Elsa (hustruen, red.) havde det for første Gang helt godt i Dag. Udenfor var det rigtigt Foraar. Jeg havde nok at gøre med Krigsbogen. Fik Elsa til at gaa i Byen og sikre sig lidt Forsyninger. Jeg synes, jeg kan »mærke paa min store Taa«, at det snart bliver nødvendigt. Larsen ringede og havde ikke noget større fra Byretten. Derimod kunde han oplyse, at Pastor Schack fra Sundbyerne var bleven myrdet i Nat. Et af de sædvanlige afskyelige rdquo Clearingmord rdquo , som fremkalder mere Had end Skræk, og som derfor er ganske meningsløse med mindre man fra den anden Side er saa perverteret, at man kan finde Balance af den Grund. (...) Gik hjemmefraKl. 13. Sikken et Vejr! Paa Raadhuspladsen mødte jeg Frk. Ströbeck, Oldfruen fra Politiken. Hun fortalte, at hendes Broder, Dommeren i Horsens, havde siddet en Maaned i sin egen Arrest, for hvad vidste hun ikke, og nu var han flyttet til Frøslevlejren. Hun kom selv ind paa det med den anden Broder Præsten. rdquo Han har faaet sin Uddannelse i Tyskland, og elsker Tyskland, rdquo sagde hun. rdquo Men det er ubegribeligt, at han er kommen saa langt, han, som har Kone og seks Børn. Er han her i Byen? rdquo spurgte jeg for at sige noget. rdquo Jeg ved godt, hvor han er, rdquo svarede hun, rdquo men jeg bryder mig ikke om at sige det ... Forresten ved De det godt. rdquo Jeg havde hørt rdquo Dagmarhus rdquo eller rdquo Shellhuset. rdquo Det begyndte at blive pinligt. rdquo Ja, han bliver skudt, rdquo sagde hun, rdquo og han ved det selv. rdquo Jeg skyndte mig at tage Afsked. Op paa Bladet. Ingen Reportage. Sandvad (Politiken-journalist, red.) kom paa Besøg og var mystisk - ligesom Tage. Sammen med Næsh (Politiken-journalist, red.) gik jeg paa rdquo Stadil. rdquo Vi kom i Selskab med en Filmmand, hvis Navn jeg ikke rigtigt fik fat paa. (...) Krølle skænkedefor os i Smug. Han turde ikke for de andre Gæster være mere kulant overfor os. Ved 17 Tiden brød jeg op. Solen skinnede stadig. En mægtig Strøm af Mennesker mod Amager. Rødspætter til Middag. (...) Elsa komind med nogle Flasker Vand, som hun havde haft staaende i det solbeskinnede Vindue, og som var bleven saa varmt, at hun kunde vaske op i det. Lavede Krigsbog og saa afsted til Bladet igen. Stadig intet at lave paa Bladet. Tre mindre Jernbane-Sabotager, en paa Østerport Station, en paa Godsbanegaarden og endelig en i Vigerslev. Den sidste kom Jacob og meddelte. Stribolt (Politiken-journalist, red.) sad og svedte inde paa Telegram-Udsendelsen over de amerikanske Udsendelser, som var stærkt forstyrret af Støj. Ellers næsten folketomt paa Bladet. Som jeg skulde til at gaa kom Jacob løbende og fortalte, at Tesdorff paa Gjorslev var bleven taget af Tyskerne sammen med mange andre paa Egnen. Som Straf havde Tyskerne til at begynde med brændt en af hans Gaarde af. Jeg tog hjem. (...) Kjeld havdeværet her. Den Dag Bombningen af den franske Skole havde fundet Sted, havde han været paa Vej forbi. I Stedet for at gaa i Skole, havde han hjulpet med Redningsarbejdet. Bagefter havde han set ud, saa Moderen næsten ikke havde kunnet kende ham igen. Havde oplevet mange uhyggelige Ting. Lægen var kravlet gennem et Hul til Børn, der sad i klemme og jamrede sig og havde givet dem Morfin. Vi lavede Krigsbog. Nede paa Gaden faldt som sædvanlig Skud.