SøndagKl. 22.10 Nå, liv egentlig ok. På trods af at højtuddannet Cecilia m. tyk, kastanjefarvet hestehale findes. Og har holdt lang weekend i mit hoved. Min mor havde tvättet hele våningen, da jeg kom hjem i fredags. Har åbenbart haft kingsize lommelærke m. Ajax gemt i håndbagagen. Føltes som grand new start i livet. Overvejer at tilbyde hende job som Stockholms ældste au pair. Kunne installere hende på hylde nede i tvätt-stugan (Vaskekælder gjorde selvfølgelig større indtryk på konen end Kungslottet: »Sikke nogle PRAGTFULDE store maskiner«). Havde ok lørdag på båd i Skærgården. Flød rundt i det ene idylliske set-up efter det andet. Hele familien. Gik i land på noget, nogen havde kaldt Fjäderholmene. Og sejlede hjem igen. Hvorefter overskudsagtig barnlæge tog min mor på Café Opera. Og inviterede mig ud at spise. (Har han dårlig samvittighed? Eller hvad???). Puttede Elliot og installerede min mor og Bjørg i sofaen m. huskespil og godis. Skred selv ind i IKEA-skab og fandt det pæneste tøj, jeg havde. OG Carmen-curlere. Fik etableret ok frisure (IKKE hestehale) og klarede resten med en dækstift. Og så gik så barnlægen og jeg ud. Alene. For første gang i 200 år. Spiste på 'East' på Stureplan. Tog bagefter slæde direkt tilbage til Söder og Vizelius Bar. Drak absint og spiste wasabi-ærter. Og blev forsøgt scoret af svensk tidl. hotshot skuespiller (lignede bizar blanding af Patrick Swayze og Michael Jackson. Havde formentlig hverken øjne eller hjerne bag dråbeformede solbriller). Barnlægen var sjov. Og pænere end alle. Vi spillede pool, bagtalte hele baren og vendte øl. Og pludselig kom det hele tilbage. Både barnlægen og meningen med det hele. Havde sjælden fornemmelse af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med den rigtige person. Opdagede, at jeg var blevet stiv. Ultimativt. Magtede ikke lige indespærring i svensk hyrvogn på vejen hjem. Måtte rulle vinduet ned. Helt ned. Og stikke kraniet ud i vinden, mens vi susede gennem gaderne. Hvortil barnlægen tørt konstaterede, at det var ligesom at have scoret en labrador. Faldt i søvn m. alt tøjet på. Og fik ikke sex. For 6.732 aften i træk. Men var ok. Fordi det var min egen skyld. Har nu været på Djurgården. Hele familien. Og en masse tømmermænd. Prøvede at holde hårfin balance mellem salmiaklakrids, smoothies, tyrkisk peber og cola, mens de andre gik på Skansen. (Hvad er der egentlig derinde? Andet end vilde dyr og tv-transmissioner?). TirsdagKl. 15.14 Har lige sagt farvel til to familiemedlemmer i Arlanda. M. mange kys til fireårig datter, som skal på en uges ophold hos biologisk freelance-far i København. Og et enkelt til hendes mormor, som skal følge hende til DK. Medbringende kiks, juice og irettesættelser i tsunami-mængder: »Pas nu på, Bjørg«, »Hvor er nu din rygsæk?«, »Du skal holde mig i hånden, der er SÅ mange mennesker her, tænk hvis du bliver væk, så kan mormor ikke finde dig«. Freelance-far laver re-deliver m. fly i næste uge, hvor han alligevel har opgave i Stockholm. Puh, altså. Gør ondt at sige farvel til lille menneske på knap en meter, som hverken har bedt om at blive skilt eller sendt til Stockholm. Må ikke komme til at tænke på alt det, der kan ske, når man ikke er der til at holde øje. OnsdagKl. 11.14 Okay. Er åbenbart er ikke den eneste, der har svært v. at skelne mellem private og professionelle mobilopkald. Kniber åbenbart også henne i Statsministeriet. For 48.000 kroner privatopkald til Tjekkiet. Og så 190.000 kroner fra hemadressen. »Fordi fru Kristiansen havde hjemve«, som der står på www.ekstrabladet.dk. Jeg er tilsyneladende ikke den eneste lægefrue i udlandet, der keder sig. Og venter på at doktoren skal komme hjem. Kl. 14.49 Gad vide, hvor mange kønshår man egentlig har? 120? Eller 70.000? Kl. 14.52 Umuligt at gøre op. Det har ligesom heller aldrig stået nogen steder, hvor mange man BØR have. TorsdagKl. 16.40 Så, for fan. Den er gal henne på Kungslottat. Ser ud som om Carl Gustaf har regeret ved siden af. Svenske tidninger skriver, at han regelmæssigt har hejst kungliga flaget i hemmelig lejlighed i indre Stockholm. Over for tre forskellige kvinder. Som ikke er Silvia S. Hvordan i helvete kan han have et sexliv, når jeg ikke har? Kl. 16.49 Hur mange gange har jeg egentlig fået sex i den her stan? Kl. 16.50 1... 2 ... 3 ... ... Fuck. Vi har haft sex tre gange i løbet af de tre måneder, vi har boet her. TRE gange! Jeg vidste det. Det ER for lidt. Har forsøgt at sige det til ham. Og har også forsøgt at forstå hans træthed og hans »Jeg har brug for at kunne komme hjem og slappe af. Og ikke blive mødt af nye krav«. Men tre gange går jo ikke. Man kan ikke være sammen og aldrig være sammen. Man SKAL have sex. Kl. 16.53 Hvis skyld er det? Slukker han bare? Eller larmer jeg for meget? Eller slukker han, fordi jeg larmer for meget? Kan godt komme i tanke om et par scener, hvor der nok er blevet klippet noget goodwill. Har råbt. Og skreget. Men troede ikke, det kostede noget på den måde. Bare fordi man losser et lille lammeskind et par meter op i luften og råber: »Jeg KEDER mig«. Ok. Har selvfølgelig også slået ham hårdt i ryggen med en rulle Ballerina-kiks og råbt: »Kan du MÆRKE, at jeg er her? OVERHOVEDET?«. Var måske også i overkanten, da jeg på vej gennem stuen kappede hovedtelefon-ledningen til hans I-Pod med en køkkensaks og et: »GIDER du at høre, hvad jeg siger?«. Eller den morgen jeg tømte en dåse baked beans ned i hver af hans løbesko. Og gik på café i to timer, så han blev nødt til at være sammen med børnene. Og kom alt for sent på Karolinska. Men har sgu da sagt undskyld. Og købt et par nye. Der så godt nok viste sig at være indendørs aerobic-sko. Men alligevel. Kl. 16.59 Der er også noget andet. Grundlæggende er det her helt forkert. Mænd vil jo altid gerne have sex, de vil! Må vel for fanden også gælde børnelæger. Kl. 17.01 Tager lige en lille rök. Ud af vinduet. Når han skal være sådan. Kl. 20.13 Nå. Ikke så bra. Barnlægen kom hjem fra vagt med hænderne fulde. Af cigaretskodder. Som han havde plukket nede på brostenene. Foran vores hus. Neden for vores vindue. Kunne godt se, at det var pinligt. Både psykisk og på gadeplan. »Jeg troede, du var holdt op«. »Prøv at høre, jeg har bare taget et enkelt hiv et par gange om morgenen, altså«. »Mnn«, sagde han og blottede håndfladerne, hvorfra der stod et tårn af skodder op. ... Kan godt mærke, at jeg bliver nødt til at finde på noget. Kl. 20.15 Svenskerne snuser sgu da. Kl. 20.16 Også kvinderne, faktisk. Kl. 20.17 Også de pæne. Kl. 20.19 Må tjekke det ud i Mariahallen i morgen. FredagKl. 21.01 Har fået fældet Elliot, og barnlægen er på senvagt. Sidder i sofaen. Sammen med to æsker snus. Én med poser og én med løst krudt. Af mærket General Snus. Lød mest autentisk. Prøver poserne først. Føj. Lugter som små svedige teposer. »Denna tobaksvara kan skada din hälsa och är beroendeframkallande«, står der i bunden. What's the big deal? Beroligende? Det er da meget godt. Nå. Ind med den. ... Hmpf. Underlig udstoppet fornemmelse. Har muligvis ikke overlæbe nok til det her. ... Hvad nu? Sidder man så bare og venter? Som stor dum undulat med alt for meget næb ... ... Av. ... For fan, det svier. Føles som kolossalt herpesudbrud i overmunden. Syder og bobler på den virkelig lede måde. ... Nej. Nu løber det også. Siver ned i underkæben og lægger sig som en sø af ubehag foran tænderne. Må ud i håndvasken og spytte sort. Hvor lang tid skal den være inde, sådan én? ... Føj, en dårlig måde at ryge på. Damn, nu vågner Elliot. Kl. 21.11 Nå. Blev nødt til at spytte posen ud. Drengen brød ud i hyper-gråd, da jeg sendte ham et stort, mørkebrunt smil. Kl. 21.14 Prøver lige det løse. Bare en teskefuld. Kl. 21.15 Helvede og tyvärr. Nu kommer barnlægen. Kl. 22.12 Og ville for første gang i dette århundrede have sex. Men droppede projektet på stedet, da jeg halvt inde i dybbelsengen kom til at fnise. Og blottede mund fuld af giftig jord. Fan också. 7-0 til hestehalen.