Force4 lyder som en militærbase, men den lille styrke på to arkitekter og to designere har ganske fredelige hensigter. Når de rykker ud, er det alene med henblik på at ændre vores boligforhold, ganske radikalt ganske vist, hvilket man ser tydeligt på det hus, de netop har opført på plænen ud for Arkitektskolen på Holmen; med sine afrundede hjørner og strømlinede vinduer kunne det godt minde om en stor campingvogn på højkant. Nu er huset ikke et rigtigt hus, men en såkaldt mock-up af den bolig, som tegnestuen har udformet i forbindelse med en prisopgave for et par år siden. Her kunne man komme med bud på fremtidens bolig- og byplanlægning, og her vandt de dengang fire studerende fra Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole med et bæredygtigt udviklingsprojekt, der kombinerer boliger med giftige omgivelser - det vil sige boligbyggeri på nogle af de forurenede arealer, som ikke er svære at finde i København. Tager man hele Danmark, er der faktisk 14.000 registrerede af slagsen. Nørrebro går forrest Umiddelbart lyder det der med giftgrunde og menneskeboliger ikke særlig bæredygtigt, men hør så lige her: Miljøundersøgelser viser, at bestemte typer af pil og poppel har en rensende effekt på jorden. Man planter træerne på den forurenede grund, og straks begynder rødderne deres arbejde med at omdanne og binde de skadelige stoffer i jorden. Mens man bor på grunden, vokser der således en skov af kønne og rensende piletræer op omkring boligerne, og herefter forstår man bedre, hvorfor tegnestuen Force4 kalder deres projekt for Boase - man skal simpelthen få fornemmelsen af at bo midt i en urskov, midt i storbyen. Og projektet har allerede fået fodfæste. En forurenet grund på Nørrebro er udpeget som den første i forsøgsbyggeriet, der fra begyndelsen er blevet støttet af Realdania. Nu træder Realea Ejendomme så ind som bygherre af både pileskov og de tre boligklynger, som i første omgang skal opføres og hermed levere bevis for, at radikal nytænkning også er en mulighed. Fuldstændig anderledes Helt let at overbevise bygherren har det dog ikke været, fortæller arkitekt Mikala Holme Samsøe. »Vi har gang på gang måttet stille op for at sandsynliggøre, at det hele kan lade sig gøre, ikke bare pileoprensningen, men også spildevandet, der ledes ned og forrenses i et samspil med jorden og rødderne. Men så også bare det at alting besværliggøres, lige så snart det ikke lige ligner det, man plejer at se. Der sker noget mentalt oppe i folks hoveder, når de præsenteres for noget fuldstændig anderledes«. Bæredygtigt Dengang Mikala Samsøe gik i gruppe sammen med sine tre kolleger, arkitekt Andreas Lauesen og designerne Maja Asaa og Christian Dalsdorf, for at udtænke Boase, tog de ikke bare udgangspunkt i det bæredygtige, som var en væsentlig del af den stillede opgave, også fællesskabet skulle fremmes. Resultatet blev et klyngesystem bestående af små privatboliger på hver 60 kvm, fordelt over to etager, samt et stort fællesrum, omgivet af noget så avanceret som en oppustelig membran til at danne vægge og loft. Membranen kan man også kalde for en luftfyldt klimaskærm med opvarmende og isolerende evne. Mellem klyngen af boliger, hvoraf de nederste står på solide søjler, tre meter over jorden, for at give lys og luft til underskoven af voksende træer, er der desuden gangbroer med adgang til de forskellige boliger med de øverste i 15 meters højde og udsigt til trætoppene, selv om det ikke bliver lige med det første. Netværksboliger Boligformen, som Mikala Samsøe kalder for 'netværksboliger', er først og fremmest beregnet på singler og par, men man kan også forestille sig en model 2 med henblik på handikappede eller børnefamilier. »Bare man er indstillet på fællesskab og på at dele hinandens ressourcer både socialt og praktisk, for det er det, vi lægger op til. Og så selvfølgelig selve ideen om at være en del af et udviklingsprojekt«. Sådan noget som boligudgiften, en ikke uvæsentlig ting, har også været afgørende for tegnestuen, der ligesom med typehuse opererer med præfabrikerede elementer, lige til at løfte plads og montere på byggepladsen, altså den gennemoptimerede produktionsproces. Billig løsning Indvendigt skal boligerne fremstå i træ, mens den udvendige beklædning bliver metalplader med mat overflade. Men det er også her, under boligudgiften, at de forurenede grunde kommer ind i billedet, for som Mikala Samsøe siger: »Allerede på et tidligt tidspunkt var vi enige om, at det her projekt skulle være en billig løsning, og flere forurenede grunde har en værdi af nøjagtig 0 kroner i den offentlige vurdering. Det gør, at man kan regne sig frem til en udgift på 5-6.000 kroner i husleje for den enkelte bolig. Det er da til at leve med«. Når den første del af forsøgsprojektet er så langt, at man kan begynde på en udlejning, er det meningen, at mock-uppen fra Holmen (opført i simpelt krydsfinér) skal overflyttes til den udpegede giftgrund, så interesserede kan danne sig et indtryk af konstruktionen.