Det er ikke fordi, den internationale jazzscene myldrer med østrigsk-fødte musikere. Josef Erich Zawinul er en af de få og er alene derfor en sjælden fugl i jazzens voliere. Men Joe Zawinuls oprindelige nationalitet er så langt fra det eneste unikke ved manden. Jazzen myldrer med legender, og begrebet er efterhånden blevet noget luvslidt. Brugt om netop Zawinul giver betegnelsen imidlertid mening. For få nulevende musikere - om nogen overhovedet - har som denne begavede pianist og komponist udforsket jazzens grænseland i en evig søgen efter nye lyde og rytmer. Han blev født i 1932 i Wien. Som seksårig fik han en harmonika i hænderne, og der blev den i et år, mens den lille Josef lærte sig at spille folkemusik og sigøjnermelodier. Talentet var så åbenlyst, at drengen som syvårig begyndte at studere klassisk musik ved konservatoriet i Wien. Dog uden at kunne øve sig hjemme. Familien havde nemlig ikke råd til et klaver. Zawinuls interesse for jazz og længsel efter at spille med sorte musikere blev født, da han efter Anden Verdenskrig blev så fascineret af filmen Stormy Weather med Lena Horne, at han så filmen ikke færre end 24 gange. I 1959 gik drømmene i opfyldelse. Joe Zawinul vandt et stipendium ved musikskolen Berklee i Boston. Den unge mand emigrerede til USA, opholdt sig på Berklee i en uges tid - og blev så hyret af trompetisten og orkesterlederen Maynard Ferguson. Resten er jazzhistorie. Han akkompagnerede sangerinden Dinah Washington i to år frem til 1961, hvor han begyndte at spille sammen med Cannonball Adderley, et samarbejde der holdt til 1970. I slutningen af denne periode spillede han desuden med Miles Davis og indtog dermed en nøgleposition i Davis' udforskning af mulighederne i den elektrificerede jazz. Mr. Birdland I en række indspilninger af jam session-agtig karakter: In a Silent Way, Bitches Brew, Live-Evil og Big Fun lagde Miles Davis og Joe Zawinul sammen med en stribe af den ny jazz' største navne - John McLaughlin, Chick Corea og Dave Holland blandt mange andre - grundstenen til fusionsmusikken, som skulle komme til at præge 1970'erne og 80'erne. Blandt de musikere, som deltog i Miles Davis banebrydende projekt, var saxofonisten Wayne Shorter. I 1970 dannede han og Zawinul Weather Report, som i de følgende 15 år - med skiftende besætninger, men altid med makkerparret Zawinul og Shorter som akse - opnåede en verdensomspændende popularitet, der rakte langt ud over det traditionelle jazzpublikum. Nummeret Birdland blev noget for jazzmusikken så usædvanligt som et regulært hit. Og man kommer ikke op at skændes med ret mange, hvis man udnævner albummet Black Market fra 1976 til et af periodens allervigtigste. Weather Report blev opløst i 1985. Efter nogle år, hvor Zawinul optrådte solo, dannede han Zawinul Syndicate, som eksisterer den dag i dag, og med hvilket han optrådte i aftes og igen i aften i Copenhagen JazzHouse. Og i modsætning til mange musikere, som tidligt når det kreative højdepunkt, er Zawinul blevet ved med at udvikle sig. I en alder af 73 leder han stadig efter måder at sprænge rammerne på.