En del skuespillere vil gerne tjene penge på reklamefilm. Men mange vil ikke tale om det - eller også nedlægger deres managere forbud. Det er svært at finde en skuespiller, der vil fortælle om sine erfaringer med reklamefilm, selv om det sjældent er svært at få nogen til at snakke om premieren på en film eller et teaterstykke. Hvert år bruger danske virksomheder omkring 10 milliarder kroner på at reklamere. De ved, at vi gerne vil være som de kendte, så derfor har reklamen, især på tv, ofte en folkekær skuespiller som hovedperson: Nicolas Bro kører over broen forklædt som Ib, Niels Olsen spiser brød fra Schulstad og Søren Fauli klæder sig ud som chokoladeskildpadde. »For tyve år siden takkede de fleste skuespillere nej til at være med i reklamefilm, fordi der var en udbredt opfattelse af, at det var at prostituere sig selv. Sådan er det ikke længere i dag. Kun få takker nej. Reklamefilm er blevet et naturligt arbejdsmarked for skuespillere ligesom film og teater«, siger formand for Dansk Skuespillerforbund, Henrik Petersen. Skuespillerne vil altså gerne være med i reklamerne. Men det kan være svært at snakke om. Det er nemlig en udbredt opfattelse, at det ikke er nær så fint at være med i en reklamefilm, som at stå på scenen på Det Kongelige Teater. I januar skrev B.T., at et typisk honorar for en reklamefilm ligger mellem en halv og en hel million kroner for skuespilleren, og det kan ifølge skuespillernes formand være en af grundene til, at det er svært at tale om. Kun få takker nej »En af de væsentligste årsager til at medvirke i en reklamefilm er indtægterne. Men vi havner hurtigt derhenne, hvor folk spørger til, hvad skuespillerne bliver betalt, og det kan være derfor, de ikke vil snakke. Der er jo ikke noget unaturligt i, at folk ikke oplyser, hvad de får for deres arbejde«, siger Henrik Petersen. Christian Have fra Have PR er kommunikationsrådgiver for store kulturelle begivenheder som f.eks. HCA-jubilæet. Han tror også, det handler om at skuespillerne stadig er lidt flove over at medvirke. »Mange kunstnere har en ambivalent holdning til det at lave reklamefilm. De vil gerne lave dem, men ikke sige, at de gør det. Jeg synes, det er mærkeligt, for sådan behøver man ikke have det. Nogle reklamer har høj kvalitet, så det er en underlig opfattelse, at man er lidt ude på flisen, hvis man er med i sådan noget«, siger han. En god forretning Selv om skuespillerne koster, er de stadig en god forretning for virksomhederne. Et selskab, der har haft stor succes med at bruge kendte mennesker i reklamefilmene, er Sund & Bælt, der reklamerer for Storebæltsbroen. Siden Ib & Ib første gang kørte over broen, har Sund & Bælt øget omsætningen på mellem 20 og 40 millioner kroner, oplyser markedsdirektør Lars Møller. »Ib & Ib gør, at vi har en omsætning, der ligger mellem en og to procent over det, vi havde forventet. En del af forklaringen er, at der er blevet solgt 50 procent flere dagsbilletter. Reklamekampagnen har været en enorm succes«, siger han. Ifølge markedsdirektøren er der to årsager til, at reklamerne får folk til at køre over broen. Dels handler filmene om at besøge sin familie, og dels får man også serveret et tilbud om en billigere tur. »Vi giver folk grunden til at rejse og et tilbud på rejsen - derfor er de mere tilbøjelige til at sætte sig ind i bilen, når de har set reklamen«, forklarer han. Harry virker Også reklamekampagnen med tøjdukken Harry og Bahnsen har sat voldsomt skub i salget af togbilletter. DSB har et system, der regner ud, hvor stor profitten er på reklamekampagner, og analyserne viser, at DSB i 2003 hver gang de gav en krone til at reklamere for Orange-billetter, fik 12,8 kroner igen. Det er mange penge, når virksomheden har brugt mindst 285 millioner kroner på Harry og Bahnsen-reklamerne, der på fem år er blevet til 56 reklamefilm. »Selvfølgelig ville folk også tage toget uden Harry og Bahnsen, men de har genereret flere hundrede millioner kroner over de fem år. Vi kniber os stadig i armen«, siger underdirektør i DSB, Christian Bjerring. Kendte ansigter sælger budskaber hurtigere Det virker altså, når Harry og Bahnsen vælger toget frem for bilen. Og det gør det ifølge Christian Have fordi kendte ansigter sælger budskaber hurtigere end ukendte. På den kommercielle slagmark har vi brug for en, vi føler vi kender, der kan træffe et valg for os. Og selv om vi godt ved, at det kendte ansigt bare vil sælge os noget, hopper vi på den, fordi vi får ro og føler os trygge. En anden har valgt for os. »Tidligere var det ikke sexet at køre med tog, men det er det blevet nu, fordi Søren Pilmark gør det sexet. Han er populær, og reklamen er sjov, og på den måde hiver den kendte produktet med i sin popularitet«, siger Christian Have. Reklamerne omhandler ofte konkurrencesituationen mellem bil og tog. Da reklamerne rullede over skærmen, lå flyene i lavpriskrig, og stadig flere valgte bilen, når de skulle fra en by til en anden. Efter reklamefilmene med Søren Pilmark og tøjdukken Harry, vælger langt flere nu toget. For vi vil gerne gøre det rigtige som Bahnsen, og fordi vi gerne vil have succes som Søren Pilmark. Status i at være som de kendte Fra sit kontor i London leder englænderen Hamish Pringle reklamebureauernes brancheorganisationer i Europa. Han har skrevet bogen 'Celebrity Sells', hvor han systematisk gennemgår den effekt det har, når kendte mennesker reklamerer for et produkt. Og grunden til, at vi køber produkter, som kendte reklamerer for, hænger sammen med, at vi køber lidt af den berømtes identitet. »Hvis en skuespiller er succesfuld og folkekær, bliver alt hvad vedkommende gør, en ingrediens til succes i forbrugerens øjne. Derudover er der status i at bruge det samme som de kendte, og de fleste mennesker higer efter status. Vi tror, vi køber os til en del af de kendtes succes, når vi køber produkter, som de anbefaler«. Det gør vi, fordi mange af os higer efter succes og berømmelse, og har svært ved selv at hitte ud af, hvad vi skal stille op med de mange valgmuligheder. Derfor læner vi os op ad de kendte, som vi drømmer om at blive som, fortæller Hamish Pringle. »Selvfølgelig er der enkelte individualister, der står fast på, at de selv bestemmer, og som gør en dyd ud af, ikke at hoppe med på bølgen. Men det er et fåtal. De fleste af os vil gerne have succes som de kendte«.