Det er ikke gratis at bevare nationalarven, men måden man fra Nationalmuseet har valgt at finansiere en række nye magasiner på, har vakt vrede i Brede og omegn. Det er ellers her, et nyt museum under Nationalmuseet skal åbne om nogle år. Dets tema bliver industrialiseringen og specifikt tekstilindustrien, som var karakteristisk for Mølleådalen. To møller til salg Nu har museet sat to møller og en række boliger til salg for at skaffe penge til magasiner. Det vil bringe hele miljøet i Brede og Mølleåen i fare, fremgår det af et klagebrev til museet fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité for Lyngby-Taarbæk. Lokalavisen Det Grønne Område har i den seneste tid bragt adskillige artikler om emnet. Heraf fremgår, at lokalkomitéen selv anvender en af de nu udbudte møller, Fuglevad Vandmølle, til møder og som udgangspunkt for ekskursioner i den smukke Mølleådal. Møllen er fredet i lighed med de boliger, som statens ejendomsselskab Freja nu skal sælge, mens den anden mølle, Nymølle, ikke er fredet. Den er ombygget så mange gange, at den har fjernet sig for meget fra sin oprindelse. Naturfredningsfolk og andre udtrykker skuffelse over, at det nu aldrig bliver til noget med at lave et helt vandmøllemiljø i Mølleådalen med de ni møller, der stadig eksisterer. Kulturarvsstyrelsen er initiativtager til udnævnelsen af 2007 som 'Industrikulturens År'. Det vil man markere i den nordsjællandske by Frederiksværk, som bliver et levende kulturhistorisk museum, Frederiks Værk, hvor man kan gå rundt mellem industrikulturens bygninger, og ved etableringen af det store Brede Værk - Museum for Industrikultur. Det bliver et arbejdende tekstilværksted med dampmaskiner, værksteder og alt til faget hørende. Åbningen i Brede finder dog næppe sted før 2008, da der stadig mangler en del af finansieringen. »Helt rolig« I Kulturarvsstyrelsen er direktør Steen Hvass efter eget udsagn »helt rolig«, hvad angår salget af bygningerne i Brede. »Der er jo ingen problemer i at sælge bygninger, der er fredede. Det gør alle andre også. Det, at de er fredede, gør jo, at de i fremtiden skal bevares på nøjagtig samme måde, som nationalmuseet gør. De nye ejere kan ikke bygge om lige så tosset, de vil, uden tilladelse fra os. Endvidere er hele området belagt med fredninger«. I følge Steen Hvass findes der ingen planer om at lave et vandmølleprojekt ved Mølleåen. »Der findes et miljø derude, som har store miljømæssige værdier, men en mølle som Fuglevad Vandmølle er ikke så særpræget endda, og der er jo heller ikke i dag adgang til møllerne, hvoraf allerede en, Strandmøllen, er privatejet. Det er jo sådan en sag, der kan ophidse sindene lokalt. Men jeg ser altså ikke noget problem i, at man sælger til private. Det ødelægger ikke bygningernes fredningsværdi, og for Nationalmuseet har bygningerne jo så at sige været tom kapital«. Ingen planer for bygningerne Nationalmuseets direktør Carsten U. Larsen er, ikke overraskende, af samme mening som direktøren fra Kulturarvsstyrelsen, som han dog ikke har drøftet sagen med, da museet ikke skal bede om tilladelse til salget. »Ejendommene blev erhvervet af Nationalmuseet i 1950'erne og en række af dem er ikke blevet anvendt af os men lejet ud til firmaer eller beboelse. Vi planlægger ikke at bruge dem i fremtiden, og da de ligger i et naturfredet område og selv er fredede, vil der ikke ske nogen ændringer med dem«, siger Carsten U. Larsen. »Det er jo paradoksalt, at folk tror, at der er blevet begået en blodig uret mod Nationalmuseet, fordi vi bliver nødt til at sælge bygningerne for at skaffe penge til magasiner. Men vi vil helst ikke administrere bygninger, vi ikke selv bruger til drift eller museumsformål. Samtidig føler vi os meget sikre på, at de fredninger, der er for området og bygningerne, er tilstrækkelige til, at industrimiljøet opretholdes. Vi føler, at vi kulturhistorisk handler på solid grund«, siger Nationalmuseets direktør, som vil berolige de lokale naturfredningsfolk med, at området ikke vil blive ødelagt af parkeringspladser. »Også det sætter fredningen jo grænser for. Vi har parkeringspladser på Frilandsmuseet, som er 150 meter væk fra det kommende museum, som vi i øvrigt forestiller os, at folk vil komme til med lokalbanen. Grisen går lige til døren«, siger Carsten U. Larsen. Mangler 16 mio. kr. Direktøren mangler i øvrigt stadig 16 mio. kr. til sit ny museum i Brede. Dem vil han skaffe fra fonde og ikke fra hussalg. Brede Værk kommer til at koste 37 mio., og de penge der indtil nu er kommet ind, er skænket af Villum Kann Rasmussen Fonden, Velux Fonden og Augustinus Fonden.