Ingen tvivl om, at George Clooney set med italienernes øjne var den 62. filmfestivals løvehjerte. Italienerne er glade for filmstjerner, og Clooney levede på alle måder op til begrebet, da han nær var kommet for sent til præmieoverrækkelsen lørdag aften, fordi han havde travlt med at skrive autografer til de hungrende fans langs den røde løber. Klog, vittig, sympatisk og maskulin godbid med hus i Italien. Begavet som både skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og producent. Som om det ikke var nok, var Clooneys 'Good Night, and Good Luck' en film, som i dén grad slog hovedet på sømmet for mange i Berlusconis Italien. Filmen handler om tv-journalisten Edward E. Murrow, der i 1950'erne turde give den politiske heksejæger McCarthy modstand. Filmen kan ses som en markant allegorisk fortælling om det politiske klima i Bushs USA. Krtitik af slappe medier En kritik af følgagtige medier og en hyldest af den modige og uafhængige journalistisk, som for alvor skal stå sin prøve, når magthaverne lægger den hindringer i vejen. Et budskab, der fes rent ind i Italien, hvor statslederen og mediekongen Berlusconis er én og samme person. Så der blev råbt både øv og buh på italiensk, da det stod klart, at George Løvehjerte ikke fik Guldløven, selv om han fra start til slut har været i front hos både de italienske anmeldere og publikummere. Æren gik i stedet til Ang Lees 'Brokeback Mountain'. En sober beslutning, synes jeg. Værdig vinder Clooneys film er virkelig god, men den eneste film i konkurrencen, der kunne bære betegnelsen en stor film, var i mine øjne 'Brokeback Mountain'. Lees filmatisering af Annie Proulx' novelle om to unge cowboys, der bliver forelskede og må lære at leve med det, der ikke kan være anderledes. Clooney drog dog langtfra tomhændet hjem til sit hus ved Como-søen. David Strathairn fik prisen som bedste mandlige skuespiller for sit portræt af Edward R. Murrow, og Clooney kunne sammen med sin makker Grant Heslov være stolt over at have skrevet bedste manuskript. I sin takketale gav Clooney uden navns nævnelse både Berlusconierne og Busherne i verden en velment lige venstre: »Sæt altid spørgsmålstegn ved autoriteten, for uden dem bliver autoriteten korrupt«. Det var selvfølgelig populært, at en af de tunge priser gik til Italien. Den unge Giovanna Mezzogiorno blev valgt til bedste kvindelige skuespiller for sin præstation som incestoffer i Cristina Comencinis 'La bestia nel cuore'. Hvilket sammenholdt med en hædersløve til Isabelle Huppert, ikke for titelrollen i Patrice Chereaus 'Gabrielle', men for Hupperts indsats for filmkunsten i almindelighed, meget vel kan ses som et udtryk for en større uenighed i juryen. Plaster-priser I det hele taget lugtede flere priser af, at man i demokratiets hellige navn havde valgt at uddele plastre på såret til særinteresser i juryen. Abel Ferraras kryptiske 'Mary' fik juryens specialpris, mens Philippe Garrels alenlange 68'er-epos 'Les amants réguliers' fik både Sølvløven for bedste instruktion og en teknisk særpris til fotografen William Lubtchansky for de datidstypiske sort-hvide billeder. Foruden den allerede annoncerede æresguldløve til den japanske tegnefilmmester Hayao Miyazaki fik også Stefania Sandrelli en guldløve for lang og tro tjeneste. Og så var ikke et øje eller en kavalergang tør i det italienske. Ang Lee fik den største hæder, og italienerne fik med priserne til Stefania Sandrelli og Giovanna Mezzogiorno reddet både æren og festen. Men det var George Clooney, der fik det sidste ord. Eller måske rettere Edward R. Murrow, hvis replikker fra 1950'erne udgør en stor del af 'Good Night and Good Luck': »Vi burde ikke kun konkurrere, når det drejer sig om bomber. Vi burde også konkurrere om, hvem der har de bedste ideer«. George Clooney kom til Venedig med en god film, et godt formål og en god ide. Ideen hedder reel ytringsfrihed. Den, man skal have, og som man skal turde bruge. Clooney havde nok mest tænkt på at give ideen videre til George Bush. Men ideen blev modtaget med kyshånd i Berlusconis Italien. »Buena notte, et buon fortuna«, sagde David Strathairn, da han med et skævt smil takkede for prisen på italiensk. God nat og held og lykke med fremtiden. Den enkle hilsen var nu som før et budskab med undertoner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








