»Filmmiljøet er blottet for mod«

'Filmkultur bliver skabt af publikum, og folk ved meget om film i dag. Filmmiljøet er i dag blottet for mod til at sætte film i gang', siger Regner Grasten. - Foto: Martin Lehmann
'Filmkultur bliver skabt af publikum, og folk ved meget om film i dag. Filmmiljøet er i dag blottet for mod til at sætte film i gang', siger Regner Grasten. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Samtidig med, at en række middelmådige danske film får premiere, plaffes der fortsat løs i det skydetelt, det danske filmmiljø efterhånden har udviklet sig til. Først gjorde to prominente instruktører, Lars von Trier og Bille August, sig til talsmænd for det synspunkt, at danske film er uinteressante. Siden har Venstres kulturpolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby, foreslået, at 150 millioner kroner bliver barberet af filmstøtten, for som hun siger: »Støtteordninger er ikke noget evigt«. Senest har filmproducenten Regner Grasten blandet sig i debatten med udtalelser om, at filmstøtten bør halveres. Grasten er (igen) ude efter Filminstituttet, som han mener har været med til at ødelægge både Lars von Triers og Thomas Vinterbergs karrierer med for velvillige støttebeløb til halvdårlige film, der aldrig skulle være lavet. Bølle Bob Selv havde han i fredags premiere på filmen 'Bølle Bob og Smukke Sally', der blandt andre fik følgende ord med på vejen af Jyllands-Postens anmelder: »Filmproducenten Regner Grasten er flere gange blevet skoset for at lave børnefilm af for ringe håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet. Med 'Bølle Bob & Smukke Sally' gør han det igen«. »Ja, den type film har altid fået nogle over nakken«, konstaterer Regner Grasten. »Men 30.000 har altså set den her i weekenden. Og det er jo ikke Shakespeares samlede værker, det bliver til, når man laver Bølle Bob«, som han siger. Snart kommer en anden film fra Grastens hånd, 'Veninder', der handler om fire veninder, som tager i sommerhus for at fejre den enes 40-års fødselsdag. Behov for uafhængigt miljø Ingen af filmene har Grasten fået penge til fra Filminstituttet, de er billigt produceret på kort tid. Og nu gør producenten sig til talsmand for, at dansk film udvikler et uafhængigt filmmiljø, hvor det er en dyd at arbejde med små budgetter. 'Veninder' bliver således udsendt af Grastens nye selskab, Independent Film, og har kun været et halvt år undervejs. Dogmeregler »Dogmereglerne stoppede faktisk en udvikling, der allerede var i gang, af et mere uafhængigt filmmiljø i Danmark. Pludselig fik det alternative et konceptnavn, og man sagde: Du må ikke gøre dit, og du må ikke gøre dat. I stedet skulle vi hellere have udviklet en generation af unge manuskriptforfattere og producere - teams fra filmskolerne, som det også sker i USA. De går ud og laver skæve, nye film, der pludselig eksploderer publikumsmæssigt. F.eks. 'Blair Witch Project' og 'Napoleon Dynamite'. Den sidste er en skæv film om studerende på et college. Den kostede kun 400.000 dollar at producere, blev sat op i otte biografer sidste år og har på nuværende tidspunkt indtjent 250 millioner dollar«, siger Grasten. Han har ligeledes lanceret ideen om, at også danske filmfolk laver spillefilm for meget små budgetter efter workshopprincippet, hvor skuespillerne går ind i produktionen med deres egen løn mod at få større del i rettighederne. Men hvorfor er det netop dig, der lever af mainstreamfilm, som efterlyser independent-film?

»Jeg har altid lavet mainstreamfilm med okay succes, selv om jeg aldrig har fået ret meget støtte. Jeg efterlyser det, fordi jeg ikke er dummere, end at jeg godt kan se, at hvis der ikke kommer noget i fødekæden snart, så dør dansk film. Hvis de unge instruktører, skuespillere og manuskriptforfattere fra Filmskolen og Super 16-miljøet ikke får lov til at eksperimentere, så bliver det et problem for mig efterfølgende at lave de store mainstreamfilm. For der er hverken instruktører eller manuskriptforfattere at tage af. Vi leder med lys og lygte, men alle vil lave den type film, som Filminstituttet gerne vil have. Det er instituttet, som bestemmer, hvilken slags film der bliver lavet i Danmark. Og jeg er helt enig i, at dansk film stort set kun bevæger sig på midten. Det er ligesom med dansk politik. Der skal en radikal ændring til i det kommende filmforlig, for ellers kan vi lige så godt halvere filmstøtten og give den til sygehusene«, siger Regner Grasten. FupnummerMen Dogme var vel netop et forsøg på at lave noget andet?

»Problemet er nu, at kvalitetsvurderingen på Filminstituttet er blevet for mekanisk. Alle faldt i svime over Dogme, også instituttet. Men det var et fupnummer og kom kun, fordi Zentropa ingen penge havde. Derfor sagde de: Nu laver vi film uden lyd, der må hverken være lys og rekvisitter, og skuespillerne skal selv betale deres tøj. At de så samtidig lavede nogle fantastisk gode historier, er en anden sag. Aalbæk har da også selv indrømmet, at det var det smarteste, han nogensinde har fundet på«. Men hvad er kvalitet så for dig?

»Kvalitet er udvikling, at gå nye veje. Kvalitet er, når en masse mennesker ser filmene. Det er mange ting. Filmkultur er ikke bare anmelderkvalitet. Alt andet lige er det ikke anmelderne, der skal bestemme, hvad der er kvalitet«. Skal Regner Grasten da det?

»Nej, det skal publikum. Og publikum er meget modige i dag. Anmelderne er en vigtig demokratisk enhed. Men filmkultur bliver skabt af publikum, og folk ved meget om film i dag. Filmmiljøet er i dag blottet for mod til at sætte film i gang. Og så må vi hellere skære i støtten«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her