Den ene har som sædvanlig millimeter-præcist klippet godt hår, flankeret af nøje trimmede skægstubbe og solbriller så dyre som parcelhuse. Den anden har siden sidst fået en grå karseklip og lidt ældet teint. George Michael og Andrew Ridgeley. Sammen som i de glade, stor-fønnede Wham-dage og for første gang i 20 år i et fælles interview. »Hele perioden op til vores sidste koncert var svær for mig. Jeg vidste godt, at når den var ovre, ville det hele være helt ovre«, siger Ridgeley. Og ganske rigtigt. Ridgeleys soloalbum fra 1990 blev et flop. Og hans popstjernevaner, der blandt andet inkluderede en dyr racerbilhobby, betød, at Wham-formuen hurtigt blev formøblet. I løbet af de seneste ti år har han derfor primært ernæret sig som kørelærer. Efter opløsningen af Wham i 1986 blev George Michael omvendt et af verdens største og mest stormomsuste musik-ikoner, hvis karriere nu kan genopleves i den nye portrætfilm 'A Different Story'. Filmen bygger primært på en ny portion interview med megastjernen og en række reportagesekvenser. Vi genser området i det nordlige London, hvor han voksede op som arbejdersøn af evigt arbejdende græske emigrantforældre blandt fish'n'chips-butikker. Med bukserne nede Vi kører forbi den park i Beverly Hills, hvor George Michael i 1998 blev arresteret med bukserne nede og rumstérstangen oppe af en civilklædt lokkedue-betjent. Og der bliver talt frit fra leveren, mens livshistorien rulles ud. For eksempel skyder han skylden for den langsommelige indspilningsproces af 'Older'-pladen på sin kærlighed til hash-joints, som der, ifølge rygterne, blev røget cirka 25 styks af om dagen. Sangerens oplevelse af hans store brasilianske kærlighed, Anselmo Fellepas tragiske aids-død i 1993 fylder også godt. George Michael fortæller om det mest ensomme øjeblik i sit liv, hvor han sad ved sin families julebord i London. Familien var alle stadig totalt uvidende om George Michaels homoseksualitet. Imens fik den allerede småskrantende Fellepa taget en positiv hiv-test i Brasilien. Det er George Michael og hans pladeselskab, der står bag filmportrættet, så det er ikke en stor-kritisk tur i slagtehuset, filmen inviterer på. Men der er blevet stået på hovedet i arkiverne, og en god portion ømme, gamle optagelser er fundet frem. Læg hertil et imponerende antal b-interview med bland andre faderen, Jack Panayiotou, den nuværende kæreste, Kenny Goss, og en lang række musikalske kolleger som Sting, Elton John og Boy George. Ja, og så er der jo altså dokumentarens store scoop: fællesinterviewet med Andrew Ridgeley: Ridgeley småfilosoferer over, om han gik glip af noget, fordi hans musikalske karriere ikke fortsatte ligesom hans gamle Wham-kollegas. Men så afbryder George Michael ham. Han er alvorlig. »Jeg ved godt, hvilken af vores to tilværelser jeg helst ville have haft. Det var dig, der fik det gode liv«.