Prishop på biografbilletter

Prishop eller ej. Sidste år solgte de 170 biografer i Danmark 12 millioner billetter. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Prishop eller ej. Sidste år solgte de 170 biografer i Danmark 12 millioner billetter. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Far, mor og to børn må betale 320 kroner for billetter til den ny film om det grønne monster Shrek i Danmarks største biograf, Imperial i København. Det unge par må lægge 140 kroner ved billetlugen hos Empire Bio ligeledes i København for at se Michael Moores dokumentar Fahrenheit 9/11. Eksemplerne viser en klar tendens. Det blevet dyrere at gå i biografen i løbet af de seneste ti år, viser tal fra Danmarks Statistik. I 1993 kostede en billet i gennemsnit 38 kroner. Sidste år var prisen 60 kroner. Det svarer til en stigning på 55 procent. Hvis billetterne havde fulgt den almindelige prisstigning, ville det i dag kun koste omkring 45 kroner at læne sig tilbage og nyde en film i mørket. Den store prisstigning er ikke uden grund, siger formanden for Danske Biografer, Mette Schramm: »Der er åbnet mange nye biografer siden 1993. Blandt andet i Kolding, Herning, Esbjerg, Århus og København. De har haft store udgifter til opstarten. Andre biografer har renoveret sale og bygninger samt købt nyt udstyr. Det har givet højere billetpriser. I dag kan du stort set ikke finde en biograf, der er i dårlig stand«. Mette Schram henviser til, at det er dyrere at gå i biografen i udlandet. »Hvis du sammenligner med priserne på eksempelvis Leicester Square i London, så er vi stadig billige«. Men der er huslejen vel også højere?

»Det er rigtigt, men lad os se på andre forlystelser. En tur i teatret eller Tivoli bliver hurtigt dyrere end et biografbesøg«, siger Mette Schramm. 120 millioner billetter Prishop eller ej. Sidste år solgte de 170 biografer i Danmark 12 millioner billetter. »Biograferne var i krise i 1970'erne og 1980'erne, hvor billetsalget raslede ned, fordi folk foretrak tv«, siger medieforsker ved Århus Universitet, Frands Mortensen, der har forsket i danske biografer. Nedturen fik biograferne til at indse, at de måtte tilbyde kunderne mere end bare filmen, hvis de skulle fylde sæderne op. Fra 1990 indrettede de caféer og lounger med bløde møbler og salg af cola, popcorn og slik, som sikrede indtægter, der gik til større sale med bedre lyd. »Det gav biograferne en undskyldning for at sætte billetpriserne i vejret«, siger Frands Mortensen. Den teknologiske udvikling skærper kampen om kundernes penge. Et stigende antal forbrugere investerer i hjemmebiograf med fladskærm og surround-sound. Derfor går biograferne nye veje, siger Frands Mortensen. »De afholder snigpremierer for et indbudt publikum, inviterer instruktøren og hovedrollen til at fortælle om filmen. De bliver nødt til at pumpe selve biografturen op for at få kunderne til at lægge 75-100 kroner for billetten. Det vil vi stensikkert se mere af i fremtiden. Ellers klarer biograferne ikke konkurrencen fra tv«, siger Frands Mortensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her