Hvert eneste år ligger næsten en kvart milliard rare kroner og venter i EU på kulturfolk, der mangler penge til festivaler, udstillinger, oversætterarbejde og andre projekter på tværs af landegrænser. Men enten har det danske kulturliv ikke de rigtige ideer - eller også har de ikke opdaget, hvordan de får fingre i pengene. Norge udnytter EU bedre Danmark halter nemlig bagefter i EU's kulturprogram Kultur 2000. Lande som Sverige og Grækenland får støtte til langt flere projekter, og selv Norge, der ikke er i EU, udnytter støtten bedre. »Danmark er for lidt aktiv og kunne få mere ud af EU både pengemæssigt og samarbejdsmæssigt, så man kan kun opfordre kulturledere til at komme i gang«, siger direktør Bent-Erik Rasmussen fra konsulentfirmaet ICMM, der i en ny rapport har analyseret, hvordan europæiske lande udnytter støttepengene. Teater og bogforlag I Danmark fik det lille teater Kanonhallen i København for eksempel penge til en festival for kunstnere fra syv EU-lande, der lavede kunst og udvekslede ideer. Fire mindre bogforlag fik penge til at oversætte for, og Ballerup Kommune samlede 40 unge musikere og videokunstnere fra fire europæiske forstadskommuner, der lavede et kunstværk. I alt 17 danske projektideer hentede støtte i årene 2000-2002. Men i samme periode inkasserede kulturinstitutioner i Sverige, Finland og Grækenland penge til 50 procent flere projekter end Danmark. Norge og Sverige hentede støtte til dobbelt så mange oversættelsesprojekter, Grækenland til fire gange så mange. »Mange har simpelt hen ikke opdaget muligheden eller synes ikke, den passer til deres projekt. Og så er det hårdt arbejde at søge«, siger Bent-Erik Rasmussen. Arbejdsbyrde Det kan direktør Peter Ludvigsen fra Arbejdermuseet i København skrive under på. Museet fik den idé at samarbejde med seks andre industri- og arbejdermuseer om udstillinger og konferencer med temaet 'indvandring, arbejde og identitet'. Museet søgte om penge - og fik 7,5 millioner kroner over tre år. »Det blev en kæmpe succes, og vi samarbejder stadig med museerne. Men det er noget af en proces at søge. Til så stort et projekt koster det to mands arbejde i en måned, og de skal vide, hvad de vil. Måske skræmmer det mulige ansøgere«, siger Peter Ludvigsen. Ballerup og Odense Hvad kommunerne angår, så glimrer Ballerup Kommune og Odense Kommune som de eneste i Danmark, der har fået penge til projekter. Her er de andre nordiske lande dog ikke meget bedre, mens sydeuropæiske kommuner i Italien og Frankrig benytter sig af muligheden. Kravene til projekterne er meget præcise. For eksempel skal der være mindst tre eller i nogle kategorier mindst fem lande med i et projekt. »Jeg kan ikke forklare, hvorfor færre danske projekter får penge. Men nogle lande i EU-systemet opfinder måske noget, der passer til kriterierne, mens vi i Danmark først får en idé og derefter søger penge til den. Og hvorfor tage fem lande med, hvis man har et godt projekt, hvor man vil samarbejde med ét? Så søger man hellere fonde eller andre støttemuligheder«, siger kulturchef Merete Evers fra Københavns Kommune. Halvdelen får penge I Danmark driver Kunststyrelsen Cultural Contact Point Danmark, der informerer om støttemulighederne med nyhedsbreve, rådgivning, pjecer og en hjemmeside. Kulturkontakten har bedt EU om at gøre ansøgningsproceduren lettere og kravene mindre detaljerede i et nyt kulturprogram, der træder i kraft i 2007. Foreløbig betyder det komplicerede system, at det kan være umagen værd at søge. Et år fik cirka halvdelen af ansøgerne penge.