Brolæggerne har lagt 900.000 chaussésten og fejet det sidste læs grus ud over det nyrenoverede Kongens Nytorv. Stedmoderblomsterne står pynteligt anrettet omkring kongen i barokhaven, de grønne københavnerbænke er nymalede, der er med andre ord lagt op til indvielse af den plads, der altid omtales som byens fineste og fornemste, hvad den bestemt også er i forhold til pladsen i den modsatte ende. I morgen er overborgmester Lars Engberg og bygge- og teknikborgmester Søren Pind på pletten med festtaler og stor tak til manden med pengekassen. Uden denne herlige gave på 50 millioner kroner fra Knud Sørensen, formand for Oticon Fonden, ville Kongens Nytorv formentlig stadig være strandet et sted i kaos. Begyndte i december Renoveringen og omlægningen begyndte i december 2003, men allerede flere år forinden, da pladsen var så nedslidt, at man ikke længere kunne være den bekendt, tog Vej & Park under Københavns Kommune hul på opgaven. Hvordan skulle Kongens Nytorv tage sig ud for fremtiden? Skulle det stadig være pladsen, man ankommer til, altså det stilfulde byrum, men med 40.000 biler, busser og lastbiler i daglig rundfart forbi de fine husrækker, og hvordan i det hele taget »rette op på årtiers forsømmelse uden at forrykke historiske balancer?«, som arkitekten Christoffer Harlang skriver i bogen, der er udgivet i forbindelse med renoveringen. Vej & Park udformede i første omgang et forslag med parkeringskælder til omkring 900 biler under torvet. Ide blev droppet Stor ståhej og 5.000 skriftlige protester efter en offentlig høring. »Tænk at sælge byens bedste plads til et usselt parkeringshus«, som en borger skrev. Den underjordiske blev droppet, men hvad så? Efter et nyt forslag, som i det store og hele ligger til grund for den nuværende indretning, begyndte det fra alle kanter at strømme ind med tilkendegivelser samt en hel del alternative og mere eller mindre gennemarbejdede projekter. Hele molevitten blev systematisk arkiveret hos Vej & Park, og dykker man ned i bunkerne, opdager man hurtigt, hvad folket først og fremmest vil have, nemlig en genskabelse af Krinsen, altså rundkredsen af træer. Bevar Krinsen, bevar for guds skyld Krinsen, lyder det fra langt de fleste. Kun en mindre del foretrækker en plads uden træer, et fuldstændig åbent rum med en smuk belægning, og skal der endelig plantes efter de syge elme, kunne det så ikke blive platantræer i stedet for lindetræer, foreslår nogle. En arkitekt vil nedlægge Krinsen til fordel for små grupper af træer og bænke i torvets hjørner, helt ud mod trafikken. På den måde udnytter man hele pladsen og giver bedre udsyn til Christian V bag smedejernsgitteret i haven, lyder argumentet. En anden arkitekt vil erstatte kransen af træer med en halvcirkelformet glaskonstruktion, der dels kan spejle husene på torvet, men også være tag over hovedet på små forretninger og borgere i regnvejr. Adskillige arkitekter kommer i det hele taget med forslag: om granitbænke, romerske fontæner og en belægning som et tyrkisk tæppe, men også tivoliboder og tunneler i stedet fodgængerovergange. Hvorfor ikke en buksbomkrans af to meter høje pyramider og mægtige kugler? Hvorfor ikke lidt dramatisk belysning af de mest markante bygninger? Et par borgere ser gerne, at man indfører plateauer med trapper, der fører ned til forretninger og cafeer, en enkelt drømmer om skabeloner af H.C. Andersens papirklip i en række fortovsfliser, mens nogle benytter lejligheden til et angreb mod firmaflag på hustagene. Gerne de nationale flag, men »luftrummet brydes på en uheldig måde«, når der flages med alt muligt andet. Elevatorer på torvet Tilbage i midten af 1940'erne kunne man høre nogenlunde den samme sang om Kongens Nytorv, hvilket blandt andet fremgår af Jan Møllers bog om 'Kongens nye Torv' fra 1988. Han fortæller, at arkitekterne Jean Deleuran og Niels M. Plum fremsatte forslag til en rydning af alle træerne omkring hesten, og da man allerede dengang var klar over behovet for parkeringspladser på længere sigt, blev der tillige talt for en parkeringskælder til 460 biler samt for ned- og opkørsler forskellige steder. Desuden skulle der være elevatorer langs torvets kant. Et par andre arkitekter, G. Mortensen Gjeraa og professor Utzon-Frank, kaldte anlægget for »dilettantisk og deprimerende«, hvorefter de foreslog den yderste række træer fjernet, »så man igen kunne trække vejret på Kongens Nytorv«. Træerne skulle i øvrigt fremstå enkeltvis i en luftig cirkel og ikke med sammenhængende kroner. Desuden skulle der være åben adgang »til herlighederne bag indhegningen«, det vil sige fire brede stier skulle føre folk helt op til beskuelse af rytterstatuen. Da man i 1967 fejrede Københavns 800-års jubilæum, kom Piet Hein i en radiotale også ind på Kongens Nytorv. »Det er meget godt med den grønne klat omkring Hesten«, som han sagde, »men hvorfor skal den dog være lukket for menneskene? Det er en arv fra enevælden, som ikke er værd at vedgå. Lad os udvikle den lille grønne park, så den omslutter Krinsen - og så til gengæld åbne den for menneskene ...« Kgs. Nytorv som bugt Piet Hein forestillede sig fem nye veje gennem det grønne: en femstjerne - et pentagram, så man kunne gå gennem pladsen og ikke uden om. Hverken disse eller nogen af de mange andre forslag er blevet til noget. Heller ikke den række af præmierede, som studerende ved Kunstakademiets Arkitektskole kom med i forbindelse med en idékonkurrence, udskrevet af Berlingske Tidende i 1983. Et helt vildt forslag om at omdanne torvet til et kæmpemæssigt havnebassin i forlængelse af Nyhavn og med landgangsbroer foran Det Kgl. Teater blev også skudt i sænk som et drømmeprojekt. Og den afgørelse skal Københavns Kommune ikke høre et ondt ord for.