'Kirken er blevet afkristnet' stod der gennem længere tid på et skilt ude foran den lille murstenskirke på Hven. En efterårsdag blev der holdt en afkristningsceremoni, hvor korset, altervinen og religionen blev båret ud for at lade videnskaben flytte ind. Nu lukker kirken så officielt dørene op for Hvens nye Tycho Brahe-museum. Det ligger samme sted, som den verdenskendte dansker befandt sig fra 1576 og 21 år frem, da han minutiøst kortlagde stjernernes positioner, planeternes bevægelse og kometernes bane på himmelen. Han målte det hele på meterhøje støbejernsinstrumenter, som han selv konstruerede. De stod i hans underjordiske himmelobservatorium Stjerneborg, som han opførte i Hvens undergrund for at sikre, at mekanikken ikke blev forstyrret af vind og vejr. Stjerneborgs ovale messingtage stikker stadig op ad græsset et par hundrede meter fra kirken. Når man kommer fra solskinnet, er det næsten umuligt at se noget indenfor i observatoriets mørke. Men det er også meningen, for her benytter udstillingen sig ikke kun af synssansen. Det sidste lys forsvinder, mens døren lukker i efter de sidste gæster, og vi bevæger os ned i det, der engang var Tycho Brahes underjordiske arbejdsværelse. Lyden af bølgeskvulp og kammermusik toner frem. Så højlydte skridt. Det er Tycho Brahe, der går rundt og spekulerer, for lidt efter kan man høre hans stemme i højttalerne. Publikum står på en lille cirkelformet platform, der er omkranset af glas. Og mens Tycho Brahe fortæller om sine tanker om universet og livet på Hven, bliver et af hans store måleinstrumenter oplyst af en orange spot. Der bliver mørkt igen. Tycho Brahe fortæller, at han holder verdens ondskab fra livet ved at bo på en ø med hav til alle sider. Imens skifter væggene farve, og et hav toner frem i horisonten. Lidt efter lyser en lampe med planetbaner i loftet, og afslutningsvis fortæller videnskabsmanden, at der er mere mellem himmel og jord, end videnskaben nogensinde vil kunne kortlægge. Forestillingen er slut, og publikum tramper op af trappen og ud på græsset, hvor en traktor parkerer med en anhænger fuld af pensionister. Ikke så langt fra Stjerneborg ligger den grund, der for over 400 år siden var fundamentet under miniatureslottet Uranienborg, Tycho Brahes hjem og Europas første stjerneobservatorium, der i sin arkitektur matchede Tycho Brahes fascination af geometriens nøjagtighed. Et værelse var cirkelformet, et andet trekantet, et rum var sekskantet, et andet ottekantet og så videre. Oppe under taget var der lavet hul i væggen, så Tycho Brahe også kunne følge med i himmellegemernes bevægelse inden døre. Det gjorde han så i 21 år, udsendt af kongen til en ø, hvorfra han kunne bedrive videnskab uden forstyrrelser. I dag er slottet der ikke mere, men dele af haven er blevet genopført. Man kan se den fra vinduerne i kirken. Søsteren hjalp til Indenfor i den nu afkristnede bygning hænger store farvestrålende plancher, der beskriver den danske videnskabsmands liv. Bibelen er skiftet ud til fordel for virtuelle bøger på computerskærme. Når man skubber pegefingeren hen over skærmen, kan man bladre i bøgerne. En af dem kan blandt andet fortælle, at Tycho Brahes søster hjalp ham med hans observationer. At han var ud af en meget rig slægt, og at han begyndte på Københavns Universitet i en alder af 12 år. I et hjørne hænger resterne af et møllehjul, fra den papirfabrik som Tycho Brahe fik bygget, så han kunne trykke sine måleresultater, der spredte sig ud over hele verden. Det gjorde den lille ø Hven til et lysende midtpunkt i den europæiske videnskab og tiltrak kunstnere, tænkere og videnskabsmænd fra hele Europa. I kirkens hjørner er to mindre biografer placeret. Her kan man høre om verdensbilledets udvikling fra Kopernikus til Newton eller flyve med luftånderne hen over en animeret udgave af Hven. På turen kommer man blandt andet ned i kælderen i Tycho Brahes slot Uranienborg, hvor han eksperimenterede med at fremstille lægemidler. En lille melodi spiller bag de blå forhæng, mens Björn Ed, udstillingens arkitekt, fortæller, at han blandt andet har ladet sig inspirere af Nikolaj Kirke i København. 100 gule cykler Turen går hjemad. Marker, små gårde og et cykeludlejningsfirma med gule cykler suser forbi bussens vinduer, mens den kører op og ned i det bakkede landskab. Så kommer havnen, hvor husenes postkasser er håndmalede med blomstermotiver. Færgen er klar til afgang. Historikeren John Robert Christiansen, der har skrevet en bog om Tycho Brahe, går om bord. Kaffekopperne klirrer, mens båden sejler mod København. Historikeren ryster lidt på hovedet. Han begriber ikke, hvorfor det er H.C. Andersen, der er løbet med al opmærksomheden: »H.C. Andersen fornøjede verden, Tycho Brahe ændrede den«, siger han.