Fassbinder er der ' kun' i ånden og i tonen«. Hollywood, nej takMed Bill Murray, Sharon Stone, Jessica Lange, Julie Delphy og Tilda Swinton på rollelisten, ser 'Broken Flowers' ud til at blive din største kommercielle succes hidtil. Har det været bevidst?

»Det økonomiske er ikke mit problem. Den slags tænker jeg aldrig på. Jeg laver film, som, jeg tror på, er interessante, ikke fordi de skal give penge. Min religion siger mig, at man ikke kan evaluere noget som helst ud fra økonomi. Penge interesserer mig ikke på den måde. Det er ikke derfor jeg lever eller derfor jeg laver film«. »Det er også derfor, at Hollywood ikke kan lokke mig. For det eneste, de kan tilbyde, er berømmelse og penge i bytte for min frihed og min sjæl. Det lader jeg andre om at gøre. Jeg ser ikke ned på dem, der gør det. Hollywood har skabt nogle fantastiske film. Det bliver bare ikke med mig. Jeg er meget stædig på det punkt«. Det er den 52-årige instruktør fra Akron, Ohio som nævnt også, når det gælder lysten til at analysere sine egne film. Derfor bider han heller ikke til bolle, da jeg til slut spørger ham, hvem der har sendt brevet til Don Johnston. »Aner det ikke«, siger Jim Jarmusch med et smil. »Jeg er også ligeglad. Vælg selv. Dit bud er lige så godt som mit«.