Danskerne opfatter deres eget talesprog som utydeligt, uklart og sjusket. Flere undersøgelser viser, at danskernes sproglige selvbillede er langt mere negativt end svenskernes og nordmændenes. Langt til skriftsproget Det skyldes, at dansk talesprog ligger langt fra vores skriftsprog, mener Tore Kristiansen, der er forsker i sprogholdninger på Københavns Universitet. »Danskernes sproglige selvbillede er langt mere negativt, end det er hos borgerne i de øvrige lande i Norden. Danskerne opfatter deres eget talesprog som et muddermål og et underlødigt produkt. Og det er, fordi der er så langt mellem tale og skrift. For folk kan kun vurdere deres talesprog ud fra skriftsproget. Retskrivningsordbogen fungerer som facit - også når det gælder udtalen«, siger Tore Kristiansen. Norske og svenske tilstande I vores skandinaviske nabolande Norge og Sverige ligger talesproget tæt op ad skriftsproget. Ordene udtales i vid udstrækning, som de staves. Og netop det, at danskerne sammenligner deres sprog med sproget i nabolandene, er med til at give danskerne en lav sproglig selvfølelse, mener Tore Kristiansen. For selv om englænderne har et skriftsprog, der ligger lige så langt fra talesproget, som det er tilfældet i Danmark, så påvirker det ikke deres sproglige selvopfattelse på samme måde. »Englænderne har opgivet at se en sammenhæng mellem tale- og skriftsprog. Men de har heller ikke nabolande at spejle sig i, der ligger så tæt op ad dem sprogligt, som danskerne har«, siger Tore Kristiansen. Variationer i retskrivningen Han hører til de forskere, der - som omtalt i Politiken i går - mener, at vi trænger til en retskrivningsreform, der gør det danske skriftsprog mere lydret. Tore Kristiansen mener også, at man skal indføre nogle variationer i retskrivningen, der afspejler de sociale og regionale udtaleforskelle, der er i det danske talesprog. »Hvis det var tilladt at skrive både 'skjårte' og 'skjorte', 'tården' og 'torden', 'jårdbær' og 'jordbær', ville man ikke kunne beskæftige sig med indlæring af skriftsproget, uden at udtaleforskelle mellem Jylland og København måtte gøres til et tema. Og forholdet mellem tale og skrift måtte også diskuteres. Man burde have den slags variation af pædagogiske hensyn for at fremme sprogbevidstheden i samfundet«, siger han. TAL TYDELIGT Men ifølge Tore Kristiansen får skoleeleverne i stedet at vide, at de skal tale tydeligt. Og at der er noget galt med deres talesprog. »For lærerne har heller ikke lært en fornuftig stavepædagogik på seminariet. Men det er jo umuligt at udtale dansk, som man skriver det. Du kan jo ikke høre forskel på 'lære' og 'lærer' - men du kan se den på skrift. Man burde uddanne lærerne til at give eleverne en større bevidsthed om lyd og skrift. I stedet for at sende dem ud af skolen med en fornemmelse af, at der er noget galt med deres sprog«, siger han. Og dansk talesprog bevæger sig hele tiden længere og længere væk fra skriftsproget. Faktisk er dansk det sprog i Skandinavien, der i de seneste 100 år med størst hast har bevæget sig i sin egen retning og kastet de fælles skandinaviske træk af sig. »Den rivende udvikling i udtalen af moderne dansk bevirker, at forskellen mellem lyd og skrift bliver større og større. Det er blevet endnu sværere at stave korrekt end for bare en generation siden«, siger Tore Kristiansen.