Klokken var ikke meget over 9 i går morges, da Lovligt nyt trådte indenfor hos Patent- og Varemærkestyrelsen i Taastrup. »Goddag, vi kommer fra Politiken, og vi skal under henvisning til paragraf 6 i bekendtgørelse nr. 485 af 10. juni 2003 om registrering af rederiers skorstensmærker og kontorflag meddele, at vi ønsker at gøre os bekendt med registret over skorstensmærker og kontorflag«, sagde vi. »Det ved jeg godt, for I ringede jo i går. Kom indenfor«, sagde specialkonsulent Tinna Hochheim, der tog imod. Lovligt nyt havde besluttet at drage på kontrolbesøg. Hidtil har mængden af danske love eller EU-regler betydet, at vi måtte drive oplysningsarbejde fra skrivebordet, men nu skulle det være. Ansøgning er unødvendig Ofte er det borgerne, der pålægges alle mulige pligter, men vi havde fundet en paragraf, der tillagde borgerne en rettighed: Alle kan komme forbi og se, hvilke mærker danske rederier har sikret sig eneretten til at bruge på skibsskorstenene eller på deres flag. Der er ikke tale om, at man skal ansøge om at få et kig, eller at man skal bede om lov. Man har krav på at se registret. Og man skal ikke begrunde, hvorfor man er nysgerrig. »Nej, det står udtrykkeligt i bekendtgørelsen, at det står enhver frit for at gøre sig bekendt med oplysningerne. Vi overtog registret fra Søfartsstyrelsen i 1998, og siden da har der været i alt to henvendelser. Det var fra rederier, der ville foretage en nyregistrering. Men I er de første, der kommer og vil kigge«, oplyser Tinna Hochheim og skubber venligt en lille stak med i alt 69 kartotekskort hen til Lovligt nyts udsendte. Adgang til hele registret Pludselig holder vi hele det officielle danske register over skorstensmærker og kontorflag i hånden! Øverst ligger kortet med løbenummer 339, som viser, hvordan Grønlands hjemmestyres skibsskorstene tager sig ud. Og længere nede i stakken kan vi nyde synet af mærker, der er forbeholdt BEWA Shipping, BP, Broen Shipping i Assens, Rederiet Hjeilen i Silkeborg, Skibsfører Klitgaard-Lund i Karrebæksminde, Dansk Shell, Esso, Rederiet Øresund og det karakteristiske rød-hvide skorstensbånd fra Danske Statsbaner - fra før DSB-rederiet blev til Scandlines. A.P. Møllers Tank- og Ruteskibe i Interessentskab, baseret på rederierne Svendborg og D/S 1912, er der med den karakteristiske syvtakkede hvide stjerne på blå bund, og også DFDS' malteserkors findes i registret. Og det fortsætter: Rederiet J. Lauritzen, Ove Skou og Ærøfærgen. Fiskeriministeriet er der sandelig også! Sjovt nok har det et flag, men skorstensmærket mangler! Pludselig er der ikke flere kort i stakken, og forsigtigt leverer vi den tilbage. Scandlines var der ikke, men Tinna Hochheim forklarer, at rederier ikke skal være i arkivet - det står dem frit for. Ganske som det står enhver frit for at kigge i arkivet og nyde den ret, som er grundfæstet i bekendtgørelsens paragraf 6. »Man er meget velkommen, og man behøver ikke at ringe først. Det er bare at komme forbi, så finder vi ud af det«, smiler Tinna Hochheim, da Lovligt nyt erklærer kontrolbesøget for afsluttet.