Skulle det nuværende sommervejr fortsætte ind i august, græder folkene bag Odense Film Festival tørre tårer. For i fem dage, fra 9.-14. august, bliver den fynske hovedstad nemlig invaderet af næsten 200 kort- og dokumentarfilm fra Danmark og resten af verden, hvoraf de cirka 130 konkurrerer om syv forskellige priser. De øvrige cirka 70 film vises i diverse sideprogrammer. »De 130 film i konkurrence fordeler sig med 80 internationale titler og 50 danske. Og med cirka 200 titler på programmet bliver Odense Film Festival igen større end året før, hvor vi viste 178 film«, oplyser festivaladministrator Trine Spliid Bech og tilføjer: Flippede film på programmet »Et af de sideprogrammer, vi glæder os meget til at vise, hedder 'Arven fra 60'erne', hvor vi viser 20 udflippede danske film fra 1960'erne og 1970'erne lavet af folk som Bjørn Nørgaard, Jørgen Leth og Per Kirkeby. Blandt filmene er bl.a. Bjørn Nørgaards 'En forførers dagbog' og Jørgen Leths 'Det perfekte menneske'. Sidstnævnte er som bekendt udgangspunktet for Jørgen Leth og Lars von Triers 'De fem benspænd', som vi også viser i programmet«. De fire juryer Dette års internationale jury i Odense får med en iraner og en israeler et stærkt mellemøstligt præg. Fra Iran kommer Hassan Dezvareh, som underviser i film og fotojournalistik på Teheran Kunst Universitet, og som tillige er leder af Documentary and Experimental Film Center og Iranian Young Cinema Society, som bl.a. står bag Teheran International Short Film Festival. Israelske Orit Kimmel er uddannet manuskriptforfatter fra Sam Spiegel Film and Television School i Jerusalem, og hun laver bl.a. tv-programmer for israelsk TV 2. Endelig bliver det danske medlem af den internationale jury Uffe Stormgaard, som har en fortid som kulturredaktør på Det Fri Aktuelt og som formand for Dansk Flygtningehjælp. I den nationale jury sidder leder af Goethe Instituttet i København Christoph Bartman samt filmkurator på afdelingen for Film og Medier på Museum Of Modern Art i New York Jytte Jensen. I denne jury er det danske jurymedlem Pernille Fischer Christensen, hvis novellefilm 'Habibti, min elskede' fik prisen for bedste novellefilm i Odense i 2002. De to juryer uddeler en såkaldt Klods Hans-statuette plus 25.000 kr. til hhv. bedste udenlandske og danske film samt tre specialpriser på hver 15.000 kr. Og som noget nyt skal juryerne også kåre en særlig Jemeson Award Winner på 6.000 euro til en dansk film, som skønnes egnet til at turnere på en række europæiske filmfestivaler. Årets ungdomsjury udgøres af 7.a på Ejby Skole, som hædrer en international og en dansk film med hver 15.000 kr. og en særlig pressejury kårer hvad de mener er festivalens bedste internationale film. Pressejuryen består af programmedarbejder Claus Vittus fra DR's KulturNyt, Jesper Mads Eriksen fra Fyens Stiftstidende samt Christian Monggaard, filmanmelder og journalist på dagbladet Information.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








