0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ove Sprogøe er død, 84 år

Ove Sprogøe var en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede. Med hans død slutter en epoke i dansk film.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jensen Morten Bjørn
Foto: Jensen Morten Bjørn

Ove Sprogøe i sin sidste film fra 1998 som Egon Olsen i 'Olsen-bandens sidste stik'. - Arkivfoto: Morten Bjørn Jensen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Egon Olsen har lagt sin sidste plan og haft sin sidste spjældtur. Korsbæks Dr. Hansen har sagt sin sidste godmodigt-ironiske replik.

Fuldmægtigen Teodor Amsted er forsvundet. Eller sagt med andre ord: Ove Sprogøe er død. En af det 20. århundredes mest folkekære skuespillere døde tirsdag. 156 film nåede han at spille med i og det er mere end nogen anden herhjemme.

Det lyse og det menneskelige
Med Ove Sprogøes bortgang er en epoke i dansk film og teater forbi. Ove Sprogøe blev 84 år. Han døde ikke engang en måned efter sin kone Eva Sprogøe. De to tilbragte deres sidste tid på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager.

Med sit lune fynske tonefald og sit kække hageparti blev Ove Sprogøe mere end nogen anden dansk skuespiller inkarnationen af det lyse og det menneskelige i den danske folkesjæl. Den lille mand med de små biroller blev efterhånden til den store skuespiller med de afgørende hovedroller.

Men der var en grundlæggende beskedenhed og frejdighed i hans gøren og laden, som altid kunne få danskerne til at blive mindet om det bedste i den nationale karakter. Han var skuespilleren, der uanset berømmelsen og antallet af priser og hovedroller stadig cyklede til arbejde. Et privat menneske, der holdt døren høfligt, men bestemt, lukket for medierne.

En guttermand og en gentleman
Et kendt navn, der aldrig lagde skjul på sit kulturpolitiske engagement til venstre for midten. Som stillede op, men aldrig udnyttede sin position til vulgær agitation.

Talentet, der altid var professionel og aldrig et udstillingsvindue for krukker og nykker. Ove Sprogøe var simpelthen en guttermand og en gentleman.

Hvis makkeren Dirch Passer var manden, der fik danskerne til at klaske sig på lårene af grin, så var Ove Sprogøe skuespilleren, der ikke mindst takket være 'Olsen-banden' og 'Matador' blev et fast holdepunkt i den danske tilværelse.

Ove Sprogøes mangeårige samarbejde med instruktøren Erik Balling kom nærmest til at definere begrebet folkelighed positivt i en tid, hvor begrebet ofte var udsat for nedladende holdninger. At det skulle gå sådan stod bestemt ikke skrevet i kortene fra starten.

Debut i 1945
To gange søgte typografsønnen fra Odense ind på Det kgl. Teaters elevskole, men den 23-årige unge håbefulde fik klar besked af skolens dominerende skikkelse Holger Gabrielsen:

»Deres profil, menneske! Med sådan et ansigt får De da aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele Deres liv«.

Selv om det lykkedes for Sprogøe at komme ind på Alliancescenernes Elevskole og blev elev på Folketeatret i 1944, så det længe ud til, at Gabrielsen skulle få ret. Ove Sprogøe blev ganske rigtigt en fluevægter. Men også fluevægterne har sine danske mestre. Og efterhånden rykkede Sprogøe kunstnerisk om ikke fysisk, hastigt op igennem vægtklasserne.

Han debuterede 1945 som Nicolai i 'Nøddebo Præstegaard'. En rolle han i en årrække gentog hver eneste jul. Filmdebuten kom året efter i 'Hans store aften'. Langsomt blev rollerne især på teatret større og mere alsidige.

Han fik succes med en lidt altmodisch vaudeville-facon i Hostrup- og Heiberg-repertoiret og blev et hit som Celestin-Floridor i 1952-opsætningen af 'Frk. Nitouche'. Macheath i 'Skillingsoperaen', Mefisto i 'Faust', Puk i 'En skærsommernatsdrøm' og titelrollerne i 'Kaptajnen fra Köpenick' og 'Onkel Vanja' var blandt mange berømmede præstationer.

Han opnåede også at gæsteoptræde på Dramaten i Stockholm med titelrollen i Strindbergs 'Faderen'. I 1975 modtog han teaterpokalen.

Filmen
Men det var på filmlærredet, at Ove Sprogøe med sin kvikke replik, sin snarrådige mimik og sin sans for dæmpet-intens dialog snart skulle udvikle sig til en helt uundværlig ressource. I begyndelsen er det ganske rigtigt bi-rollerne, det drejer sig om.

Både de alvorlige ('De røde heste') og de afvæbnende friskfyrsagtige. Sangen om at der heldigvis altid kommer en sporvogn og en pige til fra 'Ved Kongelunden' blev en slags emblem for denne underholdningsindustriens uskyldige guldalder.

'Pigen og pressefotografen'. 'Majorens Oppasser'.