Selv om Manderley, der er nummer to i von Triers trilogi om USA, ikke er nyskabende som Dogville var det, fungerer kridtstregerne og de få kulisser stadig som ramme for fortællingen om Grace. »Lars von Triers Manderlay er ikke lige så overrumplende eller stærk en oplevelse som forgængeren Dogville, men den danske instruktørs seneste film er alligevel et fascinerende og begavet studie i moral, politik, socialt engagement og politisk korrekthed«, skriver Information. BT mener, at filmen modsat, at filmens styrke er, at den ikke er politisk korrekt. »Den er ikke perfekt eller stilmæssigt overrumplende, men er til gengæld dejligt fri for at være politisk korrekt «, skriver avisen, der giver den fire af seks stjerner. Dog lider filmen lidt under ikke at være samme friske stilpust som Dogville, skriver avisen. Det er Jyllands-Postens anmelder enig i og antyder, at Manderlay kan beskyldes for at forenkle problemstillingerne og demokrati. Alligevel er der stor ros og fem ud af seks stjerner. »Som filmfabel er Manderlay imidlertid en præcist tilskåret og ganske rammende allegori, hvor argumenterne udbredes med pædagogisk finesse og velafmålte doser ironi fra den drilske marionetmester, som ikke mindst kommer til orde via John Hurts milde fortællerstemme«, skriver Jyllands-Posten. Mindre knitren Også Politiken giver fem af seks hjerter, men kalder filmen mindre intens en forgængeren. »Manderlay er som værk helstøbt og som filmisk udtryk sikker i sin sag snarere end opsøgende. Indholdsmæssigt båret af en blanding af knivskarp intelligens og mod. At Manderlay er udført med en bemærkelsesværdig ro og værdighed, devaluerer på ingen måde vurderingen af Lars von Triers originalitet i USA-trilogien. På nogle måder er Manderlay en bedre film, men elektriciteten, som knitrede så ophidset om Dogville og gik i kødet på øjnene, er ikke lige så intens«, skriver anmelderen Kim Skotte. Manderlay handler ligesom Dogville om den idealistiske og naive Grace, der nu når til et gods i det sydlige USA, hvor de sorte arbejdere behandles som slaver. Hun slår sig ned på godset og får indført demokrati. Men det forandrer ikke nødvendigvis forholdene for de sorte på Manderlay til det bedre.