Luk dine øjne, og fortæl mig, hvad du ser«, står der på titelbladet til pressematerialet for Lukas Moodyssons seneste film, 'Et hul i mit hjerte'. Men det er lige netop, hvad man ikke har lyst til efter at have set den grænseoverskridende og næsten ubærlige film om tre menneskers eksperimenter med at lave en pornofilm i stuen i en nedslidt svensk lejlighed, mens den enes halvstore søn mere og mere trækker sig ind i sig selv og i sin dødsmetalmusik i et tilstødende værelse. Man har ikke lyst til at se de grimme og bizarre billeder en gang til. »Mit udgangspunkt for at lave 'Et hul i mit hjerte' var had. Had til et samfund, som skaber børneprostitution, som jeg skildrede i min forrige film 'Lilja4ever', og som har så dumt et vestligt kultursyn, der kan danne grobund for de groteske ting, som sker i denne film«, siger Lukas Moodysson forud for dagens danske premiere på 'Et hul i mit hjerte'. En hade-film Det er cirka trekvart år siden, at 'Et hul i mit hjerte' havde premiere i Sverige. Og filmen har i sjælden grad splittet de svenske kritikere indbyrdes og det svenske publikum. »Der var to-tre anmeldere fra de seriøse aviser, som gav filmen en nuanceret anmeldelse, mens alle de andre hadede den. Men det mest påfaldende er den tavshed, der hurtigt opstod omkring filmen. Jeg er overbevist om, at det er, fordi mange af medierne selv er en del af det system, som jeg kritiserer med min film. Tabloidaviser som Aftonbladet og Expressen eksempelvis, der er fyldt med historier om tv-serier som 'Big Brother', og som lever af alle de der realityserier. De blev meget vrede. Og de mener åbenbart, at den letteste måde at slå filmen ihjel på, er ved at ignorere den«, siger den 36-årige instruktør fra Malmø. Der er ikke noget, der tyder på, at realityserierne på tv er i tilbagegang. Folk sætter deres ægteskaber på spil, de udstiller deres privatliv og lader sig endda plastikoperere for 15 minutters berømthed. Tror du, vi kommer til at se endnu flere bizarre ting i fremtiden?

»Ja. Lad mig give dig et eksempel. Til 'Et hul i mit hjerte' skulle vi bruge nogle optagelser af en kvinde, som får opereret sine skamlæber. Jeg forudså, at det ville blive vanskeligt at skaffe sådanne optagelser, men til min forbløffelse sagde den første læge ja, da jeg spurgte, om vi kunne filme sådan en operation hos ham. »Jeg skal lige spørge min patient først«, sagde han, og to timer senere ringede han tilbage og sagde, at det var o.k. Det viser noget om, hvor langt folk er villige til at gå«. »For langt de fleste er det, fordi deres liv bare er så forbandet kedeligt. Kan de komme med i et realityshow, så sker der da noget. Så længe vores kultur er indrettet på, at alt kan købes - og folk i øvrigt keder sig - så længe er folk parat til at gøre selv de mest desperate ting. Og på den måde bliver det næsten noget positivt at være med i 'Big Brother' eller i en pornofilm. For så forsøger man da i det mindste at bryde ud af de faste mønstre. Det kender jeg godt fra mig selv«. Men tror du ikke, at der vil komme en modreaktion?

»Jo. Men tingene skal blive endnu mere ekstreme, før det sker. Det nytter jo ikke noget bare at studse de yderste grene i toppen af et sygt træ. Hele træet skal op med rode, før det hjælper«. Og du mener, at det er et sygt samfund, der skaber 'Big Brother', snuff-pornofilm og narkomaner?

»Ja, men jeg ønsker ikke at moralisere. Jeg synes ikke, at folk, der deltager i 'Big Brother', eller de, der ser det, er dårligere mennesker end andre. 'Big Brother' er en logisk ting i et sygt samfund. Det er forfærdeligt, men fascinerende - jeg tror, jeg så alle afsnit sidste år«, siger Lukas Moodysson med et skævt smil. Nej tak til tvDu har selv tre børn. Hvornår får de lov til at se 'Et hul i mit hjerte'?

»Det kommer til at vare meget længe«, svarer Lukas Moodysson efter en lang pause. »Jeg er også meget i tvivl om, hvorvidt den skal vises på tv. For jeg ved, at der er børn, der sidder bevidstløst og ser alt, hvad der kommer i tv. Og som får lov til det af deres bevidstløse forældre. Min søn Emil på ni år har kammerater, som har set alle mine film. Også 'Lilja4ever'. Det, synes jeg, er meget forkert. Det får mine børn ikke lov til«. »Det er noget andet, at filmen er i biografen. For her ved man, hvad man går ind til. Her har man selv opsøgt det«. Oprindelig havde Lukas Moodysson skrevet 'Et hul i mit hjerte' som en stor amerikansk film. Men midt i processen med at skaffe pengene til filmen tabte han interessen for projektet. »Jeg tabte interessen for at lave film i det hele taget. På det tidspunkt var jeg sikker på, at 'Lilja4ever' blev min sidste film nogensinde. Men sammen med Lars Jönsson, min producent fra Memfis Film, blev jeg enig om at lave filmen på svensk på et meget lille budget. For hvis den så ikke blev god, kunne vi bare lade være med at udsende den. På den måde blev det en god proces for alle involverede«. »Jeg har det frygteligt, når jeg hele tiden føler, at jeg har publikum siddende på skuldrene, og som jeg så skal tilfredsstille. Eller endnu værre - at have kritikerne siddende på skuldrene. Her kunne jeg arbejde helt frit«. Hvad gjorde det ved filmen, at du ændrede den fra amerikansk til svensk?

»I starten gjorde det, at der faldt en masse scener ud, fordi de var udpræget amerikanske. Og jeg stod tilbage med en masse scener uden struktur. Dem begyndte vi så at filme. Det var en befrielse ud over det sædvanlige. Mange ting er så strukturerede i film. Man fornemmer nærmest et skema, hvor man bare kan krydse af. Det er fuldstændig uinteressant for mig«. »Jeg tvinger mig hele tiden til ikke at interessere mig for historien. For jeg keder mig med historier. Jeg er ikke storyteller. For mig er det at lave film som at samle sten op på stranden. Tilfældigt og ikke i nogen bestemt rækkefølge«. Men det er først for alvor sket i forbindelse med 'Lilja4ever' og denne film. 'Fucking Åmål' og 'Tilsammans' virker da meget stærkt historiefortællende?

»Ja, det er først på det seneste, at jeg er begyndt at bryde strukturerne op, som Godard også gjorde. Det er meget tiltalende og tilfredsstillende at vende tilbage til noget meget enkelt. Og jeg vil være stolt over mig selv, hvis jeg om 20 år kan se tilbage på mine film og finde ud af, at jeg er hoppet frem og tilbage mellem meget logiske og mere ulogiske film«. Så vi kan stadig forvente film fra din side med meget logiske historier?

»Ja, ja, det kan I godt. Jeg tror ikke selv på det, men det kan godt ske«, siger Lukas Moodysson. Bergman er out Svensk films største instruktør nogensinde, Ingmar Bergman, kaldte i sin tid 'Fucking Åmål' for »en ung mesters første mesterværk«. Lukas Moodysson har dog ikke tilnærmelsesvis samme respekt for den gamle mester. »Tidligere generationer måtte altid forholde sig til Ingmar Bergman. Enten var man for ham, ellers var man imod. Sådan er det heldigvis ikke længere med min generation. Og Bergman ligger da heller ikke på min top-10 over kulturelle personligheder«. Hvem gør det?

»The Cure ligger helt klart nummer 1 foran nogle svenske bands. Først hen imod nummer 10 kommer den første instruktør, David Lynch, og det er mest på grund af 'Twin Peaks'. Bergman er et godt stykke længere nede«. »Men der er en lighed mellem Ingmar Bergman og mig. Hverken han eller jeg har nogensinde lavet en helt vellykket film. Bergman har filmet mange utrolig gode detaljer, men en perfekt film, det har han aldrig lavet. Det har jeg heller ikke. Og jeg tvivler på, om jeg nogensinde kommer til det«, siger Lukas Moodysson, som har skabt en af det nye årtusindes sværest sete film.