De nyeste konserveringsteknikker til bevaring af gammelt blæk bliver nu testet i forsøget på at bevare H.C. Andersens papirer og tegninger i Odense. Eventyrdigterens originalmanuskripter er skrevet med jerngallus-blæk og er i lighed med store dele af den europæiske kulturarv på papir fra samme periode i fare for at forsvinde. Blæksyre-ætsning truer med at æde dokumenterne. »Blækket er brugt fra middelalderen og op gennem tiden. Leonardo da Vincis tegninger og Bachs originale partiturer er blandt mange andre ved at forsvinde«, fortæller konserveringstekniker Pia Berntsen, Odense Bys Museer. Redningshold Hun har deltaget i en international kongres i Slovenien om de nyeste bevaringsteknikker og skal nu indgå i et team, bestående af specialister fra bl.a. Aarhus Universitet, fra Konservatorskolen i København og konserveringsfolk i Bratislava. »Vi er nødt til at lave nogle grundstofanalyser af H.C. Andersens blæk, af andre beskrevne papirer fra den periode og af nye papirer, som vi kunstigt ælder, før vi går i gang med konserveringen af H.C. Andersens tegninger og papirer«, siger Pia Berntsen. Odense Bys Museer har modtaget knap kr. 800.000 fra Kulturarvsstyrelsen til projektet, som omfatter 1.600 genstande i H.C. Andersen Samlingen. Blæktegninger i fare Især digterens blæktegninger fra 'Dannelsesrejsen' til Italien 1833-34 og 'Orientrejsen' til Grækenland og Tyrkiet 1840-41 har det dårligt. Problemerne er forstærket, fordi tegningerne er blevet flyttet fra deres oprindelige album og udstillet. Manuskripterne til 'Mit livs eventyr' og 'Klokken' har det heller ikke for godt, oplyser konserveringsteknikeren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager