Når NatFilm Festivalen torsdag aften åbner for 16. år i træk, med uddeling af Natsværmerprisen til et ungt dansk filmtalent og med dansk premiere på Francois Ozons film '5x2', sker det i Dagmar Teatret. Og når den samme festival ti dage og 300 filmforevisninger senere lukker og slukker med Clint Eastwoods Oscar-vindende boksedrama 'Million Dollar Baby', er gallaen henlagt til Grand Teatret. Sådan foregår det ikke, når Københavns anden store filmfestival, Copenhagen International Film Festival (CIFF), fejrer sig selv. Begge de to glimrende biografer ufortalt, så slår CIFF anderledes højstemt ud med armene, når den kalder til galla. Så foregår det i Skandinaviens største biograf, Imperial, der er rød løber på fortovet og festivaldirektør, jurymedlemmer, honoratiores og nogle gange også enkelte kendte skuespillere og instruktører til at promenere førbemeldte løber. CIFF ønskede nemlig fra starten at være en filmfestival med konkurrence og priser (The Golden Swan), mens NatFilm Festivalen nøjes med at uddele en kritiker- og en publikumspris. Det er lige netop her - og i temperamentet - at vi finder den største forskel på Københavns to store filmfestivaler. NatFilm-triumviratet Kim Foss, Niels Lind Larsen og Andreas Steinmann er græsrødderne, der med et budget på cirka tre millioner kroner har banket en festival op fra en bagatel til sidste års besøgstal på cirka 35.000. Mens CIFF, med sit budget på cirka otte millioner kroner, har en anderledes topstyret organisation, med en festivaldirektør (Janne Giese) i spidsen. Til gengæld er CIFF's reelle publikumstal, fraset gratister, indtil videre under halvdelen af NatFilm Festivalens. Men er København i det hele taget stor nok til at rumme to ambitiøse filmfestivaler? Var det ikke meget nemmere at få dem til at slå pjalterne sammen for dermed at få større gennemslagskraft? Og er de samlede cirka 10 millioner kroner ikke givet bedre ud på den måde? Væk med fedtlag »Vi har tænkt tankerne. Og umiddelbart er det ikke nogen anstrengende øvelse for os at lave en overbygning med en konkurrence og store priser«, siger programchef Kim Foss fra NatFilm Festivalen. »Men vi har ikke behov for at få tilført et administrativt fedtlag. CIFF har etableret adskillige job for de penge, som de modtager i støtte. Flere af dem er der, set fra vores side, ikke brug for. Og skulle vi arbejde sammen, skulle store dele af administrationen skæres væk«. Gælder det også direktøren for CIFF, Janne Giese?

»Ja. For mig at se er der ikke behov for en egentlig direktør. Det er ikke noget, som vi opererer med hos os. Jeg selv er f.eks. programchef, og det går udmærket«. Er der på den anden side noget, som burde styrkes, hvis I skulle rumme CIFF? »Ja, der ville være brug for flere folk til PR og markedsføring samt flere programfolk«, siger Kim Foss. Intet tyder imidlertid på, at CIFF har tænkt sig at spille andenviolin i et samarbejde med NatFilm Festivalen. Men ønsket om et samarbejde er der i baglandet. Bestyrelsesmedlem Kenneth Plummer, som regner med at blive i CIFF's bestyrelse, også efter at han tiltræder som ny generaldirektør for Danmarks Radio, siger således: »Jeg vil meget gerne være med til at styrke festivalmiljøet i Danmark. Derfor arbejder jeg også for at få en konstruktiv dialog med NatFilm Festivalens bestyrelse. Jeg er overbevist om, at det er den rigtige vej. Vi har en god dialog i vores bestyrelse, men vi er ikke enige. Jeg er dog overbevist om, at der kommer til at ske noget i løbet af et par år«. Hvad mener du personligt, der bør ske?

»Personligt tror jeg på, at en sammenlægning mellem de to festivaler er det bedste. Med en konkurrence og med en mere populistisk afdeling. Jeg tror, det er sådan, vi får mest ud af det. At det giver størst effekt over for publikum. Og her er jeg i øvrigt enig med min bestyrelseskollega Peter Aalbæk Jensen«, siger Kenneth Plummer. Ville noget nyt Det var direktør for Grand Biografen Peter Emil Refn, der etablerede NatFilm Festivalen tilbage i 1990 sammen med Carlsbergs marketingafdeling. »Refn havde en ide om nogle natkassevisninger, og Carlsberg havde dengang et slogan omkring deres Sort Guld-øl, der hed 'Natten er sort som guld'. Det blev starten på NatFilm Festivalen«, fortæller Kim Foss, som sammen med Andreas Steinmann fra Statens Film Central påtog sig at arrangere festivalen fra 1994, hvor daværende programchef Ida Zeruneith havde forladt jobbet. Kim Foss havde tidligere været leder af Delta Bio og havde bl.a. arrangeret Filmværkstedets festival. Otte år senere hørte Kim Foss for første gang, at Janne Giese var i færd med at stable Copenhagen International Film Festival på benene. »Det undrede os meget, at vi ikke blev inddraget i politikernes overvejelser omkring en ny festival dengang. For vi havde allerede haft et møde med kulturborgmester Martin Geertsen, hvor vi havde fortalt, at vi da ikke havde noget imod at blive opgraderet som festival - både økonomisk og med hensyn til en overbygning med en egentlig konkurrence - så vi kunne blive mere synlige. Men jeg kan altså blot konstatere, at man hellere ville etablere noget nyt end bygge videre på noget allerede eksisterende«, siger Kim Foss, som dog godt kan se visse fordele ved, at CIFF er kommet til. »Det er positivt, at folk nu har noget at sammenligne NatFilm Festivalen med. Vi oplever, at folk har fået et klarere billede af vores kvaliteter - at vi laver en velfungerende og populær filmfestival i Danmark. Og så er det i øvrigt meget positivt, at man fra politisk hold nu vælger at prioritere filmfestivaler højere end for blot fem år siden«. Hylder diversitet I Københavns Borgerrepræsentation, som har besluttet, at kommunen skal give to millioner kroner årligt til CIFF og 250.000 kroner til NatFilm Festivalen, siger de radikales kulturpolitiske ordfører, Klaus Bondam: »Jeg er lykkelig for, at det er lykkedes kommunen at få en mere markant positionering af film i København. Og jeg har noteret mig, at der er kræfter i såvel NatFilms som i CIFF's bestyrelser, der arbejder for en sammenlægning. Men det skal vi ikke presse på for. Det er helt op til de to festivaler, om de vil samarbejde«. »Indtil videre klarer de sig godt begge to. Også NatFilm Festivalens nye skud, cph:dox, viste der sig jo at være plads til. Så jeg mener ikke, at de med djævelens vold og magt skal arbejde sammen. Jeg hylder tværtimod diversiteten«. Men hvorfor undersøgte I ikke dengang, om der var brug for en ny filmfestival, før I gav pengene til CIFF?

»Det gjorde vi også. Vi spurgte dengang NatFilm-folkene, men de var ikke interesserede i at lave en overbygning med en konkurrence på det tidspunkt«. Kim Foss fra NatFilm Festivalen siger, at de aldrig er blevet spurgt? »Jamen, sådan fungerer politik ikke. Der lå dengang nogle EU-penge fra en mislykket festival i Strasbourg, og fordi Danmark havde EU-formandskabet, kunne vi få nogle af de midler. Det var bl.a. de penge, som CIFF søgte, og så var toget i gang. Men jeg vil godt understrege, at NatFilm Festivalen gør det godt, og jeg vil gerne arbejde for, at de får flere midler at gøre godt med, hvis det er nødvendigt«, siger Klaus Bondam.