En række store tv-stationer, herunder det britiske BBC og den tyske kanal ZDF, lader til november i samarbejde med en hollandsk tv-kanal deres seere stemme om, hvem der er alle tiders største hollænder. Blandt kandidaterne er Anne Frank, den unge jødiske pige, der skrev en af verdens berømteste dagbøger, inden hun blev fanget af hollandske og tyske politifolk i 1944 og sendt til Bergen-Belsen-koncentrationslejren, hvor hun døde marts 1945, 16 år. Først for sent gik det op for tv-selskaberne, at Anne Frank ikke var hollænder (eller nederlænder, som det rettelig hedder), men tysk flygtning. Et flertal i det hollandske parlament vil nu rette op på denne fejl ved at gøre hende til hollandsk statsborger 59 år efter hendes død. Landets justitsminister siger, at det er umuligt. Loven kræver, at man selv anmoder om statsborgerskab. Hvor meget må historiens ændres Historikeren Uffe Østergaard, der leder afdelingen for Holocaust- og Folkedrabstudier under Det Danske Institut for Internationale Studier, forstår ikke, hvad en sådan manøvre skal til for. »Det rejser spørgsmålet om, hvor meget man må ændre på historien. Hvorfor skal hun absolut gøres til hollænder, når hun nu levede i Holland, efter at landet havde taget imod hende og hendes familie som flygtninge? Er det ikke nok?«, spørger han. Anna Franks familie flygtede i 1933 fra Frankfurt i Tyskland til Amsterdam. I maj 1940 blev landet invaderet af tyske tropper, og i 1941 fratog Hitlertyskland alle tyske jøder, der levede uden for Tyskland, deres statsborgerskab. Frank-familien gik i skjul i det hus, hvor faderen drev sin forretning. I dette skjul skrev Anne Frank sin verdensberømte dagbog. Familien blev i 1944 angivet for en stikkerløn på 7,50 gylden. Kun faderen overlevede. Hvad med de andre? Frank-familien delte skæbne med omkring 100.000 hollandske jøder, der blev udleveret fra Holland og myrdet i tyske udryddelseslejre. Holocausthistorikere hæfter sig ved, at et langt større land som Frankrig mistede omkring 70.000 af sine jødiske borgere. Denne markante forskel gør ikke Holland ære, mener David Barnouw, der er historiker ved Nederlands Instituut voor Oorlogsdocumentatie (NIOD), det hollandske Institut for Krigsdokumentation. »Jeg er ikke enig i, at vi havde en særlig høj standard her i Holland«, siger han til Politiken. »Hvorfor gør man så ikke også de tusinder af andre jødiske flygtninge fra Tyskland til hollandske statsborgere?«, spørger han. »Det hollandske samfund reddede dem ikke. Tv-selskaberne er ved at gøre denne sag til infotainment. Som historiker kan man normalt glæde sig over den slags, men i denne sag er det rent nonsens«.