Hun forenede skønheden med funktionen

Nanna Ditzel   en af de helt store i dansk design.   Foto: Thomas Borberg.
Nanna Ditzel en af de helt store i dansk design. Foto: Thomas Borberg.
Lyt til artiklen

Da 'Trinidad' dukkede op i 1993, vidste både møbeldesigneren og møbelfabrikanten, at de havde lavet en rigtig god stol. Alligevel herskede der stor spænding på grund af dens udformning, for i hvilket omfang var folk parat til sådan en lille raffineret sag med ryg og sæde som et par udfoldede vifter? Det skulle vise sig, at folk var særdeles parat, den vifteformede blev en dundrende verdenssucces for Nanna Ditzel og Fredericia Furniture, hvis omsætning er blevet mere end fordoblet alene på grund af den. I fuld gang Nanna Ditzel var 70 år, da hun tegnede stolen, men hermed var det langtfra slut. Adskillige andre møbler til hjemmet, kontoret, cafeen, restauranten, konferencelokalet og de store offentlige rum er kommet efter, foruden nye sølvsmykker, som kan føjes til klassikerne fra 50'erne og 60'erne fra Georg Jensen. Så sent som i februar og marts måned var hun stadig i fuld gang med de projekter, der skulle realiseres i de kommende år, for som hun sagde under et interview i 2001: »Formgivning er noget man hele tiden er i færd med, det holder ikke op, fordi man bliver ældre. Kun sygdom og død kan sætte en stopper for processen«. Mennesket og kroppen Det var i midten af 40'erne, man første gang hørte noget til den unge Nanna Haugaard. Sammen med Jørgen Ditzel, den kommende ægtemand, var hun begyndt at udstille møbler og hele små lejligheder på de årlige snedkerlaugsudstillinger, og det var anderledes funktionelle møbler, lettere og blødere, gennemtænkt til mennesket og kroppen. Og sådan blev det ved i hele hendes lange karriere, mennesket, kroppen og funktionen, hånd i hånd med skønheden, farveglæden og poesien. Egen tegnestue Efter uddannelsen på Kunsthåndværkerskolen, nu Danmarks Designskole, dannede hun tegnestue med Jørgen Ditzel, begyndte desuden at læse kunsthistorie, men blev aldrig færdig, for pludselig var der rigeligt at bestille; den første datter indfandt sig i 1950, fire år efter kom der to på en gang, og endvidere skulle den genvundne frihed efter krigen udnyttes med rejser, ikke mindst til Paris. De første opgaver med møbler tog afsæt i det unge ægtepars egne behov, så der kom vugge og trisseformede skamler, der kom polstrede flydefunktioner og børnemøbler til legepladser. Højdepunkter i dansk smykkekunst Blandt den omfattende vennekreds af kunsterne og kunsthåndværkere, arkitekter, designere og fabrikanter, var også Søren Georg Jensen. Han var på den tid kunstnerisk leder af Georg Jensens sølvsmedje og den drivende kraft bag mange af de smykker, Nanna Ditzel tegnede. Med deres organiske former står de stadig som højdepunkter i dansk smykkekunst. Hertil kommer tekstilerne, især møbelstofferne, hvor det mest kendte, mest succesfulde blev Hallingdal for Kvadrat. Det udviklede Nanna Ditzel til en omfattende farveskala, og det var det, der blev udpeget af DSB til at beklæde sæderne i de nye IC3-tog. Når man ser på hendes produktion fra midten af 40'erne og frem, ser man en tydelige forbindelse mellem alt, hvad hun foretog sig. Hun arbejdede aldrig fra nulpunktet, men i en slags fødekæde, hvor tingene griber rytmisk fat i hinanden for at danne slægtskab på tværs af materialet. I rækken af betydningsfulde og banebrydende mandlige møbelarkitekter var Nanna Ditzel i høj grad med til at sætte lighedstegn mellem Danmark og design.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her