'Casting against type'. Det er Hollywood-begrebet for at hyre en skuespiller i en rolle, som man slet ikke ville forvente ham eller hende i - tænk William Hurt som skurken i en James Bond-film. En af nyere films mere berømte af slagsen er Matt Damon - Hollywoods flinke, usikre dreng - i rollen som verdens farligste snigmorder, Jason Bourne, i filmatiseringen af Robert Ludlums 'The Bourne Identity' (på dansk 'Manden uden navn'). Men valget viste sig at være perfekt, filmen blev en stor og overraskende succes, og Damon er nu klar med toeren, 'Bourne-duellen'. »Det var med stor bekymring, at jeg tog jobbet, og det var noget, Doug Limon, instruktøren af den første film, og jeg talte meget om, fordi han mente, at det var et virkeligt sats at vælge mig på grund af den måde, jeg ser ud på. Jeg ser så ung ud, og Bourne har tydeligvis en mørk og dyster historie. Det tror folk ikke nødvendigvis om mig«. Matt Damon blev Hollywoods gyldne dreng med dramaet 'Good Will Hunting', som han skrev sammen med sin bedste ven Ben Affleck, havde hovedrollen i og minsandten fik en oscar for bedste originale manuskript for. Hans stjerne steg yderligere med hovedrollen i 'The Talented Mr. Ripley', men efterfølgende gik hans karriere langsomt i stå. »Jeg blev ikke tilbudt en eneste rolle i året op til, at 'The Bourne Identity' kom i biograferne, fordi mine to forrige film, 'The Legend Of Bagger Vance' og 'All The Pretty Horses', begge havde klaret sig helt vildt dårligt i biografen, og rygtet om 'The Bourne Identity' var, at den også ville klare sig dårligt, fordi den var blevet forsinket, og i filmverdenen er det et klassisk tegn på, at »for satan, den må være dårlig«. Så jeg var med i et skuespil i London, og da jeg kom tilbage til USA, lige efter at 'Bourne' var kommet i biograferne, lå der tredive manuskripter«. Skuespil med kroppen 'The Bourne Identity's succes hang i høj grad sammen med, at Matt Damon formåede at kombinere sin drengede usikkerhed med en meget realistisk og uhyggelig kropslig effektivitet i filmens actionsekvenser. Matt Damon mener selv, at det var den hårde træning, der endte med at gøre ham så troværdig som Jason Bourne. »Vi blev nødt til at finde på noget, for der er intet værre end at have en god film, hvor hovedpersonen ikke er helt troværdig og derfor konstant hiver publikum ud af illusionen. En sådan film falder bare fra hinanden. Så Doug fandt på en række ting. Han havde set boksning på tv og kunne lide den måde, boksere går på. Der er en målrettethed, effektivitet og en slags sikkerhed i deres kroppe og deres fremadrettede momentum«, siger Damon, der boksetrænede i seks måneder og brugte hundredvis af timer på at affyre en pistol på en skydebane, så »våbenet ville ligne en naturlig forlængelse af Bournes arm«. »Det er, ligesom når du ser en politimand efter fyraften på en bar - så kan du se, at han er politimand på den måde, han vinkler sin højre hofte udad, uanset om han bærer sit våben eller ej. Politimænd er så vant til have våbenet siddende, at det altid afslører sig. Det er den slags naturlige bevægelser, der lagt sammen giver en fornemmelse af, at rollerne i en film er spilles troværdigt«. 'Bourne-duellen' fortsætter, hvor etteren slap. Jason Bourne har stadig ikke genvundet sin hukommelse, og efter kort tids lykke med sin kæreste (Franka Potente) fra den første film er han tilbage i fuld kamp mod dem, der forfølger ham. Men ifølge Damon har filmen også et politisk budskab. »Jeg kan grundlæggende godt lide, at vi netop nu sender en mainstreamfilm ud, der handler om, at hvis noget frygteligt sker for dig, så er dit første instinkt at få hævn. Men hvis du læner dig tilbage og tænker dig om og begynder at kigge på dig selv i dit eget liv og tage ansvar for dine egne handlinger, så indser du, at det vigtigste for at vende tilbage til din menneskelighed er at begynde at sone dine synder«. »Det er et budskab, jeg gerne vil have ud netop nu. Det var min grund til at lave denne film: at en amerikaner, der er den ultimative amerikanske dræbermaskine eller våben, ender med at indse, at det eneste, han kan gøre, er at forsøge at sone og råde bod på sine handlinger«. Tilbage til skrivemaskinen Matt Damon og Ben Affleck deler stadig et lille kontor med et skrivebord i Hollywood, men indtil videre er det ikke lykkedes makkerparret at finde tid til at skrive flere manuskripter. Det er dog blevet til ét fælles projekt, talentkonkurrencen Project Greenlight, hvor vinderen blandt tusinder af håbefulde amatører kan få sit manuskript lavet om til en film. »Det gælder for os begge, at den mest kreativt tilfredsstillende oplevelse i vores liv var at lave 'Good Will Hunting', simpelthen fordi vi tog en idé og styrede den gennem hele processen til færdig film. Der er en følelse af samarbejde på en film som 'Bourne-duellen', men i sidste ende er det instruktørens vision, der gælder, og man skal ikke bilde sig andet ind, end at man er lejet arbejdskraft. Så den der følelse af komplethed, som man får ved at føre en film fra skrivning til færdig film, vil både Ben og jeg gerne opleve igen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen








