Mens Gyldendal tøver med at lancere encyklopædien i en netudgave, har andre succes med online-opslagsværker på begge sider af Øresund. I Danmark har forlaget Lademann et årligt overskud på en halv mio. kr. på den elektroniske udgave af 30 binds værket. Private vil ikke betale I Sverige er Nationalencyklopedin netop ved at få vendt nogle år med underskud til et mindre overskud - om end de store etableringsomkostninger på ingen måde er tjent hjem endnu. »Især de seneste to år er vi kommet godt i gang. Halvdelen af landets skoler og gymnasier har licens til vores leksikon, og det samme en tredjedel af bibliotekerne. Til gengæld er det meget svært at få private til at købe abonnement, og det er faktisk ikke et spørgsmål om pris (400 kr. om året, red.). Det er et holdningsspørgsmål. Folk mener, de kan finde oplysningerne gratis på nettet«, siger Poul Kyed, chef for Lademanns leksikonafdeling. 'Voksende behov for korrekt information' Holdningen hos direktør Anders Dahl fra Nationalencyklopedin i Sverige er noget tilsvarende. Hans erfaring er, at private hidtil har udgjort en lille del af køberne, men at netop denne del er voksende. »Der er et voksende behov for at få hurtig og korrekt information, man kan stole på. Det tager lang tid at stykke det sammen ved at søge på Google. Ved at søge hos os sparer man masser af tid, og det er stadig flere parat til at betale for«, siger Anders Dahl. Betydning for 'den nationale kulturskat' De svenske privatkunder betaler cirka 550 kr. om året for adgang til opdateret netinformation, men det er institutioner, skoler, firmaer og medievirksomheder, der giver den økonomiske baggrund for Nationalencyklopedin. »Vi fik lånegaranti til bogudgaven af Nationalencyklopedin, men vi har selv investeret et betydeligt millionbeløb i netversionen, som vi regner med at kunne tjene hjem over en kortere årrække. Som jeg ser det, har det stor betydning for en nation at bevare en kulturskat, som en encyklopædi er, og derfor er der vel intet mærkeligt i, hvis man fra det offentlige vil støtte sådan et projekt i en eller anden form. Jeg kan kun opfordre til, at man kommer i gang, for jo længere man venter, jo dyrere bliver det at opdatere værket, og man skal jo også huske på, at når man opdaterer netversionen, opdaterer man også oplysningerne, så man kan udgive nye bøger«, siger Anders Dahl. Skrøbelige forretninger Hos Gyldendal siger Lars Boesgaard, chef for fag- og håndbogsafdelingen, at Gyldendal formentlig har behov for en årlig støtte på 10 mio. kr. for at kunne klare lanceringen af en netudgave af encyklopædien. »I Norge og Sverige har man onlineudgivelser, men disse er etableret med store vanskeligheder selv på baggrund af et bogsalg på flere hundredtusinde sæt. Efter vores vurdering er der her fortsat tale om yderst skrøbelige forretninger. Til sammenligning har vi i Danmark kun solgt 35.000 sæt, og projektet har samlet set givet et resultat tæt på 0 kr. Vi har således ikke samme økonomiske baggrund for at bære alle omkostninger ved en opdateret onlineudgivelse selv«, siger Lars Boesgaard. Hos forlaget Lademann forudser leksikonchef Poul Kyed, at det kan blive meget svært at konkurrere med Gyldendal, hvis det lykkes forlaget at få en offentlig støtte på måske 10 mio. kr. årligt.