Arbejdernes Festdag 1. Maj satte ind med en Hundekulde, der forplantede sig til Hjemme, hvor Centralfyrene efter Ordre var bleven slukket. Det ikke alene regnede, ind imellem sneede det. Men Folk var i Besiddelse af en sjælelig Varme, som overvandt de fysiske Kuldefornemmelser. Det var Forventningen om snart at blive af med Tyskerne, der gjorde det. Folk var opstemte. Man havde ventet en Evakuering af Tropperne i Løbet af Natten. En Del var sendt væk, men der var endnu mange paa Gaderne. De saa nærmest glade ud. Befriede. De var forlængst klare over, at alt var tabt, hvorfor saa lade sig slaa ihjel? Men de holdt ikke af at Folk saa paa dem. De begyndte at føle sig som Civilister og følte, at der var et alvorligt Mellemværende med os andre, som endnu ikke var gjort op. Den endelige Afgørelse forelaa ikke endnu, men det smuldrede rundt om. Saaledes i Provinsen. ... Endnu gik Folk som villige Kvæg i den Fold, som Tyskerne havde lavet paa Knippelsbro som Forbindelsesled mellem Sjælland og Amager. Men hvor længe? Pudsigt nok nedlagde Tyskerne ikke Foranstaltningerne paa Knippelsbro, skønt de ikke mere behøvede at være bange for, at Sabotører skulde ødelægge Broen. Et pudsigt Eksempel paa militære Foranstaltningers Sejglivethed, ud over al Nytte. Naa, Nytte har der ikke været saa meget af ved Foretagendet. Vognene er i det sidste bleven saa daarligt visiteret, at der med Lethed kunde være bragt Sprængstof ud paa den tilstrækkelig til at ødelægge den. Men ved Arrangementet opnaaede Tyskerne at straffe Befolkningen. Vogne og Cykler skulde jo oven i købet køre en Omvej ad Strandgade for at komme over. Der imod opnaaede de ikke at skabe Misstemning i Befolkningen mod Sabotørerne. Tværtimod har man til Stadighed haft et lille Blink i Øjet, naar man saa mod Nord og saa det store Jernskrummel af en Damper, den halve Kæmpe, (Resten var bortsprængt) ligger og spærre Havneløbet. ... Forchhammer (Politiken-journalist, red.) fortalte, at Fredericia forskudsvis fejrede Tyskernes Tilbagetrækning fra Danmark ved at gaa med smaa Dannebrogsflag. Men de havde i hvert Fald den Grund, at Tyskerne der var ved at afmontere deres Kanoner. Her i Byen lavde Tyskerne en Autodafé paa de Dynger af Papirer, som de havde haft liggende i Boghandlernes Hus ved Siden af Shellhuset. Baalet var tændt bag Pigtraadspærringen. Det hele stod i Flytningens umiddelbare Tegn. Til Gengæld gravede Tyskerne Skyttegrave ved Politigaarden. De er bange for Frihedsstyrkerne. Det forlyder, at Tyskerne tager Hipo'erne med sig, naar de drager af. Men det kan jo være, at Hipoerne derved kommer fra Asken og i Ilden. For der er jo et Folkefærd, der hedder Russerne, og de er ikke fremmede overfor Begrebet Tortur. Noget virkelig nyt var der ikke ved Situationen. Men hver Time kan den sidste afgørende Vending ventes at indtræffe. ... Lille Næsh (Politiken-journalist, red.) fortalte at Hipoerne nu var begyndt at iklæde sig grønne Uniformer for at ligne Tyskerne. Man lo over Horsens By, som helt for sig selv havde ordnet sig med Tyskerne og flagede for den lykkelige Begivenhed med alle 80 danske Politibetjente i Uniform paa Gaderne. Her i København var der ogsaa i Dag adskillige Flag oppe. Paa en Altan havde jeg set en Samling Vinflasker staa parat til Optrækning. Det kolde Vejr skulde nok give dem den rette Temperatur. Der kom en stærk Patrulje tyske Politisoldater undervejs i Skindergade. De gik i spredt Orden. Skyderne parat. Vi gik lige igennem Formationen højt snakkende. Hjem. Viste Elsa (hustruen, red.) det illegale Blads Gruppefotografi af Hipofolk. Hun mente bestemt at genkende Albert (rengøringshjælpens søn, red.) i Manden helt til højre. Lille Næsh havde i den afkrydsede Mand i Midten ment at genkende den Officer, som vilde anholde mig overfor den franske Skole. Og det var saamænd Erik V. Petersen, Betjenten som jeg kendte fra Sundeftersøgningen i sin Tid, men dog kun kendte pr. Telefon. ...