0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kap. 1: Ørerne i kopimaskinen

I dag stjæler millioner af musikere fra hinanden. Det sker ved hjælp af sampleren, og mange gør det ulovligt eller må betale dyrt for at gøre det lovligt. En stadigt eskalerende krig mellem ejendomsrettens ukrænkelighed og den frie musikalske udfoldelse er i fuld gang.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dette er en artikel om musik som ejendom, og det er en artikel om musikere som tyveknægte. Som mesterkomponisten Igor Stravinsky formulerede det: »En god komponist imiterer ikke, han stjæler«. Og det har musikere altid gjort. Bach omorkestrerede Vivaldi-kompositioner, Woody Guthrie stjal melodier fra Leadbelly, Elvis Presley plankede fra sort rhythm & blues. Musikere har altid kannibaliseret deres fortid og samtid for at kunne vokse ind i fremtiden. »At bygge på hvad andre musikere har skabt - med eller uden deres velsignelse eller samarbejde - er, hvad der kræves for at lave ny musik«, som redaktør Thomas Goetz har skrevet i det toneangivende teknologimagasin Wired. Sådan har det været, og sådan vil det altid være.

Men der er et problem. I dag er de kreative tyverier nemlig blevet langt tydeligere end nogensinde før, fordi den digitale teknologi kaldet sampleren giver mulighed for at kopiere musik 100 procent korrekt og så arbejde med kopien på en hvilken som helst måde: Klip den i småbidder, loop den, skift toneart, forvræng den, forvrid den. I nogenlunde ren form kan millioner af Kim Larsen-fans landet over f.eks. genkende to instrumentaltakter fra 'Midt om natten', som bliver gentaget - altså loopet - igen og igen under danske The Lofts hit 'City of Dreams'. Det er et eksempel på en sampling, som ad helt lovlig vej er blevet brugt i en popmusikalsk sags tjeneste, og efter at den danske duo helt efter bogen har indhentet tilladelse og aftalt økonomi med ophavsmanden, lune Larsen, og hans forlag. De har foretaget en såkaldt clearing af deres sampling, og alt blev fryd og gammen.

Rettigheder blokerer
Men ikke alle historier om sampling er lige lykkelige, og masser af musikere har haft ørerne gevaldigt i kopimaskinen, fordi de ikke har haft råd til clearing, har glemt det eller været frække og taget chancen. Det kan nemlig være både dyrt, besværligt og måske endda umuligt at få lov at sample udvalgte bidder af musikhistorien, fordi ophavsretten giver enhver ophavsmand eller rettighedshaver ret til at sige pænt nej til enhver form for sampling af deres værk. Og dermed er der opstået et paradoks i musikkulturen. Ophavsretten blev ganske vist skabt for at beskytte kunstneres ejendom, men den blev også skabt for at anspore kunstnere til at skabe, og nu anses ophavsretten af mange for at være en hindring for den moderne musikers fri udfoldelse. Samtidig med at håndhævelsen af den omdirigerer masser af penge til clearingfirmaer, til advokater og til rettighedshavere, der ikke kun er kunstnere, men også pladeselskaber og musikforlag.

»Det er en kæmpe pengemaskine«, siger danske Tue Track fra kritikerroste og prisbelønnede Malk de Koijn, der er tvunget til at tage hensyn til dansk ophavsret i sit kunstneriske virke, som er funderet på sampling. »Når vi laver en Malk de Koijn-plade, så er der jo simpelthen sat et budget af til at cleare for, og der er deciderede clearingbureauer, man tager kontakt til. Og rundt omkring i verden er der jo også ansat folk til at finde (illegale, red.) samples på andres plader: »Hov, de har sgu da brugt noget fra sådan og sådan«. Det er jo en kæmpe spekulationsting, og de kan kræve plader trukket tilbage eller tillade sig at suge urimelige summer ud af folk«.

»Jeg er holdt op med at cleare samplinger«, fortæller Nikolaj Peyk fra Østkyst Hustlers og tidligere MC Einar. »Enten undgår jeg at bruge for kendte ting, eller også tager jeg simpelthen chancen. Af bitter erfaring har jeg lært, at hvis man gør, hvad man bør, så kan det hele ende en anelse for Kafkask«.

Respekt for historien
På den anden side er det også svært at argumentere for, at der bare skal være frit valg på alle hylder, uden hensyn til, hvem der er de oprindelige ophavsmænd. »Ophavsretten er kulturens grundlov«, siger Arne Würgler, der både er formand for musikerorganisationen DJBFA (Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer) og sidder i rettighedsselskabet KODA's (KOmponistrettigheder i DAnmark) bestyrelse, deres såkaldte råd. »Man må være klar over, hvad det er, der sker, hvis folk rask væk kan gå ud og planke ting og lave om på dem. Det har den betydning, at kommende generationer ikke længere kan se, hvordan den oprindelige ophavsmand tænkte værket. Hvis vi bare kunne gå ind på billeder og male dem om og tage alle mulige forskellige udtryk og ændre dem, hvad der jo er meget, meget gode muligheder for i dag, så ville de oprindelige tanker ikke længere være synlige. Ophavsret handler også om respekt for historien«.

Det er historisk, at lovgivning og juridisk praksis går ind og påvirker en musikalsk praksis og æstetik og ofte fører selvcensur eller kriminalisering med sig i processen. Eller forhindrer udgivelsen af plader eller enkeltnumre, som masser af internationale kunstnere og herhjemme store navne som Malk de Koijn og Outlandish har oplevet.

I dag kæmper internationale nonprofit-organisationer som Creative Commons, Downhill Battle og The Future of Music Coalition hånd i hånd med kunstnere for nye og mere lempelige ophavsretslove. Mens pladeselskaber, rettighedsorganisationer hånd i hånd med andre kunstnere kæmper for at bevare og håndhæve de eksisterende ophavsretslove. For hvad er egentlig alternativet? Kampen mellem ejendomsrettens ukrænkelighed og den frie musikalske udfoldelse er i fuld gang.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere