Den måske største publikumstræffer i den uregerlige buket af natfilm i dette forår er The Devil and Daniel Johnston . En amerikansk dokumentarfilm om en stort set ukendt sanger og sangskriver! Men også en godt fortalt skæbnehistorie om en mand, der er meget underlig på en både skræmmende og fascinerende måde. Filmens succes siger lidt om denne strømlinede tids glubske appetit på noget, der er så anderledes, at vi næsten skal have fat i amerikanske udtryk som freak og weird for tilnærmelsesvis at kunne kategorisere. I hvert fald er Daniel Johnston et levende bevis på, at man muligvis ikke behøver at være bindegal for at skabe stor kunst, men at det synes at være en stor hjælp. Den midaldrende tyksak voksede op i en flække i det amerikanske bibelbælte som en køn, krølhåret knægt med indlysende kunstneriske evner, som familien venligt, men bestemt prøvede at holde nede til fordel for noget mere fornuftigt. Han var et naturtalent til at tegne, spille klaver og optage ironiske videofilm med sin bror. Alle værkerne viste et sjældent talent for at indfange det absurde. Ikke mindst de talrige kassettebånd, hvorpå Johnston optog sig selv og sine omgivelser, og som i høj grad danner rygraden i filmen. Ikke så underligt, for da Daniel Johnston blev voksen og droppede sine studier for at rejse rundt med en cirkus, trådte han ved hjælp af stoffer i karakter som maniodepressiv og skizofren. Efter et dårligt syretrip blev Daniel Johnston besat af djævelen, som han konstant prædikede om i Jeff Feuerzeigs mildt sagt forløffende dokumentarfilm, der helt berettiget fik en pris ved årets Sundance Festival i USA. »Jeg kunne ikke skrive en sang, uanset hvor meget jeg prøvede«, erkender den plagede Johnston, der vader ud og ind af sindssygehospitaler i sit voksne liv. Men indimellem får han også skabt musik og et kolossalt kultfølge omkring sig selv, der bl.a. tæller Nirvanas Kurt Cobain, som mener, at Johnston er »verdens største sangskriver«. Der er noget om snakken få kan som Daniel Johnston skildre vanviddet med klarhed, selvironi og en letløbende melodi a la Beach Boys. Naturligvis kan den syge mand ikke klare succesen, og da han tror, at han er Casper, det venlige spøgelse, flår han styretøjet fra sin pilotfar i deres lille fly, som styrter. Far og søn overlever, og i dag bor Daniel Johnston hjemme hos sine forældre i et rum, der er indrettet præcis som hans drengeværelse. Herfra kommer der stadig nu og da forunderligt store sange. Filmhistoriens største barm En oplagt fan af Daniel Johnston er kultinstruktøren John Waters, der efterhånden har halet perversiteter ud af skabet i 40 år på filmlærredet som protest mod den tilstræbte, amerikanske pænhed. I A Dirty Shame er han tilbage ved sin metier i en forrygende farce om pæne mennesker i en forstad til Baltimore, der efter at have fået hjernerystelse forvandles til seksuelle galninge. Det er forrygende underholdning med den tidligere pornodronning Tracey Ullman, den renskurede popcrooner Chris Isaak, Johnny Knoxville og Selma Blair med filmhistoriens største barm en hån mod tyngdeloven på en forbløffende rolleliste. En stærkt underholdende nydelse, også på dvd. De seksuelle udskejelser får endnu en tand (eller rettere tunge) i retning af det absurde i Tsai Ming-liangs The Wayward Cloud fra Taiwan, der ikke er så let at indkapsle eller beskrive. Men sex med vandmeloner, forrygende parodier på porno og ikke mindst formidable sangnumre, som burde inspirere enhver med melodigrandprix-inspirationer, er blandt de mange ingredienser. Et af filmhistoriens måske mest mærkværdige værker er en stor fornøjelse, men også næsten ondskabsfuld langsommelig til at aflevere sine pointer. Det er den fine norske Uno absolut ikke. Her er der kontant afregning, som i den danske Pusher , der er en indlysende inspirationskilde og sandelig også kører på dvd et sted i filmen. Filmen er uretfærdig og stinkende rå, men har også en afvæbnende og rørende ømhed i forholdet mellem hovedpersonen David (spillet af den debuterende instruktør Aksel Hennie) og hans evnesvage bror. Et must og en advarsel til enhver drengerøv med lidt for stor hang til hurtige penge, stoffer, pumpede muskler og gigantiske halskæder. De skulle hellere dyrke noget sex, skulle de. Med eller uden djævle og vandmeloner.