Alle de mange problemer til trods er der blevet skabt meget fine og poetiske film i Afghanistan efter Talebanstyrets fald. Denne her er baseret på Atiq Rahimis roman af samme navn og handler om, hvordan man forsøger at rejse sig og få livet i gang igen i et land, som i den grad er voldtaget af krigen. Se den, fordi den er smuk, og fordi Afghanistans stemme trænger til at blive hørt. »Det er det uforskønnede ord, som giver stemme til de lidende, de sørgende og angsten for ikke at blive hørt«.