Wright, der slog igennem i en række roller, der viste hendes psykologiske spektrum fra den feminine skrøbelighed til den seje vilje, fik i 1942 en Oscar for sin store birolle i William Wylers klassiske krigssaga 'Mrs. Miniver', hvor hun var familiens svigerdatter og havde en dødsscene, der den dag i dag er hele filmen værd. Samme år var hun nomineret for bedste hovedrolle i 'The Pride of the Yankees' og året inden for Wylers 'The Little Foxes'. Perlerække af roller I 1943 var hun den anden hovedrolle, pigen, der tilbeder den onkel, der gradvis viser sig at være morder, i Hitchcocks 'En skygge af tvivl', og i 1946 indskrev hun sig for alvor i alle amerikaneres bevidsthed som den unge, absolut selverhvervende kvinde, der bliver John Garfields elskerinde, siden hustru i Wylers brillante 'De bedste år'. At man kan sige om en skuespiller, at hun var blandt Wylers foretrukne kolleger, er en stor, stor ros. I 1950 var hun den skære empati over for Marlon Brandos forkrøblede veteran i Fred Zinnemanns 'Stækkede vinger'. Så sent som 1997 er hun Matt Damons prægtige, stivnakkede udlejer i Francis Coppolas 'The Rainmaker'. Teresa Wright var nøjagtig så rå, som hun virkede bag det yndige udseende. Sam Goldwyn fyrede hende i 1948 for 'samarbejdsvanskeligheder', og hun fortalte til pressen, hvordan skuespillerne blev behandlet som kvæg og led under »oldnordiske kontraktforhold« med de store studier. Hun afviste også altid at lade sig afbilde som en babe i badetøj. I 1950'erne trak hun sig tilbage til familielivet, men vendte tilbage til Broadway i 1962 og igen i 1975 i 'En sælgers død'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce