De to unge bartendere i Huset siger, at jazzmusikere drikker mere end de fleste andre. »Inde på Paradise (jazzklub i Huset, red.) har musikerne for eksempel fri fadøl under jazzfestivalen. Det styrer de selv. Desuden slæber de ofte deres egne whiskyflasker med, som de deler under og efter koncerterne. Jeg har da oplevet, at de bliver pisse fulde og ikke er til at smide hjem igen«, siger den ene bartender. »Det er ret ekstremt. De drikker helt vildt igennem. Men selvfølgelig ved jeg jo ikke, hvordan de opfører sig resten af ugen, når de ikke spiller her«, siger den anden. Skjult misbrug Øllet er en del af jazzfestivalen. Sammen med coke, heroin, hash og nervepiller, siger Anne Sidenius, misbrugskonsulent i den nu et år gamle forening Musik & Misbrug. Øllet er ofte en del af aftalen mellem musikeren og spillestedet - som en del af lønnen. Det andet er langt mere skjult, forklarer Anne Sedenius. Hun er selv tidligere misbruger og har levet sammen med Bo Trier Andersen, nu afdød trommeslager i Burning Red Ivanhoe. Arbejdet Musik & Misbrug er frivilligt. Foreningen har ikke penge til løn. Fem opkald »Jeg har modtaget fem opkald i det år, vi har eksisteret. Er jeg skuffet? Ja og nej. Problemet er langt større, end de fem opkald vidner om. Og spørgsmålet er, hvordan vi får kontakt til musikerne, der er ude i et misbrug. De er ikke gode til at hjælpe hinanden«, siger Anne Sidenius. Initiativet til foreningen Musik & Misbrug kom fra sangerinden Camilla Karoli Gerhardt, der sidste år mistede sin kæreste, bassisten Jens Melgaard på grund af et misbrug. Få penge Melgaard blev 41 år gammel. En lang række kollegaer spillede til en støttekoncert, og sammen med pengene fra den koncert samt en cd med Melgaard er det alt, hvad foreningen har at råde over i kontanter. »Vi kan derfor ikke reklamere særligt meget. Fremover tror jeg, vi bliver nødt til at gøre opmærksom på os selv blandt musikernes familier, fordi musikere er enormt dårlige til at bruge hinanden som kollegaer, hvis de har problemer«, siger Anne Sedenius. Svært at tale om En af Bo Trier Andersens kollegaer i Burning Red Ivanhoe var Arne Würgler, der i dag er formand for Musik & Misbrug. »Jeg konfronterede ham ikke med problemet dengang. Det er fantastisk svært at tale om den slags i et orkester. Vi er for skide flinke og vil godt være venner med hinanden. Vi er måske på tur og skal holde hinanden ud i længere tid, og så taler man ikke om sådan noget. Men det er noget rigtigt lort«, siger Würgler. Både Würgler og Anne Sedenius håber, at de gennem foreningen kan være med til at bryde tabuet ved simpelthen at fortælle om problemerne og dermed at synliggøre dem. Mod til at sige fra Arbejdspladsen er i bund og grund bandet selv, og den arbejdsplads må turde have en holdning til alkohol og stoffer. »Det er vigtigt at et band får mod til at sige fra hvis en af medlemmerne drikker sig fuld på jobbet«, siger Arne Würgler. Grunden til misbruget er mange. Dels arbejder musikerne typisk om aftenen og spiller for et drikkende publikum. Konstant problem Spillestederne tilbyder gerne både øl og spiritus til musikerne efter koncerten. Og så er der de personlige overvindelser som nervøsitet, præstationsangst og træthed, der skal dulmes. Arne Würglers fornemmelse er, at problemet hverken er blevet værre eller bedre i løbet af de mere end 30 år han har været i kontakt med musikscenen. »Det er et stort og konstant problem«, siger han.