Lee Ritenour er på en vedvarende og afsøgende musikalsk odyssé. Det har den 53-årige amerikanske guitar-legende sådan set været gennem hele sin karriere. For han er om nogen indbegrebet af en fusionsmusiker; grundtonen har altid været både udforskende og grænseløs. Sprød guitar Han leverer et lydbillede, der favner både jazz, funk, fusion, pop, soul og brasiliansk musik. Kendetegnet er en sprød guitartone og en musikalsk struktur med både elegance og raffinement - det hele grundlagt på et funky, dybt groove. »Jeg vil altid holde fast i den frie form for musik, som er karakteristisk for jazzen«, siger Lee Ritenour. »De sofistikerede harmonier tiltaler mig - jazzen er en af de smukkeste kunstarter i verden, og den kommunikerer helt specielt. For mig er jazzen bedst, når den udvikler sig undervejs: Når musikken tager omveje, bevæger sig fremad, baglæns, sidelæns og indimellem også når ud og fanger andre genrer til et sammensmeltet udtryk«, siger Lee Ritenour. Det solide groove Han understreger, at han samtidig altid har været meget rytmisk baseret: »Et solidt groove fra en steady trommeslager er fortsat en afgørende drivkraft«. Helt konkret førte den musikalske rejse ham i aftes til Amager Bio i København. Vidtfavnende Med i bagagen på den nuværende turné har Lee Ritenour en ny cd, der bærer titlen 'OverTime'. Cd'en giver et panoramabillede af Lee Ritenours vidtfavnende produktion. De fleste indslag er genindspilninger af numre fra tidligere plader, og minder dermed lytterne om, hvordan Ritenours musikalske karriere har udviklet sig over tid i et bevidst crossover mellem genrerne. Fra Miles Davis' jazzklassiker 'Blue in Green' til pophittet 'Is it You?' Fra den brasiliansk klingende 'She Walks the Earth' over funk-lyden på 'Night Rhythms' til fusionstemaet 'Captain Fingers'. Sidstnævnte titel har i knap 30 år også været lig med Ritenours musikalske tilnavn. 'Fantastisk hold' Af de 17 musikere, der medvirker på 'Overtime', har tre fået plads på scenen i Amager Bio lørdag aften: Trommeslageren Alex Acuna, pianisten Patrice Rushen og saxofonisten Ernie Watts. Desuden medvirkede Brian Bromberg på bas. »Dette hold får mig simpelthen til at spille bedre. De er alle velanskrevne kunstnere, men de har været med så længe, at de ikke skal bevise noget for hinanden. Selv om nye, unge musikere ofte udløser ny energi, sikrer dette rutinerede band en helt speciel kemi i lyden og en perfekt stemning ved koncerterne«, siger Ritenour. 32 plader Og han ved, hvad han taler om, når det gælder erfaring. Den stilskabende guitarist har også fungeret som komponist, arrangør og producer. Han har udgivet 32 plader, medvirket ved mere end 3.000 studiesessions og haft 17 Grammy-nomineringer. Allerede som 16-årig indspillede han en plade med The Mamas & The Papas. Og som 18-årig var han på turné med Lena Horne og Tony Bennett. I 70'erne fik han hurtigt et ry som fremragende studiemusiker i Los Angeles. Efter lange dage i studiet sad han om aftenen ind ved jamsessions på jazzklubber, hvor han mødte flere af de musikere, han stadig arbejder med. I de følgende år spillede han med en bred palet af musikere; Sonny Rollins, Dizzy Gillespie, Frank Sinatra, Herbie Hancock, Pink Floyd og Steely Dan. Selv grovhittede Ritenour bl.a. med 'Rio Funk' og 'Is it You?' Inspiration i bilen Lee Ritenour er stadig bosat i Los Angeles. Her henter han ofte ny musikalsk inspiration på bilture i og omkring millionbyen. »Jeg elsker at lytte til musik. Jeg har en satellitbaseret, digital radio i min bil, så jeg kan fange de små, interessante kanaler. Samtidig har jeg lagret min favoritmusik og mine egne plader på min iPod. Miles Davis er stadig en af de største inspirationskilder - det er skønt at køre bil til«. En anden inspirationskilde er hans søn, Wesley - opkaldt efter forbilledet, guitaristen Wes Montgomery. »Wesley er en fremragende trommeslager. Han er meget på indisk og afrikansk musik, og det giver mig en masse fine indtryk til mulige fremtidige samarbejder«, fortæller Lee Ritenour. »Jeg starter nu på en hel frisk periode, og jeg føler mig mere fri end nogensinde til at udvikle og udvide min musikalitet«, siger Ritenour, der uden at ville afsløre detaljer fortæller, at han har flere nye projekter på vej. Én ting ligger dog fast: Jazzen skal fortsat blande blod med andre stilarter i 'Captain Fingers' kontinuerlige musikalske fusionstogt.