0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonomisk krise og moralsk genfødsel

Kap. 7: Efter Anden Verdenskrig voksede de to tysklande i hver sin retning, hvorfor det efter Murens fald blev umådelig vanskeligt at tilpasse de to staters helt forskellige økonomiske og sociale systemer til hinanden. Men det kom heller ikke på tale. DDR blev likvideret.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tyske forbundsrepublik, Vesttyskland, var forud for genforeningen i 1990 Europas økonomiske supermagt, desuden et stabilt demokrati med en 40-årig parlamentarisk tradition bag sig. Hvad var det da, som var lykkedes for Vesttyskland i modsætning til Weimarrepublikken efter Første Verdenskrig?

En afgørende forskel var, at Weimarrepublikken fra begyndelsen havde de gamle sociale eliter imod sig. Junkerne, officerskorpset, industriherrerne var følelsesmæssigt knyttet til kejsertidens institutioner og fjendtligt stemt over for demokratiet. Anderledes efter Anden Verdenskrig. Den tyske stat var gået til grunde, det samme var produktionsapparatet, og der var reelt ikke længere nogen social elite. Med oprettelsen af forbundsrepublikken i 1949 etableredes helt nye politiske og administrative rammer. Den politiske og sociale genopbygning skabte en ny elite, der i sagens natur var loyal over for den forbundsrepublik, som var dens forudsætning.

Tilsvarende i det kommunistiske Østtyskland. Den gamle preussiske elite var næsten væk. Mange var flygtet fra den fremstormende Røde Hær, andre var blevet likvideret for deres formodede medskyld i det mislykkede attentat mod Hitler 20. juli 1944. DDR-styret behøvede derfor ikke at gennemføre et opgør med den gamle feudale overklasse. Hitler havde gjort arbejdet for Ullbricht.

Men i modsætning til Vesttyskland blev der ikke udviklet nogen identitet i tilknytning til DDR-statens institutioner. Dopede svømmepiger og den enorme medaljehøst ved OL hjalp ikke. Afhængigheden af Sovjetunionen gav DDR-styret et legitimitetsproblem. Da Sovjetimperiet begyndte at krakelere, var DDR færdigt.

Et folk
Alle, der oplevede det, husker de fantastiske billeder af de jublende tyskere på Muren 9. november 1989. Inden et år var den politiske genforening en realitet. I de ekstatiske dage omkring Murens fald blev der råbt: »Vi er ét folk«. Men det var bestemt ikke tilfældet. De to tysklande var mentalt vokset fra hinanden, dertil kom umådelige vanskeligheder med at tilpasse de to staters helt forskellige økonomiske og sociale systemer til hinanden. Det blev der heller ikke tale om. DDR blev likvideret.

Det var forudset, at DDR's nedslidte produktionsapparat ville gøre genforeningen til en bekostelig affære. Men det blev langt dyrere end forventet, hvilket hang sammen med, at det marked, som DDR's industri havde haft i sovjettiden, forsvandt med østblokkens kollaps. Og trods de mange penge, der blev pumpet i det tidligere DDR, viste det sig vanskeligt at skabe ny dynamik, hvilket også havde mentale årsager. Det var ikke nemt at fremme initiativlysten i en befolkning, der havde levet under forhold, hvor initiativ ikke var blevet påskønnet og ofte havde vist sig farligt. Det var et mentalt problem, som der måtte et generationsskifte til for at løse.

Følgen blev en invasion af vesttyskere til stillinger på højere niveau for overhovedet at få noget i gang. Set med østtyske øjne begyndte det at ligne en kolonisering. De tidligere DDR-borgeres passive attituder fremmede en vesttysk overlegenhedsfølelse, der skabte irritation. Tyskerne i øst kom til at fremstå som 2.-klasses borgere uden samme karrieremuligheder som de tidligere vesttyskere. Den traditionelle vesttyske elite har kun i ringe omfang åbnet sig for østtyskerne. Man skrev checks ud, man inviterede til middag. Sammenlignet med tiden før 1945 var situationen blevet vendt på hovedet. Dengang var det metropolen Berlin og preusserne, der havde demonstreret overlegenhedsfølelse og bedreværd.

Ny hovedstad
Ved genforeningen ønskede mange vesttyskere, at hovedstaden skulle forblive i Bonn som en understregning af, at det nye Tyskland var en vesteuropæisk, ikke en centraleuropæisk stat.

Uden tvivl var det klogt, at man flyttede til Berlin. Dels på grund af Berlins symbolske betydning, dels fordi Berlin i grunden var det eneste, de to tysklande havde fælles. Var hovedstaden forblevet i Bonn, er det muligt, at frustrationerne i øst kunne have ført til egentlig separatisme. Nu er Berlin trods alt blevet omdrejningspunktet i det nye Tyskland.

Berlin har forandret sig voldsomt. Væk er de små Trabanter og den underlige dunst af både brunkål og brunkul, som tidligere hang over Østberlin. Væk er det store ingenmandsland foran Muren. Potzdammer Platz er genopstået med det monstrøse SonyCenter. Der satses enormt på arkitektur og kultur. Friedrichsstrasse er blevet mondæn med modeforretninger med alle de velkendte mærkevarer. Metropolkarakteren er ved at vende tilbage. Byen er en magnet for indvandrere. Der er i dag flere hundrede tusinde polakker i Berlin. Murens og kommunismens fald samt Polens indtræden i EU har nemlig givet Berlin sit gamle østlige opland tilbage. Også for 100 år siden var der masseindvandring til Berlin fra øst. En meget stor del af det nuværende Polen var dengang en del af Tyskland og indvandrerne teknisk set tyskere. Men de kom fra de samme egne og havde samme polske navne.

Arbejdsløshed
Metropolvirkningen vil på et tidspunkt få effekt for den økonomiske udvikling i hele det gamle DDR, hvor der allerede er stor forskel mellem det relativt dynamiske Sachsen i syd og delstaten Mecklenburg-Vorpommern ved Østersøen, der er et rent DDR-museum. Mecklenburg er barndommens land, her kan man opleve, hvordan et europæisk landskab så ud for 40-50 år siden. Mecklenburgs tilbageståenhed er ikke noget nyt fænomen. Bismarck skal engang have sagt noget i retning af, at når verdens undergang kom, skulle man tage til Mecklenburg, for der indtraf alt med 100 års forsinkelse!

Tysklands nuværende krise er ikke er et fænomen, der udelukkende hænger sammen med genforeningen. Allerede inden 1990 var Vesttyskland ved at have problemer med et aldrende produktionsapparat og strukturproblemer. Hvis man ikke får gennemført de nødvendige reformer, kan Tyskland have nogle problematiske år foran sig. Arbejdsløsheden har ramt hårdt i traditionelle centre som Hamburg, Bremen og industriområderne i Nordrhein-Westfalen. Den økonomiske krise antyder, at den hidtidige modsætning mellem øst og vest kan blive suppleret med et skel mellem et stagnerende nord og et vækstbetonet syd.

Omkring genforeningen var der forventning om, at det nye Tyskland ville komme til at spille en fremtrædende rolle på den internationale scene. De sidste femten års demonstrative danske tilknytningspolitik til USA skyldes uden tvivl ønsket om ikke at blive for afhængig af Tyskland og et tysk domineret Europa. Forventningerne om et dominerende Tyskland er endnu ikke blevet til virkelighed.

Siden 2001 har tysk udenrigspolitik ændret karakter. Den europæiske integration er stadig et hovedpunkt. Hvor man tidligere prioriterede et nært forhold til USA lige så højt som det europæiske samarbejde, har Irakkrigen skabt distance til USA. Og det vil et magtskifte i Berlin næppe ændre på. Den tyske katastrofe og det tyske selvopgør har skabt en politisk kultur og mentalitet med stærke forbehold over for det berettigede og hensigtsmæssige i militære løsninger. I to verdenskrige rakte Tyskland forgæves ud efter verdensherredømmet. Til gengæld har selvopgøret gjort Tyskland til en betydningsfuld moralsk kraft i den moderne verden.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement