Mads Mikkelsen sidder i en højloftet salon på Hotel D'Angleterre i København. Bag ham rager en mandshøj filmplakat op. Den viser en sminket udgave af ham selv: På plakaten bærer han en kampdragt af læder og ruskind. I den ene hånd holder han et sværd, på den anden sidder en krumnæbbet høg. Tjavser af fedtet, sort hår dingler foran hans øjne, og et mørkt skæg omkranser hans mund. Øverst på plakaten står der 'Tristan' - en biperson i drejebogen til storfilmen 'Kong Arthur'. Busreklamer og plakatsøjler trutter dog netop nu navnet Tristan navn ud, som om han var hovedfiguren. Med sin rolle er Mads Mikkelsen blevet spydspids for markedsføringen i Danmark. En repræsentant fra filmselskabet sidder bagerst i hotelsalonen og glor på sit ur. Interviewene foregår som en stramt styret audiens. Det kan virke en anelse overdramatiseret, for bagefter kan Mads Mikkelsen vade lige ud på Kgs. Nytorv, blende ind i gadebilledet og løbe på de selv samme journalister og alle andre danskere. På den anden side ligner det de samme forhold, som når store udenlandske skuespillere lader sig interviewe. Er 'Kong Arthur' første skridt mod Hollywood for en af Danmarks bedste mandlige skuespillere? »At bade sig i rampelys er jo noget mærkeligt noget«, siger Mads Mikkelsen stille, »for lyset er der kun i korte sekvenser. I længden bliver det et meget koldt bad. Mit mål er bestemt ikke, at jeg vil være en berømthed i Hollywood. Men hvis jeg kan lave noget, som folk synes er spændende, og jeg dermed slår igennem i udlandet, vil det jo være fint. Selv om jeg først og fremmest ser mig selv som en dansk skuespiller«. Foreløbig slutter Mads Mikkelsen sig til klubben af kolleger som Nikolaj Coster-Waldau og Ulrich Thomsen, der indimellem forlader Danmark og spiller med i internationale produktioner - nogle af dem i Hollywood-skala. »Det skal ikke være nogen hemmelighed, at stort set alt andet, jeg har lavet på dansk, har været mere skuespil i klassisk forstand. Men når det er sagt, har 'Kong Arthur' været en drengeting og et eventyr for mig. Forestil dig at sidde på en hest og ride mod 1.000 løbende mennesker, der ikke er klædt ud i noget, mormor har strikket, men kostumer, der ser helt fantastiske ud. Jeg ville have gjort det for oplevelsen, selv om der ikke havde været kamera på«, smiler han. Ydmyget For Mads Mikkelsen begynder 'Kong Arthur' i London som en audition - et af den slags udskillelsesløb, hvor filmfolk inspicerer en pulje af mulige skuespillere og håndplukker de helt rigtige typer til rollelisten. Mads Mikkelsen aner ikke, hvorfor han bliver udtaget til prøven. Han har ganske vist en agent, men ikke én, der arbejder aktivt i udlandet for at skaffe ham roller. Han gætter på, at en casting director har set ham i danske film som 'Elsker dig for evigt' og måske især 'De grønne slagtere'. Pludselig står han så i London mutters alene foran et kamera og optræder fra en kridtstreg på gulvet. Han lader, som om han rider på en hest. Han fægter med sværd. Og han afleverer nogle replikker på et gammeldags engelsk. Mads Mikkelsen har ikke den store erfaring i den slags. Han slog igennem i Danmark, før han behøvede at lade sig caste i stor stil. Så da han forlader prøven, føler han sig ydmyget og regner med, at det er gået elendigt. Filmfolkene må dog have kigget optagelsen igennem med mildere øjne. De tilbyder ham rollen som Tristan - en af kong Arthurs riddere. Filmens instruktør er den 38-årige Antoine Fuqua, der blandt andet instruerede 'Training Day', som Denzel Washington vandt en Oscar for. »Jeg syntes, at 'Training Day' var en skidegod film. Men først og fremmest trak det i mig at lave noget, der var så anderledes i sine økonomiske muligheder. Jeg vidste, at der var for 100 danske film i budgettet. Manuskriptet var til gengæld superhemmeligt, så på en måde var det et blindt ja«. Oneliners Jaet binder Mads Mikkelsen til seks måneders arbejde, der kræver noget andet end følsom skuespilkunst. Tristan-figuren bygger løseligt på den type østeuropæiske sarmater-krigere, der huserede i Europa i det femte århundrede. Filmen har høstet en del kritik for sin ukorrekte historiegengivelse, men mytologi eller ej: Tristan er den mest kompromisløse dræber i den lille flok riddere, den kommende kong Arthur omgiver sig med. Så Mads Mikkelsen træner slåskampe. Han øver sværddyster - ikke mindst sin afgørende duel mod den svenske skuespiller Stellan Skarsgård, der spiller den grusomme sakserleder Cerdic. Han lærer at ride og håndtere en levende høg ... sådan da. »For det første var høgen bange for hesten, og hesten var bange for høgen. Og så var hesten en kilde til alverdens problemer. For eksempel skulle jeg komme ridende ind på den cooleste måde og sige en af de her klassiske oneliners, som enhver Hollywood-film har. Et helt filmhold venter ved skoven og kan høre mig galoppere. De ser mig komme ridende, men hesten drejer skarpt til venstre og fortsætter med mig ind i nogle træer. Jeg kommer ud totalt hvid, fordi der er sne. Så det var hestenes film, men vi morede os som små drenge«. Hvordan var det så skuespilmæssigt?

»Der er jo flere måder at være skuespiller på, og det her var så én af dem. Jeg synes, det var utrolig sjovt. Og jeg syntes, det var rigtig dejligt at komme hjem og lave 'Pusher II' bagefter - og være rigtig skuespiller-skuespiller igen«. Lønnen Som rigtig skuespiller glimrer Mads Mikkelsen som en af Danmarks absolut populæreste. Hans navn trækker folk i biografen - uden tvivl også i efterfølgeren til hans filmdebut 'Pusher'. Men succesen har givet Mads Mikkelsen et image, som han synes er ufortjent. »Det har irriteret mig, at folk synes, jeg spiller med i alting i Danmark, for jeg laver faktisk kun én film om året. Så det ville være mig en gave, at jeg kunne lave noget andre steder. Og selvfølgelig fortsætte med at lave den ene film om året i Danmark«. Er der farer ved at kaste sig ud i et udlandsprojekt?

»Måske, hvis man kommer over i den jungle der som 18-årig. Men altså, de fleste tager nogle stoffer og kommer på forsiderne og vender tilbage, når de er 30 og er stadig gode. Og jeg er 38, så jeg er ovre den tid, hvor jeg bliver imponeret over store ord og folk, der klapper mig i ryggen«. Så er der den kunstneriske side af sagen. Den spanske skuespiller Antonio Banderas var eksempelvis en blændende ung kunstner i sit hjemland. Så fik han et gennembrud i Hollywood. Han blev stjerne, men rollerne løftede ham aldrig til hans hjemlige kunstneriske niveau. »Det handler om at finde en balance, tror jeg. Jeg har allerede lavet ting herhjemme, som absolut ikke har været højdepunkterne i min karriere, men som er blevet set af mange mennesker. Og jeg har lavet ting, jeg selv var superglad for, men som pressen ikke brød sig om. En reklamefilm har en begrænset kunstnerisk vision. Til gengæld har den en økonomisk vision, som er noget mere lukrativ«. Mads Mikkelsen indrømmer dog gerne, at hans løn for 'Kong Arthur' ikke matcher, hvad han får for danske film pr. arbejdsdag. Til gengæld var filmen seks måneders fast arbejde mod de typiske seks uger i Danmark. »Seks måneder er lang tid, især for familien. Ønsketænkning ville være udlandsprojekter, der varede et par måneder. Hvis jeg kunne få lov at lave det én gang om året, ville jeg være superheldigt stillet. Det prøver vi at arbejde på nu ved at få forbindelser til agenter derovre. Og så må vi se«, siger Mads Mikkelsen. Actionfilm Imens ruller Mads Mikkelsens Hollywood-debut fra i dag i de danske biografer. Hvad mener han om det færdige resultat? »Normalt ser jeg en film mange gange, når jeg har været en del af den. Jeg har været en anderledes del af det her, så jeg har kun set den én gang. Det er en actionfilm. Som sådan så jeg den og blev underholdt«. Hvad med din egen andel? »Altså, jeg ville da gerne have været meget mere med. Jeg vidste godt, at meget fra mine superlækre slåskampe var klippet ud. De sagde ellers, at de var fantastiske. Lige som enhver fodboldspiller gerne vil have spilletid, ville jeg gerne have haft, at filmen hed 'Tristan' i stedet for 'Kong Arthur'«. Det gør den vel næsten? Mads Mikkelsen vender sig i stolen. Han kigger på den danske plakat med sit eget krigeriske ansigt under overskriften 'Tristan'. »Ja, det gør den sgu også«, griner han, »og det er måske lige at presse citronen. Men det er så den amerikanske lanceringsmåde, og de gør det samme med Stellan Skarsgård i Sverige. Det er sådan, man gør det. Ja, sådan kan man svare«.