Britisk forsker advarer mod kunstsvindel

Et eksempel på kunstfalskneri er det  Krystalkranium , som British Museum købte i 1897 i den tro, at det var et aztekisk dødssymbol. Hovedet viser sig formentlig at være fremstillet i Bayern i 1890'erne. - Foto: British Museum
Et eksempel på kunstfalskneri er det Krystalkranium , som British Museum købte i 1897 i den tro, at det var et aztekisk dødssymbol. Hovedet viser sig formentlig at være fremstillet i Bayern i 1890'erne. - Foto: British Museum
Lyt til artiklen

Hvis en antikvitet dukker op på det internationale marked uden klare beviser på sin oprindelse, så er der en betydelig risiko for, at den enten er fremskaffet ved en plyndring - eller måske ligefrem er et falskneri. Det mener den britiske forsker Paul Craddock, hvis arbejde bl.a. består i at undersøge ægtheden af oldtidsfund, som det berømte British Museum overvejer at anskaffe. Mens Craddock finder, at man i museumsverdenen generelt er grundig med at sikre, at oprindelsen af sådanne genstande ikke er tvivlsom, beskylder han antikvitetshandlere for at være mindre påpasselige i så henseende. Plyndret og solgt uden licens »Mange af de antikke genstande, hvis oprindelse er uvis, er formentlig plyndret og eksporteret fra deres oprindelsesland uden licens«, siger Craddock, der i går over for Politiken uddybede en række opsigtsvækkende udtalelser, han samme dag var blevet citeret for i den britiske presse. Hans påstande blev fremsat ved en konference om kunst og kriminalitet, og British Museum, hvor Craddock tidligere var ansat, men som han nu har en løsere tilknytning til, understregede i går, at udtalelserne var hans personlige mening, og ikke museets. Craddock mener, at manglende informationer om det hidtidige ejerskab også kan være et tegn på, at de antikke genstande er falske. Men han tilføjer, at forskere og kunsthistorikere bør afholde sig fra at bekræfte ægtheden af antikviteter fra oldtiden, hvis de udbydes til salg på det åbne marked uden en klar indikation af de hidtidige ejerforhold - for i så fald er der en betragtelig risiko for, at de f.eks. kan være plyndret fra arkæologiske fundsteder. Mens han erkender, at en ny lov, der blev indført i 2003, har gjort det sværere for britiske kunsthandlere og auktionshuse at handle med antikviteter af tvivlsom oprindelse, så mener dr. Craddock, at international lovgivning på området kun har haft ringe effekt. »Tingene kommer fortsat ud - til højre og til venstre«, siger han. Iraks forsvundne skatte Et særlig skræmmende eksempel er Irak, hvor over halvdelen af de 15.000 genstande, der blev plyndret fra Nationalmuseet i Bagdad, fortsat er sporløst forsvundet. Ifølge den engelske avis The Independent er 4.000 af de plyndrede genstande blevet fundet i Irak, omkring 1.000 i USA og 500 i Frankrig. Mange af Londons antikvitetshandlere og auktionshuse vil formentlig føle sig uretfærdigt hængt ud af dr. Craddock, for i forbindelse med den nye britiske lovgivning om kulturgenstande har mange af dem strammet sikkerheden og gjort en større indsats for at sikre, at de ikke sælger 'snavsede' varer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her