Tysklands mest indflydelsesrige ugeblad Der Spiegel trues alvorligt på sin journalistiske uafhængighed og dermed på sin legendariske evne til virkelig at turde, hvor andre tier. Hvis ikke den tyske konkurrencestyrelse nedlægger veto, vil Bertelsmann, med 80.000 ansatte Tysklands største udgiverselskab, få afgørende magt over Hamburg-magasinets fremtid. Spiegels medarbejdere frygter udviklingen, mens chefredaktør Stefan Aust omvendt gerne ser sit blad i alliance med mediegiganten Bertelsmann. Krisen har luret under overfladen, siden bladets grundlægger og tidligere ejer Rudolf Augstein døde i november 2002. Augstein ejede da 25 procent af aktiekapitalen, men hans indflydelse var naturligvis langt større. Fremover risikerer hans rolle at blive overtaget af Hamburg-forlaget Gruner + Jahr, der udgiver det konkurrerende, men mere folkelige og farvestrålende ugeblad Stern. Gruner + Jahr ejes af Bertelsmann. Hvert af de to ugeblade, Spiegel og Stern, har et oplag på omkring 1 million eksemplarer og er guldgruber for deres ejere. Men de er også skarpe konkurrenter på et læser- og annoncemarked, der endnu ikke er mættet. Rædselsscenariet er, at Gruner + Jahr svækker Spiegels markedsposition til fordel for Stern, og at gigantforetagendet Bertelsmann vil trække tænderne ud på Spiegel. Kritikere af Stefan Aust mener, at chefredaktøren allerede har taget forskud på den udvikling. Siden Augsteins død har Spiegel ikke længere politiske kommentarer i sine spalter. Aust har i flere år arbejdet ihærdigt på at få en fod inden for på tv-markedet i alliance med Bertelsmann, hvor selskabet med bl.a. den populære RTL-sender allerede er storspiller. Annonceboykot Årsagen til denne bladpolitiske misere går tilbage til 1971. Dengang var Augstein eneejer af Der Spiegel, som han sammen med nogle partnere havde grundlagt i 1947 og siden gjort til landets største og mest frygtede ugeblad. Augstein var dengang bestandigt på kant med de borgerlige partier, der havde haft magten i Tyskland uafbrudt siden Forbundsrepublikkens grundlæggelse. I 1962 blev han endog sat i fængsel, anklaget for 'spionage' på grund af en artikelserie i bladet. De borgerlige mistede omsider magten til socialdemokraten Willy Brandt og koalitionspartneren FDP i 1969. Augstein var aktiv i FDP og stod til mange borgerliges fortrydelse også Brandt nær. Der blev derfor iværksat en annonceboykot mod Spiegel. I 1971 følte avisen sig truet på livet, og Augstein solgte 25 procent af sine aktier for 40 millioner D-mark til Gruner + Jahr. I den forbindelse afhændede han, helt i den tids ånd, generøst 50 procent af sine aktier til bladets medarbejderforening. Det blev samtidig fastslået i en aktionæroverenskomst, at store bladpolitiske ændringer, herunder valget af chefredaktør, krævede opbakning fra 76 procent af ejerne. Medarbejderne og Augstein måtte derfor formelt skaffe sig tilslutning fra Gruner + Jahr, men så længe Augstein levede, var hans ord lov. Det springende punkt i aftalen, og nok det, der lokkede Gruner + Jahr på banen, var et løfte om, at Augsteins arvinger ved grundlæggerens død skulle afstå 1 procent af deres aktier, således at Medarbejderforeningen og Gruner + Jahr fik en halv procent hver. Augstein var journalistisk set noget enestående, og den arv forventede ingen, at hans børn kunne overtage. Dermed vil de to ejere, hvis konkurrencestyrelsen godkender aftalen, råde over de nødvendige 76 procent, mens Augsteins arvinger er sat ud af spillet. Der vil ikke kunne træffes nogen store beslutninger på bladet uden Gruner + Jahrs billigelse. En juridisk opmand, som på medarbejderforeningens opfordring har set på sagen, siger, at Gruner + Jahr simpelt hen indtræder i Augsteins sted i bladets styrelse. Jakob Augstein, grundlæggerens søn, der også har en bladkarriere bag sig, frygter udviklingen og er særlig bekymret over Stefan Austs højtflyvende tv-planer. »Jeg bekymrer mig om moderskibet, Der Spiegel, hvis redaktionelle uafhængighed - og dermed forretningsmæssige succes - jeg anser for truet på længere sigt«, siger han. 22. september holdes der ekstraordinær generalforsamling i selskabet, og til december falder konkurrencestyrelsens afgørelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








