Der er sket en katastrofe, da vi kommer ind i Michael Hanekes seneste film, 'Ulvetider'. Er vi midt i en biologisk krig? Er det sygdommen SARS, der er ude af kontrol? Er der faldet en atombombe? Eller befinder verden sig i virkeligheden permanent i en katastrofelignende situation, uden at vi helt er klar over det? Vi ved det ikke, og filmen giver os ikke svaret. Og den 62-årige østriger Michael Haneke er heller ikke til sinds at give det endelige svar, da Politiken møder ham ansigt til ansigt på Hotel Park Hyatt på Rue de la Paix ved Place Vendome i hjertet af Paris. Til et interview om temaet i 'Ulvetider', en af hans mørkeste og mest foruroligende film. Hvilket ikke siger så lidt. »Svarene bør politikerne komme med. At tro, at jeg som filmskaber skulle kunne komme med eksakte svar på samfundsrelaterede spørgsmål, ville være for naivt«, siger den kultiverede herre med et stort smil midt i det grålige fuldskæg. Michael Haneke er iført ulasteligt jakkesæt, og han er tillige yderst imødekommende. Lige indtil vi prøver at lokke en tolkning ud af ham. Så bliver rynkerne omkring de mørke, insisterende øjne endnu dybere, mens han siger: »Jeg stiller spørgsmålene. Svarene må den enkelte selv søge eller tænke sig til. Det er ikke mit ansvar, uanset hvor foruroligende den enkelte tilskuer må føle problemerne«. Men som kunstner har du vel et ansvar for at skabe situationer, som griber tilskuerne? Ser du ikke det som din pligt?

»Jo. Men jeg har det samtidig sådan, at de bøger og de film, som har bragt mig videre i livet, er dem, som har gjort mig bange og utryg. Eller hvor jeg er blevet rasende. Det er dem, jeg kan huske. Hvis jeg nøjes med at se, høre og læse ting, som jeg i forvejen er enig i, så spilder jeg min tid«. Det forklarer også hvorfor du insisterer på at gøre min kone og mig utrygge ved at se dine film?

»Ja, ja. Det er det eneste ærlige, jeg kan gøre i et samfund, som slet ikke er i orden. Da føler jeg, at det er min pligt at sætte fingeren på det ubehagelige og få jer til at tage stilling til tingene for jer selv«, siger Michael Haneke med endnu et af disse blikke og uudgrundelige smil, som kiggede han direkte derind, hvor min angst springer fra. Michael Haneke er født i München i marts 1942, men opvokset i Østrig. Han var 47 år, før han lavede sin første spillefilm 'Der Siebente Kontinent', men inden da havde han instrueret en lang række teaterstykker, bl.a. af Strindberg, Marguerite Duras og P.O. Enquist, ligesom han har en omfattende tv-produktion bag sig. Vi er forvænte Mest kendt blandt hans spillefilm er 'Bennys video' fra 1992, om en dreng, der dræber en pige efter at have set en række videofilm, og hvor hans forældre hjælper Benny med at skaffe liget af vejen. 'Funny Games' fem år senere er historien om to unge mænd, der terroriserer en familie ud over alle grænser - og til døden - samt Cannes-vinderen 'Pianisten' fra 2001 med Isabelle Huppert som seksuelt frustreret spillelærerinde. Men tilbage til 'Ulvetider', hvis udgangspunkt Michael Haneke beskriver således: »Vi er via tv blevet vænnet til at se på katastrofer, men de foregår altid andre steder. Vi i Vesten lever i de forvænte lande, så jeg har spekuleret på, hvordan vi ville reagere, hvis vi pludselig havnede i en katastrofe. Hvis strømmen ikke længere kom ud af stikket, eller vandet ikke kom ud af hanen. Det kan ske i overmorgen, det kan ske om 10 år - men det kan også ske om en halv time«. Er der overhovedet håb for de mennesker, du beskriver i filmen?

»'Ulvetider' prøver at give sit publikum et bud på det. Nogle anmeldere har skrevet, at det er min mest positive film, mens andre mener, det er min mest pessimistiske film. Begge har ret. For det er den enkelte publikummer, der bestemmer sin egen tolkning. Jeg ville være en dårlig auteur, hvis jeg gik ud og sagde, hvordan den enkelte skal forstå filmen«. »Jeg forsøger i alle mine film at holde alle muligheder åbne for fortolkninger. Og hver enkelt tilskuer har ret. Også ham, der siger, at det er noget lort. For sådan har han oplevet det. Der findes ikke BOGEN eller FILMEN. Enhver har set SIN film og læst SIN bog, som det står dem frit for at lægge sine fortolkninger ind over«. Er der nogen mulige måder at forhindre det, der sker i 'Ulvetider på'?

»Man kan ikke forhindre katastrofer i at ske«. Nej - men følgerne af katastroferne?

»Man kan prøve at være medmenneskelig. Filmen beskriver, hvordan nogle er behjælpelige, og andre er det modsatte. Igen - enhver må selv finde frem til, om man vil være det ene eller det andet«. Andet end konsumFlygtningene spiller en stor rolle i 'Ulvetider'? »Flygtninge forekommer automatisk de steder i verden, hvor tingene går galt. Men det er ikke hovedtemaet i filmen. Det er blot uundgåeligt. Det interesserer mig imidlertid langt mere, hvordan folk har det med hinanden. Det er det, som er hovedtemaet«. Jeg ser det mørke og det dystre i dine film. Hvad binder ellers dine film sammen? Hvad er linket?

»Jeg er linket. Men spørgsmålet bør du stille til én, som har set alle mine film. Jeg laver mine film ud fra, hvad der interesserer mig i nuet, eller ting, som jeg vil undersøge nærmere. Der er skrevet mange ting om mig og mine film, og det interesserer mig faktisk at læse det. Og det sker da, at jeg tænker - aha, nåh det er sådan, det skal forstås«. Jeg ser også i dine film et ønske om at bryde filmsproget ned og ønsket om at finde nye måder at fortælle på. Som eksempelvis Patrice Chéreau, som er med i filmen,' og min landsmand Lars von Trier gør det. Føler du dig beslægtet med dem?

»Lars von Trier er helt klart en anden, end jeg er, som Chéreau er det i Frankrig og Kiarostami i Iran. Hver især arbejder vi ud fra vores forskellige kulturelle baggrunde - ud fra vores forskellige mentalitet. Men du har da ret i, at vores film ikke er konsumvarer«. Og fælles for jer betyder musikken også meget?

»Ja - et liv uden musik ville være utænkeligt for mig. Fra jeg var 13-14 år gammel, ville jeg være musiker, men talentet rakte ikke. Jeg spillede - og spiller stadig - klaver, og jeg ville være dirigent og komponist. Men film har også meget med musik at gøre. Der findes f.eks. ikke umusikalske instruktører. At instruere en film er nemlig et spørgsmål om rytme og komposition«, siger Michael Haneke, hvis næste film hedder 'Caché'. Efter eget udsagn en thriller om skyld og synd. Som heller ikke giver nogen svar?

»Som ikke giver nogen svar - for jeg kender ikke svarene«, siger Michael Haneke med et stort, varmt smil efter en længere tænkepause.