Rockscenen har gennem de sidste 50 år været stedet for sære eksistenser, vilde eventyr, drastiske nedture og et liv langt ude over rampen og yderste overhalingsbane. Derfor er det ikke sært, at rockhistorien efterhånden har samlet sig et righoldigt filmmateriale, der fokuserer på netop overdrivelserne, excesserne og de underlige snegle, der bevæger i jetfart. Dette års udbud på den næsten altid vellykkede sektion 'Sound & Vision' med musik til billederne er bestemt ingen undtagelse. Ikke alene kan man her møde så store excentrikere som Brian Wilson, masterminden bag Beach Boys og Miles Davis, det alt for tidligt afdøde countryikon Gram Parsons, og man kan også støde på en af de absolut mest besynderlige mennesker i musik, den psykisk plagede singersongwriter Daniel Johnston. Denne amerikanske original portrætteres i den næsten geniale film The Devil And Daniel Johnston af Jeff Feuerzeig, der vandt en pris på Sundance Festivalen i fjor for sit værk. Daniel Johnston er en brillant sangskriver, der besidder lyriske talenter som en lidt yngre Bob Dylan og helt særegne musikalske evner. Filmen skildrer hans liv fra hans tid som ansat hos McDonald's i det amerikanske bibelbælte, over seriøse sammenbrud, sindssyge og til nu, hvor han er en midaldrende mand, som bor hjemme hos sine forældre og tilsyneladende har fået lidt mere styr på sig selv. Daniel Johnston er en selvoptaget natur, som derfor har optaget stort set alt, hvad han har foretaget sig på bånd eller film, hvorfor det ikke har skortet på materiale til filmen. Den følger alle de bizarre optrin i det liv, der blev spoleret af LSD, så Johnson i dag er både maniodepressiv og skizofren. Men stadig en sangskriver af en helt særlig kaliber, beundret af afdøde Kurt Cobain og bl.a. Sonic Youth. En anden genial galning i rockhistorien er Brian Wilson, hvis psyke også har lidt betydelig skade af eksperimenter med stoffer tilbage i tresserne, da han var leder af familieforetagendet, The Beach Boys. I 1966 var han i gang med at skabe sit mesterværk 'Smile' med gruppen, men han måtte opgive det, fordi det simpelthen var for eksperimenterende og usalgbart for både pladeselskab og de andre glade stranddrenge. En beslutning, der i høj grad var med til at sende Wilson ud i et mørke af depression, stofmisbrug og isolation. Først næsten 40 år senere udgav Brian Wilson endelig 'Smile' sidste år til storslåede anmeldelser kloden rundt. Nu er karrieren atter genoptaget og en genrejst Brian Wilson er at finde på årets Roskilde Festivalen, som man passende kan man varme op til ved at se dette intense portræt af en mærkelig mand med en meget stor musikalsk vision, Beatiful Dreamer - Brian Wilson and the Story of Smile. Sidste år kunne man på Natfilm Festivalen nyde den sørgmuntre spillefilm 'Grand Theft Parsons' om det forsøg på at stjæle liget af den afdøde countrystjerne Gram Parsons, som bl.a. hans manager Phil Kaufmann foretog i 1973. I år kommer så den virkelige historie om det alt for tidligt afdøde ikon, skabt af Gandulf Hennig. I dokumentaren Fallen Angel: Gram Parsons skildrer han det korte liv fra en barndom i en betændt, men stenrig sydstatsfamilie med antydet incest, druk og mystiske dødsfald, hvor mødet med Elvis står som det absolutte højdepunkt, over et fortumlet voksenliv med musik, sprut og stoffer som ingredienser. Musikere som Keith Richards, Steve Earle, Peter Buck og Emmylou Harris medvirker i filmen. Blandt musikkens absolutte enspændere, må man naturligvis regne Miles Davis, jazzlegenden, hvis koncert for 600.000 mennesker på Isle Of Wright Festivalen i 1970 blev filmet af instruktøren Murray Lerner og udsendt under titlen Miles Electric - A Different Kind of Blue. Koncerten blev et vendepunkt for moderne jazz, fordi Miles Davis, inspireret af bl.a. Jimi Hendrix, satte strøm på instrumenterne og eksperimenterede voldsomt med improvisationer, der ofte gled over i funk og rock. Blandt dem, der i filmen forklarer om Miles Davis og hans musikalske nybrud, er Chick Corea, Keith Jarrett, Dave Holland og Gary Bartz.