Menneskehedens kulturelle fødested, området ved Eufrat i nutidens Syrien, rummer stadig arkæologiske rigdomme og dermed ny viden om en fælles fortid for Nærorienten og Europa. Assyriolog og arkæolog Jesper Eidem fra Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet har netop fået endnu fem års tilladelse af de syriske myndigheder til at grave i resterne af en flere tusind år gammel borg i det nordlige Syrien. Eneste danske hold Jesper Eidem påbegyndte forarbejdet til udgravningen i år 2000 og har i de seneste par år haft et hold på otte-ti arkæologer og studerende med i to måneder på udgravningslejr hvert forår til Tell Aushariye ved Eufratdalen, der rummer flere tusind års historie. Holdet, som er det eneste danske i Syrien i øjeblikket, har fundet en lang række genstande. Dem arbejder Jesper Eidem på at få udstillet på museet i den nærmest liggende storby, Aleppo, inden for det næste år. Endvidere oversættes udgravningens hjemmeside www.aushariye.hum.ku.dk til arabisk. Den findes allerede på dansk og engelsk. Danmark har, ifølge Jesper Eidem, en lang og fornem tradition for at arbejde i Nærorienten, hvilket man bl.a. kan se på en nyindrettet udstilling på Nationalmuseet. I 1930'erne udgravede danske arkæologer byhøjen Hama i Syrien, og det, sammen med Globs udgravninger i Bahrain og omegn, har givet danske arkæologer et godt ry i den del af verden. Civilisationens start »Området ved Eufrat og Tigris er jo det sted, hvor civilisationen startede, her finder man den første skrift, kileskriften, som føres helt tilbage til 3.000 f.Kr., og det var også her, bykultur og landbruget først opstod«, fortæller Jesper Eidem. »Det er vores fælles historie, vi kender navne og steder og kan sætte kød på det historiske skelet. Som europæere føler vi, at vi har del i det, og det er der heldigvis også mange i Mellemøsten, der mener. De er stolte af, at det er deres forfædre, der har udviklet civilisationen, og i den aktuelle politiske situation er det da vigtigt, at vi har noget positivt, vi kan være fælles om. For mange er islam den nutidige referenceramme, men det behøver jo ikke betyde, at det, der kom før, bliver glemt. Italienerne, der er kristne, glemmer jo heller ikke det gamle Rom, og vi selv har jo ikke glemt vikingerne«. Jesper Eidem er dog klar over, at en del almindelige syrere ikke ved meget om fortiden, trods det at styret i Syrien ikke sætter begrænsninger på at studere den præ-islamiske kultur. »Det kræver en kulturel modning, som fremmes af dialog, og den håber vi at kunne bidrage til, bl.a. med udstillingen i Aleppo«. Gjorde opdagelse ved et tilfælde Selv nåede han frem til Tell Ausariye (tell betyder ruinhøj på arabisk) ved et tilfælde. Han satte sig så at sige på fortiden. »Jeg startede med at arbejde i Syrien i 1987, først som medlem af en britisk siden af en amerikansk ekspedition. I 1992 spurgte det syriske rigsantikvariat, om jeg ville lave et redningsprojekt ved et område af Eufratdalen, som skulle oversvømmes ved et dæmningsprojekt 50 km fra den tyrkiske grænse. Der var hold fra mange lande, som skulle hjælpe med til at lave arkæologisk redningsarbejde, ligesom man kender fra Aswan og Irak. Da udgravningen sluttede i 1999, var vi ude at drikke kaffe hos en mand, som boede et stykke fra det oversvømmede sted. Det foregik i haven, hvor vi satte os på nogle store stenblokke, han brugte som stole«. Kongenavn Stenblokkene viste sig at have en assyrisk indskrift, som Jesper Eidem fik tydet som kong Salmanassar III's navn. Han levede fra 858-824 før vor tidsregning. »Den havde været opstillet et sted i nærheden, dér hvor vi graver nu«. Tell Aushariye optræder i flere gamle skrifter og har en meget lang historie. »Der er beboelseslag og rester af fæstninger helt ned til år 2000 f.Kr. eller endnu tidligere. Det, der gør stedet spændende, er, at det ligger et strategisk vigtigt sted, tæt ved den tyrkiske grænse. Der er kommet indflydelse herfra, og Eufrat har i det hele taget været en vigtig handelsvej, som har forbundet de mesopotamiske riger i øst og det syrisk-levantiske område i vest. Det ligger et sted, hvor alle veje mødes, og det er spændende at se, hvordan kulturerne har mødtes og krydset hinanden«, siger Jesper Eidem, der blandt sine bedste fund tæller en stentavle med aramæisk skrift, som er ældre end noget, man tidligere har fundet, og en fire meter høj bymur, der har holdt godt, trods det at den er omkring 4.000 år gammel og bygget af soltørret tegl. »Vi er jo ikke skattejægere, og der er langt mellem sensationerne. Det meste, vi gør, er jo flittig akkumulering af brikker til det store puslespil, men indimellem sker der noget usædvanligt, og det er altid sjovt at finde noget, som er særlig flot eller sjældent«, fortæller Jesper Eidem. Hans største ønske er at finde et arkiv med skrifter. »Et helt administrativt arkiv ville være skønt at finde, det ville kunne fortælle os meget om den militær-politiske situation på dette strategiske sted«, fastslår assyriologen, som er klar til at drage af sted igen med et hold til næste forår.