0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klassiske musikere spiser piller mod pres

Klassiske musikere med hårdt arbejdspres tager beroligende medicin, viser amerikansk undersøgelse. Det gør de også i Danmark og det er farligt, mener dopingeksperten Bengt Saltin.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Langkilde Morten
Foto: Langkilde Morten

En amerikansk undersøgelse viser, at 27 procent af musikerne i 51 symfoniorkestre i USA bruger betablokkere. - Arkivfoto: Morten Langkilde

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Normalt er det rytmisk musik som rock og jazz, man som i Ian Durys sang 'Sex And Drugs And Rock'n'Roll' forbinder med stoffer og sprut, snarere end klassisk musik.

Men den klassiske musik har også sine misbrugere, der eksempelvis bruger hjertemedicinen betablokkere for at få ro på nerver og rystende hænder ved koncerter og konkurrencer.

»Ud fra mine erfaringer og udenlandske undersøgelser er der slet ingen tvivl om, at også danske og nordiske musikere bruger betablokkere, fordi det dæmper hjertet og nervøsiteten. Det forekommer i øvrigt også inden for lægeverdenen, hvor nogle tager betablokkere forud for eksempelvis vigtige forelæsninger«, siger en af verdens førende eksperter i dopingmisbrug, professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning.

27 procent på betablokkere
Ifølge Berlingske Tidende har en amerikansk undersøgelse vist, at 27 procent af musikerne i 51 symfoniorkestre i USA bruger betablokkere, der egentlig er beregnet til at sænke blodtrykket hos hjertepatienter.

Til avisen sagde fløjtenisten Ulla Miilmann fra DR's Symfoniorkester, der selv har taget antidepressive midler som følge af voldsomt arbejdspres, at hun har set kolleger tage betablokkere.

»Oprindeligt var det dirigenterne, der tog den medicin for at få ro på deres hænder. Så opdagede strygerne, at det var en god idé, fordi selv en lille rystelse på hænderne som følge af nervøsitet kan få stor betydning på deres spil. Men det er en svær balancegang at bruge betablokkere, fordi det sløver kroppen, og musikere bliver jo også skarpe af at være lidt nervøse«, siger Bengt Saltin.

Han har primært forsket i sportsfolk misbrug af doping, men er forvisset om, at også mange kunstnere bruger forskellige præparater til at fremme deres præstationer.

Ifølge konsulent i Dansk Musikerforbund Mikael Højris er man opmærksom på problemet i forbundet - en temaartikel om musik og misbrug er på vej i fagbladet Musikeren.

Afløser for alkohol
Tidligere har der været stort misbrug af blandt andet alkohol blandt musikere med nervøsitet og sceneskræk. Men betablokkere virker lige så godt og er ikke vanedannende i samme grad som spiritus.

»Alligevel er det farligt at bruge det. Kroppen reagerer og vil have mere og mere medicin. Hvis man, når man bliver ældre, får forhøjet blodtryk, er det ikke godt at have haft et misbrug af betablokkere. Det er nemlig det, man ordinerer mod forhøjet blodtryk, og har man taget for meget