Normalt er det rytmisk musik som rock og jazz, man som i Ian Durys sang 'Sex And Drugs And Rock'n'Roll' forbinder med stoffer og sprut, snarere end klassisk musik. Men den klassiske musik har også sine misbrugere, der eksempelvis bruger hjertemedicinen betablokkere for at få ro på nerver og rystende hænder ved koncerter og konkurrencer. »Ud fra mine erfaringer og udenlandske undersøgelser er der slet ingen tvivl om, at også danske og nordiske musikere bruger betablokkere, fordi det dæmper hjertet og nervøsiteten. Det forekommer i øvrigt også inden for lægeverdenen, hvor nogle tager betablokkere forud for eksempelvis vigtige forelæsninger«, siger en af verdens førende eksperter i dopingmisbrug, professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning. 27 procent på betablokkere Ifølge Berlingske Tidende har en amerikansk undersøgelse vist, at 27 procent af musikerne i 51 symfoniorkestre i USA bruger betablokkere, der egentlig er beregnet til at sænke blodtrykket hos hjertepatienter. Til avisen sagde fløjtenisten Ulla Miilmann fra DR's Symfoniorkester, der selv har taget antidepressive midler som følge af voldsomt arbejdspres, at hun har set kolleger tage betablokkere. »Oprindeligt var det dirigenterne, der tog den medicin for at få ro på deres hænder. Så opdagede strygerne, at det var en god idé, fordi selv en lille rystelse på hænderne som følge af nervøsitet kan få stor betydning på deres spil. Men det er en svær balancegang at bruge betablokkere, fordi det sløver kroppen, og musikere bliver jo også skarpe af at være lidt nervøse«, siger Bengt Saltin. Han har primært forsket i sportsfolk misbrug af doping, men er forvisset om, at også mange kunstnere bruger forskellige præparater til at fremme deres præstationer. Ifølge konsulent i Dansk Musikerforbund Mikael Højris er man opmærksom på problemet i forbundet - en temaartikel om musik og misbrug er på vej i fagbladet Musikeren. Afløser for alkohol Tidligere har der været stort misbrug af blandt andet alkohol blandt musikere med nervøsitet og sceneskræk. Men betablokkere virker lige så godt og er ikke vanedannende i samme grad som spiritus. »Alligevel er det farligt at bruge det. Kroppen reagerer og vil have mere og mere medicin. Hvis man, når man bliver ældre, får forhøjet blodtryk, er det ikke godt at have haft et misbrug af betablokkere. Det er nemlig det, man ordinerer mod forhøjet blodtryk, og har man taget for meget af det, er virkningen nedsat. Det er en meget farlig vej såvel medicinsk som kunstnerisk«, siger Bengt Saltin. Er vi nået dertil, hvor medicin og doping bliver en del af hverdagen for ikke bare sportsfolk, men alle mennesker, som skal præstere noget på et højt niveau? »Det håber jeg ikke, for det er ikke den rigtige måde at være afhængig af et stof eller medicin for at kunne præstere. Det er præcis så håbløs en udvej for alle andre, som det er i idræt«, mener Bengt Saltin. Tabubelagt Ifølge kilder i det danske musikmiljø, Politiken har talt med, er der stor uenighed om, hvorvidt det er farligt at tage betablokkere eller ej. Alligevel er det ikke et emne, man taler om, fordi musikerne betragter det som tabubelagt at måtte ty til hjælpemidler for at kunne klare sig i de mange konkurrencer og auditions i den klassiske verden. Det har ikke været muligt at få en kommentar til dopingen blandt musikere fra kulturminister Brian Mikkelsen (K), som har engageret sig meget i kampen mod doping i sportens verden. Heller ikke orkesterchef for Danmarks Radios Symfoniorkester Per Erik Veng var søndag at træffe. erik.jensen@pol.dk