0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk design til tops i New York

I den nye udgave af New Yorks Museum for Moderne Kunst, MoMA, som genåbner i morgen, er dansk design ikke alene rigt repræsenteret på udstillingerne, men dominerer også museets restaurant og cafeer.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når man befinder sig i udstillingslokalerne i den nye udgave af New Yorks Museum for Moderne Kunst, MoMa, så kan man nyde kunstværkerne siddende på Poul Kjærholms PK80-brikse.

Hvis man trænger til en forfriskning i restauranten eller de to cafeer, så sidder man på en GUBI-stol ved et Piet Hein-bord. Glassene er af Erik Bagger, og bestikket er designet af Bo Bonfils.

Dansk design er virkelig nået til tops i den moderne kunsts og designernes Mekka - New York City's Museum of Modern Art - som i morgen genåbner på Manhattans 53. gade nummer 11 i en splinterny og fremtidsorienteret udgave efter over tre års eksil i en klipsefabrik i New York-bydelen Queens. Samtidig fylder MoMA 75 år.

Danske designere er ikke længere blot repræsenteret i MoMA's udstillingslokale for verdensdesign med koryfæer som Poul Henningsen, Kaare Klint og Georg Jensen, hvilket i sig selv er en stor hæder. Dansk design er blevet en del af selve det nye MoMA.

Offentligheden lukkes først ind lørdag, men i denne uge har det nye MoMA åbnet dørene for kunstnere, designere, donorer, honoratiores og pressen. De har ikke alene kunnet beundre MoMA's imponerende kunstsamling i den japanske arkitekt Yoshio Taniguchis nye bygning, som i sig selv er et kunstværk, men ligegyldigt hvor de vender blikket hen, så støder de på dansk design, møbelkunst og kunsthåndværk.

Stort set alt inventaret i det nye MoMA er nemlig dansk - 150 forskellige genstande og mange tusinde enheder lige fra lysestager til restaurantborde.

En del af familien
Effekterne kommer fra 33 danske designere og 14 danske producenter, og så har der sneget sig en enkelt svensk producent ind, men designet er fortsat dansk. At Danmark i den grad kommer til at præge det nye MoMA, skyldes en ihærdig indsats fra det danske generalkonsulat i New York og ikke mindst dets driftige og stædige vicekonsul, Irene Krarup, der leder kultur- og informationsafdelingen.

Krarup fortæller, at MoMA-ledelsen slet ikke kendte navnene på den nye generation af danske designere, men produkterne talte deres eget sprog: »Det er designet, håndværket og funktionalismen, der tæller«.

Med tydelig stolthed i stemmen kunne Krarup også ved en lille reception for de danske designere tirsdag aften på generalkonsulatet fortælle dem, at MoMA's direktør, Glenn Lowry, selv ville tage imod dem, når de senere på aftenen skulle til åbningsfesten på MoMA for kunstnere, designere og arkitekter: »I er de eneste, som bliver modtaget af MoMA's direktør, for de siger, at I nu er en del af MoMA-familien. Det er jer, de har inviteret indenfor, vi på generalkonsulatet har bare været fødselshjælpere«.

Poul Christiansen og Boris Berlin fra Komplot Design i København står bag GUBI-stolen, som har vundet adskillige designpriser. De to siger til Politiken, at MoMA's initiativ er et ridderslag til dansk design.

Hidtil har USA især fokuseret på fortidens designere, men det kan der nu blive rettet op på, mener de: »Dansk design har længe trængt til nyt indhold, og det vil vi gerne bidrage til, og det tror vi, at udstillingsvinduet på MoMA kan medvirke til. Amerikanerne er klar over, hvad dansk design stod for, men nu ved de også, at der er masser af nyt på vej«.

Rent økonomisk tror de to ikke, at MoMA vil betyde det store for dem, men »det giver større selvtillid«, siger Christiansen, »og det vil give os mere mod på at komme ind på det amerikanske marked og måske tage direkte kontakt med amerikanske virksomheder«.

Allerede i går mødtes danske producenter, sponsorer og designere i en 'tænketank' i Scandinavia House i New York for at diskutere »fremtidige danske designinitiativer«.

Amerikanske og andre internationale medier er også dybt imponerede over det danske islæt på MoMA. Og det fortsætter. MoMA har planlagt en ottemåneders mediestrategi, så museet hele tiden optræder i medierne. Når eksempelvis restaurant og cafeer åbner, så bliver vin- og madblade inviteret indenfor, og så kommer dansk design igen på spisesedlen.

Japansk tekop
Selv om vin og mad er en væsentlig ingrediens i vores tilværelse, så går de færreste på museum for at studere det pågældende museums indretning af restauranten. Det vigtigste er museet og dets kunstværker.

Yoshio Taniguchi er manden bag det genopstandne Museum of Modern Art. For første gang har han bevæget sig uden for sit japanske fædreland rent arkitektonisk. Da Taniguchi fik opgaven, udtalte han, at hvis han fik mange penge til sin rådighed, så ville han være i stand til at opføre en god bygning.

Hvis han fik rigtig mange penge, så ville han få bygningen til at forsvinde, så »kunstværkerne ville hænge og svæve« for museets gæster.

På mandagens presserundtur for 1.800 journalister fra hele verden forklarede Taniguchi, at et museum ikke er færdigt, før kunst og besøgende er på plads. Arkitekturen må ikke dominere: »Museer er som en japansk tekop. Den siger ikke så meget i sig selv, men når man hælder den grønne te i, så bliver kontrasten storslået«.

»Bygningen er færdig. Arkitekturen skal tale for sig selv, men det er også vigtigt at sikre MoMA's genfødsel og fastholde dets historie«.

Direktør Lowry kunne da heller ikke skjule sin stolthed og glæde over sit nye museum under pressemødet. Han fastslog, at Taniguchi »har gjort MoMA til en integreret del af New York« og de omkringliggende bygninger og skyskrabere. Jerry Speyer, næstformand i MoMA's bestyrelse og leder af byggekomiteen, var lige så begejstret: »Det er næsten ikke til at forestille sig, at man kan skabe noget sådant i midten af New York City.

Det nye MoMA vil nå op på siden af Chryslerbygningen og Rockerfellercentret«.

Anmelderne har også været begejstrede. The New York Times' Nicolai Ouroussoff skrev, at »det er et næsten perfekt eksempel på, hvordan arkitektur kan være magtfuld uden at konkurrere med den kunst, som den skal indhylle«.

Det er da også som en drøm at vandre rundt i det nye MoMA. Udstillingsarealet er blevet fordoblet, og ifølge Irene Krarup dækker det nu 16 fodboldbaner. Lokalerne varierer i størrelse lige fra som en fodboldbane - næsten - til små og intime rum.

På 6. sal kommer gigantværkerne - Ellsworth Kellys 'Sculpture for a Large Wall' i aluminium og James Rosenquists 'F-111' bestående af 23 sektioner - til deres fulde ret. Her er masser af plads til at træde eller rettere vandre tilbage for at beundre værkerne.

Men ligegyldigt hvor på museet man bevæger sig hen, er det svært at holde polypperne skjult. MoMA er et mesterværk fyldt med mesterværker.

Pengene taler
Lidt malurt er der dog i bægeret, og som sædvanlig er det penge. MoMA planlagde oprindelig at bruge 300 millioner dollar eller 1,8 milliarder kroner på renoveringen og udvidelsen.

I årenes løb er det vokset til 858 millioner dollar med 425 millioner til selve byggearbejdet og resten til udvidelse af grunden, den midlertidige flytning til Queens og kapital til højere driftsomkostninger. De fleste midler er indsamlet privat, men det blev ikke nemmere efter terrorangrebet på USA i 2001. MoMA har dog allerede indsamlet 725 millioner dollar.

De høje omkostninger giver sig også udslag i entréprisen, som bliver på 20 dollar. Det har medført voldsom kritik, og da Politiken mandag forlod MoMA, blev vi ved udgangen mødt af en gruppe demonstrerende kunstnere. En af dem, Orly Cogan, udtalte, at MoMA kun er blevet bygget om på grund af ledelsens forfængelighed og »håb om ære«. For 858 millioner dollar kunne det gamle MoMA have givet 1,8 millioner besøgende årligt gratis adgang i 40 år.

»Vi er for kunst, men kunsten skal være tilgængelig for alle og ikke blot for en velhavende elite«, sagde Orly Cogan.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu